Dette forskningsprojekt har fået økonomisk støtte af: Ukendt
Introduktion:
At bestemme, om akupunktur reducerer smerter og funktionsnedsættelse hos patienter med cancer, der har fået foretaget halsdissektion. Det andet formål er at bestemme, om akupunktur afhjælper tørhed i munden hos disse personer.
Materiale og metoder:
Patienter ved et tertiært kræftcenter med kroniske smerter eller funktionsnedsættelse, der kunne tilskrives halsdissektion, blev vilkårligt fordelt til ugentlig akupunktur versus almindelig pleje (f.eks. fysisk behandling, smertestillende medicin og/eller inflammationshæmmende lægemidler alt efter patientens ønske eller lægens anbefaling) i 4 uger. Constant-Murley-scoren, som er et sammensat mål for smerte, funktion og almindelige dagligdags aktiviteter, var det primære udfaldsmål. Mundtørhed, et sekundært endepunkt, blev vurderet ved anvendelse af Xerostomia Inventory.
Resultater:
58 evaluerbare patienter blev samlet og vilkårligt fordelt fra 2004 til 2007 (28 og 30 patienter i henholdsvis akupunktur- og kontrolgruppe). Constant-Murley-scorerne blev forbedret mere i akupunkturgruppen (justeret forskel mellem grupper = 11,2, 95 % CI [3,0;19,3], P = 0,008). Akupunktur frembragte en større forbedring i rapporteret mundtørhed (justeret forskel i Xerostomia Inventory = -5,8, 95 % CI [-0,9;-10.7], P = 0,02).
Konklusion:
Signifikante reduktioner i smerte, funktionsnedsættelse og mundtørhed blev observeret hos patienter, der fik akupunktur sammenlignet med almindelig pleje. Selvom der er behov for yderligere undersøgelser, understøtter disse data akupunkturs potentiale som en behandling af smerter og funktionsnedsættelse samt mundtørhed efter halsdissektion.
Tags: smerter
Brancheforeningen Danske Akupunktører har sponsoreret oversættelsen af ovenstående tekst.