Grov dokumentfalskneri gør det muligt at rejse ny sag mod Penkowa, som har svindlet med sin forskning
Udgivet den 09 dec. 14, 21:54
Opdateret den 03 nov. 24, 17:40
Forfatter: Gert Karlson
Kategorier: Medicin, Tæt på forskningen
Kommentarer: 0
Milena Penkowa er som hjerneforsker blevet centrum i årtiers største danske forskningsskandale. Hun fik en lynkarriere og var professor ved Københavns Universitet i 2009-2010. Hendes forskning var koncentreret om forsøg med proteinet metallothionein og hun har skrevet 102 videnskabelige artikler. I 2005 donerede IMK Almene Fond 5.650.000 kroner til Penkowas forskning, hvilket var den hidtil største enkeltbevilling fra en privat fond til fakultetet.
I 2008 blev Penkowa meldt til politiet af Dansk Selskab for Neurovidenskab for underslæb og dokumentfalsk.
I 2010 blev hun indklaget for Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU) og Københavns Universitet måtte betale 2 millioner tilbage til IMK Almene Fond.
I 2012 bekræftede et internationalt ekspertpanel mistanken mod Milena Penkova for “bevidst uredelighed” i adskillige af de 26 artikler, der er blevet undersøgt. Der blev rettet en hård kritik mod Københavns Universitet, der kunne have forhindret sagen adskillige år tidligere.
Milena Penkowa er allerede i december 2010 blevet dømt i Københavns Byret. Hun fik tre måneders betinget fængsel for underslæb, dokumentfalsk og falsk anklage mod en af sine studerende. Men nu viser det sig, at hendes svindelnumre vurderes så grove, at en særlig regel sætter forældelsesfristen, på fem år, ud af kraft. I grove tilfælde er forældelsesfristen 10 år. Det betyder, at den langstrakte Penkowasag, der er Danmarkshistoriens største sag om videnskabelig uredelighed, kan genoptages af Københavns Politi. De opgav ellers, at rejse tiltale omkring den ældste del af sagen i maj sidste år, fordi falskneriet blev vurderet som forældet efter femårsreglen.
Tilbage i 2003 skulle et udvalg bedømme Milena Penkowas indleverede doktordisputats. Bedømmelsesudvalget undrer sig over flere videnskabelige resultater i disputatsen, men der var også spørgsmål af mere praktisk karakter. Bedømmerne undrede sig blandt andet over, at der – som angivet af Penkowa – skulle være udført forsøg på mere end 750 rotter. Eksperterne fandt det, om ikke umuligt, så temmelig usandsynligt med så mange forsøgsdyr, og det skulle vise sig at der var ugler i mosen.
Det var Weekendavisen, der for knap fire år siden afslørede, at Penkowa i 2003 også løj sin mor og søster døde og samtidig forfalskede dokumenter, som hun afleverede til Københavns Universitet. Dokumenterne skulle bevise, at hun havde fået udført et stort antal rotteforsøg af et firma i Spanien. Men rotterne fandtes ikke, papirerne var falske, og nu rejser politiet tiltale mod hende. I retten kræver anklagemyndigheden hende dømt for dokumentfalsk af særlig grov beskaffenhed, erfarer Wekekendavisen.
Læs mere om sagen i Weekendavisen
Sorry. No data so far.
© Forskning - 2024