Undersøgelse: Miljøfarlig medicin bliver i vores spildevand

Udgivet den 21 jan. 16, 13:13

Opdateret den 16 maj. 17, 16:34

Forfatter: Gert Karlson

Kategori: Medicin

Kommentarer: 1

Kontrastvæsker, kunstige hormoner, gigtmidler, smertestillere. Alt sammen ting, der anvendes flittigt i sundhedsindustrien og ender i spildevandet via urin og afføring. Desværre også miljømæssigt farlige ingredienser, som danske rensningsanlæg har svært ved at håndtere.

I en undersøgelse fra 2015 har Aarhus Vand i samarbejde med ingeniørfirmaet DHI målt udløb ved rensningsanlæg i Egå og Viby for at lede efter 49 forskellige lægemiddelrester. Henholdsvis 18 og 8 stoffer blev begrænset mindst 50 pct. efter en tur i rensningsanlæg, mens andre stoffer blev hængende efter rensning. Heraf betegner rapporten specielt seks stoffer som et problem, da de er fundet i større mængder, end den såkaldte PNEC-standard foreskriver (Predicted No Effect Concentration), og dermed er miljøkritiske.

Gigtmidlet Diclofenac og Erythrimycindehydrat (antibiotikum mod hudsygdomme) er blandt andet målt op til seks gange over PNEC-værdien, og antidepressiver samt stoffer, der anvendes i forbindelse med kemoterapi mod cancer, bon’er ligeledes ud til en vis grad i målingerne.

– Væsker, som anvendes i forbindelse med cancerbekæmpelse, er desværre særligt svære at udviske i rensningsanlæg. Der kræves simpelthen en særrensning, konstaterer Pia Lassen, forskningsleder ved Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitetet over for Forskning.dk.

Medicin slår gribbe ihjel – gør fisk hyperaktive

Ifølge Aarhus Vand bliver der brugt over 1000 lægemidler i Danmark, hvorfor virksomheden mener, der i virkeligheden burde måles for flere aktive stoffer, end tilfældet er i dag og i undersøgelsen.

– Medicinrester har en større effekt på mennesker end hormonforstyrrende stoffer, hvorfor der nok vil være en idé i at målrette indsatsen mere mod medicin, end tilfældet er i dag. NOVANA (det nationale overvågningsprogram under Naturstyrelsen) udfører kun få målinger på området, siger Pia Lassen.

Bestande af gribbe i Asien og Sydeuropa har tidligere været presset på grund af brugen af netop Diclofenac. Stoffet forgifter rovfugle, som spiser kød fra køer behandlet med medicin. Dette fik EMA – EU’s medicinagentur – til at undersøge problemet i slutningen af 2014.  Bl.a. det beroligende stof oxazepam, der er fundet udbredt i europæiske vandløb, har man lavet forsøg med i forhold til svenske aborrer.

– Stoffet, der virker sløvende på os, fungerer opkvikkende på dem. Risikoen for at dø bliver simpelthen større, da fiskene i højere grad svømmer væk fra deres naturlige opholdssteder, hvilket rykker på biodiversiteten, fortæller Poul Bjerregaard, professor fra Biologisk Institut, Syddansk Universitet

Problemer med drikkevandet – eller ej?

Mediet Planteforskning.dk har tidligere set på, om det rene danske drikkevand er i fare på grund af tilførsel af unaturlige stoffer via spildevand. Det er umiddelbart ikke tilfældet, trods andre vestlige lande – heriblandt USA – har erfaret problemer på området med bl.a. hjertemidler og psykofarmaka i drikkevand. I en række svar fra fagfolk konkluderes det, at der indtil videre ikke er grund til at være på vagt for mennesker:

– Grunden til at man i udlandet finder medicinrester i drikkevandet og en masse andre stoffer er, at man ofte anvender renset overfladevand, som altid indeholder langt flere forurenende stoffer end grundvand. I Danmark anvendes primært grundvand som drikkevand. Grundvandet kan være endog meget gammelt, mens vandløbsvand kan forurenes stort set på samme tidspunkt, hvor man eventuelt bruger det, oplyser cand.scient. Walter Brüsch ved GEUS, en forskningsinstitution under Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.

Forskning.dk har indhentet en kommentar fra regeringspartiet Venstre om udledningen af medicin og artiklen om hormonforstyrrende stoffer. Du kan læse miljøordfører Erling Bonnesens holdning her.