Mobilstråling BOGANMELDELSE: Institutionel korruption i Sundhedsstyrelsen

Trådløst miljø: største fuldskalaeksperiment på menneskeheden nogen sinde. Verden over advares der om sundhedsrisici ved radiofrekvent stråling. Bare ikke i Danmark. Vejer hensyn til industrien tungere end hensyn til menneskers helbred? En ny bog tager dette og andre emner under kærlig behandling

Udgivet den 31 jan. 19, 11:21

Opdateret den 31 jan. 19, 22:47

Forfatter: Journalist Jan Eskildsen

Kategorier: Miljø, Tæt på forskningen

Kommentarer: 1

Overskriften har jeg ikke selv fundet på – den står som indledning til det første kapitel i en bog, jeg har. I Eva Theilgaard Jacobsens bog “Mørkelægning af mobilstrålingens konsekvenser” fortælles, hvordan danske myndigheder holder negative informationer om elektromagnetisk stråling elektrosmog skjult for os.

Bogen handler om, hvordan eksponeringen af den danske befolkning med elektromagnetiske felter fra den trådløse telekom-industri, dvs. fra mobiltelefoner, iPads, tablets, laptops, babyalarmer, wi-fi, mastesendere, smart-meters (trådløse forbrugsmålere) osv. hænger tæt sammen med det faktum, at stadig flere danskere lider af neurologiske / neuropsykologiske sygdomme og forstyrrelser.

Det drejer sig bl.a. om de over 100.000 danske børn og voksne, som lider af Attention Deficit Hyperactive Disorder (ADHD), det eksplosivt stigende antal danskere som får hjernekræft (en øgning på 41 % for mænd og 46 % for kvinder), stress (op til en halv million danskere), depression (op til 20.000 danskere), Alzheimers og anden demens (90.000 danskere).

Og endelig drejer det sig om en væsentlig del af de mere end 300.000 danskere med kroniske multisystem sygdomme (CMI) som karakteriseres af multiple kropslige og kognitive/mentale symptomer, som internationale lægesammenslutninger oa. anerkender som ElektroHyperSensitivitet (EHS/el-overfølsomhed).

Forfatter og psykolog Eva Theilgaard Jacobsen argumenterer for, at bestrålingen fra blandt andet mobiltelefoner og wi-fi er grunden til en eksplosion af sygdomme og handicap de senere år. Ved at kigge på den seneste forskning viser hun, at elektromagnetisk stråling har skadelige effekter på menneskekroppen.

I Danmark anerkender man nemlig ikke det, der anerkendes i flere andre lande – hverken advarsler fra WHO eller flere hundrede forskere, en række anbefalinger fra Europaparlamentet eller resultatet af undersøgelser, som har medført, at man i Østrig, Californien og Frankrig samt andre lande har indført nye retningslinjer for brugen af mobiltelefoner og wi-fi. Intet har kunnet få danske myndigheder til at orientere befolkningen på fyldestgørende måde.

Deltager Sundhedsstyrelsen i et veritabelt cover-up, så politikerne og offentligheden ikke får kendskab til, at danskerne i de sidste 10 år er blevet stærkt øget syge og er døde af gliom hjernekræft, som har en klar sammenhæng med mobiltelefoni?

Alt tyder desværre på, at det lige netop er, hvad der foregår, mener psykolog Eva Theilgaard Jacobsen i bogen. Baggrunden for hendes udsagn er de informationer til Folketingets Sundhedsudvalg, som Sundhedsstyrelsen står bag, hvilket forfatteren tidligere ved en stor arbejdsindsats har dokumenteret.

Undersøgelser, finansiering og værdi

I tidens løb er der gennemført mange undersøgelser af elektromagnetisk stråling og dens effekter. En analyse af undersøgelserne har vist, at størstedelen af studier, der var finansieret af industrien ikke fandt nogen effekter, mens størsteparten af de uafhængige studier fandt, at der var effekter. Det samme skete for studierne af sammenhæng mellem tobak og lungekræft. Man skal derfor ikke kun overveje konklusionerne af en undersøgelse, men også se på, hvem der har finansieret undersøgelsen. Det er god kildekritik og ditto forskningspraksis.

Medierne præsenterer typisk et ubeslutsomt synspunkt, et øjeblik, der rejser bekymringer, og det næste øjeblik siger, at disse bekymringer er ubegrundede. Historier er undertiden ændret for at blødgøre blæsten til den trådløse industri. Da de første gang blev rapporteret om elektromagnetisk overfølsomhed i begyndelsen af 1990erne, holdt en stor televirksomhed op med at annoncere i det medie, hvor omtalen var, hvilket resulterede i tabt omsætning.
Medierne kan altså også – som forskere – have en interessekonflikt.

Tilsvarende kan regeringer have interessekonflikter. Den trådløse industri er rapporteret at være bidragsydere til politiske kampagner, og herhjemme har staten eksempelvis gode indtægter ved salg af frekvenser til mobiltelefoni.
Selv sundhedsorganisationer som Verdenssundhedsorganisationen har lidt af interessekonflikter, og industrien arbejder undertiden for at fortælle, at det ikke er rigtigt, at der kan være risiko ved elektromagnetiske felter.

Forskellige stråler, forskellige effekter

Som fagbladsredaktør og -skribent har jeg i mange år beskæftiget mig med elektromagnetisk stråling i forbindelse med industriel produktion – fremstilling af trykforme som trykplader og trykcylindre, hærdning af indfarvede materialer. Herunder stråling fra infrarøde, grønne, blå, violette og ultraviolette lasere og andre lyskilder med hver deres egenskaber i forhold til den daglige brug: Fremstilling af grafiske film og trykforme, herunder plader og cylindre – heraf en del lyskilder uden for spectrum locus, det område der er synligt for mennesker. Her må jeg tilføje, at det kan være mere korrekt at omtale en lyskilde som en eksponeringskilde og belysning som eksponering, da nogle af de omtalte stråler netop ikke er synlige.

Når talen falder på stråling fra mobiltelefoner og sendemaster møder jeg så en mur af uvidenhed og en manglende vilje til at høre om de undersøgelser, der er foretaget. Nogle tror muligvis, at det er trylleri, når deres mobiltelefon ringer på spisebordet. Sådan er det jo ikke.

De færreste tænker over, hvor kolossalt omfattende den usynlige ”trafik” er, især i områder med mange mennesker eller sendemaster, eller hvilke konsekvenser den kan have. Der tales, kommunikeres pr. email og messenger fra mobiltelefoner, smartphones, iPads og personlige computere, og i hjemmene går folk rundt i et trådløst miljø, så de kan modtage musik, radio og tv fra anlæg, som ikke behøver været forbundet med ledninger, men fødes af en trådløs router.

Kræftfremkaldende – eller kun næsten?

I dag ved de fleste, at både DDT, bly, nikkel og HPV udgør en kræftrisiko, men få er klar over, at World Health Organisation (WHO) også har klassificeret magnetfelter, elektriske felter (ekstremt lave frekvenser) og elektromagnetisk stråling som muligt kræftfremkaldende.

Allerede i 2002 klassificerede IARC lavfrekvent stråling (el) som mulig kræftfremkaldende, og i 2011 klassificerede de også den elektromagnetiske stråling fra sendemaster og mobiltelefoner som ‘mulig kræftfremkaldende’. Europarådet vedtog samme år anbefalinger, som de opfordrede landene til at følge.

Dette har man ikke travlt med at gøre i Danmark, hvor man mange steder er gået direkte imod nogle anbefalinger.
Imens signalerer nogle tal ret tydeligt, at noget trænger til at blive undersøgt nærmere. Ikke mindre end 1500 danskere fik i 2014 konstateret kræft i hjerne- og centralnervesystemet, hvilket næsten er femdobling siden 1940erne. Ifølge en nyere statistik hos Kræftens Bekæmpelse var tallet ved udgangen af 2015 steget til 1732 (790 mænd og 942 kvinder), dog angivet som et gennemsnit for årene 2011-2015.

Cancerstatistikken over udviklingen fra 2000-2010, som udsendtes af Statens Serum Institut i 2011, viste for kræft i hjernen (glioblastom) og centralnervesystemet en stigning for mænd på 40 % og en stigning for kvinder på 29 % i løbet af de forgangne ti (10) år. I den senere statistik viser tallene for årene 2003-2012 en stigning på 41,2 % for mænd og en stigning for kvinder på ikke mindre end 60% i løbet af de forgangne ni (9) år.

Om dette skrev Kræftens Bekæmpelse følgende: ”Voldsom stigning i nye tilfælde af aggressiv hjernekræft”, og man citerede overlæge Hans Skovgaard Poulsen fra Rigshospitalet, der blandt andet sagde: ”Vi må erkende, at de nuværende behandlingsformer – operation, kemoterapi og strålebehandling – er aldeles utilstrækkelige”. Og han fortsatte: ”Det er en skræmmende udvikling. Og vi kender simpelthen ikke årsagen. Derfor må vi meget hurtigt i gang med at få belyst, hvad denne uhyggelige stigning kan skyldes.”

Artiklen er senere fjernet fra deres hjemmeside, og opgørelsesmetoden ændret, men tallene er blevet højere.

Lige så slem udvikling i Sverige

Den nyeste statistik i Sverige viser stigning i antal tilfælde af kræft i skjoldbruskkirtlen fra 200 tilfælde pr år frem til 2008 til mere end 500 tilfælde pr. år i de seneste to år. Den viser også stigning i antallet af tilfælde af kræft i munden, svælget og tungen, kræft i hypofysen og kræft i hjernen.

Om denne udvikling skriver den private organisation Strålskyddstyrelsen følgende: ”Påvisningen af disse kræftformer kan frygtes at være en konsekvens af stråling fra mobiltelefoner, der eksponerer hoved- og halsområdet, når de holdes mod hovedet. Stigningen er tidsmæssigt sammenfaldende med den stærkt stigende anvendelse.”
I en anden ny artikel hos Strålskyddsstyrelsen omtales ”øget bevis for, at mobil stråling og magnetfelter beskadiger DNA og forårsager oxidativ stress”.

Siden den nyeste statistik blev offentliggjort herhjemme, er der dog ikke sket noget gennembrud med hensyn til at finde en årsag, som alle kan være enige om, og der er ikke blevet offentliggjort nye tal.

Nogle undersøgelser viser, at for megen brug af mobiltelefon kan højne risikoen for cancer betragteligt. Mobiltelefoner begyndte for alvor at brede sig fra midten af 1990, smarttelefoner har været på markedet siden 2007, og da cancer i hjernen udvikler sig gennem en årrække, kan der være god grund til at undersøge sammenhængen igen.

Det kunne umiddelbart være fristende at se på en sammenhæng (korrelation) mellem et stigende antal solgte mobiltelefoner og et stigende antal kræfttilfælde, men om det betyder, at der er kausalitet, er netop stridspunktet.
Selv om nogen skulle følge Europarådets anbefaling om ikke at holde mobiltelefonen helt ind til øret, når der tales i den, ser man stadig mange på gaden, i supermarkeder og på kontorer, der netop bruger den sådan.

Uenigheden om årsag og virkning finder vi ikke uventet mellem teleindustrien, idet størstedelen af de undersøgelser, der var finansieret af industrien, ikke fandt nogen ugunstige effekter af strålingen fra mobiltelefoner, mens flertallet af de uafhængige studier fandt, at der var ugunstige effekter.

I forbindelse hermed er der rejst kritik af flere af undersøgelser og ikke mindst af den måde, de er foregået på, hvilket bliver emnet for en senere tekst. WHO’s klassificering af elektromagnetisk stråling i 2011 som mulig kræftfremkaldende ligger i baghovedet hos mange. Man kan læse mere på links her og her.

Kritikpunkter i bogen

Bogen omhandler sygdomme og symptomer, som kan skyldes stråling fra et eller flere af de apparater, vi omgiver os med til hverdag. Med baggrund i videnskabelige undersøgelser beretter forfatteren, at stråling med elektromagnetiske felter (EMF) ifølge videnskabelige undersøgelser ikke kun kan skade centralnervesystemet, men også det autonome nervesystem, immunsystemet, det kardio-vaskulære system og vores system til reproduktion på en række basale områder.

Det fortælles med omfattende dokumentation, hvordan medlemmer af Folketingets sundhedsudvalg har set stort på dokumentationen af, at de er blevet misinformeret af Sundhedsstyrelsen. Uden skelen eller hensyntagen til konsekvenserne har Folketinget ført en politik, der kort fortalt går ud på, at trådløs telekom-teknologi skal indføres overalt i samfundet: i hjem, på arbejdspladser, i institutioner og skoler og i det offentlige rum. Dette på trods af, at det længe har været kendt, at strålingen er sundhedsfarlig, og at danskere bliver syge af den, skriver forfatteren.

Der fortælles om stigning i antallet af forskelligartede symptomer, sygdomme og ubehageligheder som ADHD, angst, depression, stress, EHS, demens og hjernekræft. En stigning, der har været udtalt siden midten af 1990erne og for kræfts vedkommende er steget voldsomt siden 2000. Ingen ser elefanten i glasbutikken, nemlig den tiltagende trådløse stråling fra mobiltelefoner, mobilmaster, wi-fi, hotspots o.s.v.

En stor mængde international, uafhængig forskning viser biologiske skadevirkninger, især hvad angår centralnervesystemets funktion og udvikling.

Fortielse og mørklægning

”Samfundets magtinstitutioner, med Sundhedsstyrelsen i spidsen skjuler, fortier og mørklægger EMF/EMRs helbredsskadelige konsekvenser. Og når danskerne f.eks. får EHS af bestrålingen skydes skylden på budbringeren eller den syge, som fornægtes, latterliggøres, bekæmpes og marginaliseres, ja sågar deporteres som miljøflygtninge til andre lande, der har mindre stråling eller fængsles i egne afskærmede hjem, alt imens læger, sagsbehandlere og ofte også familie og venner vender dem ryggen.

I dag er el-overfølsomme borgere derfor pariaer – en mistroet og fornægtet patient- og handikapgruppe, som ingen vil røre ved med en ildtang og myndighederne går så langt som til at psykiatrisere dem, ligesom dissidenterne i det tidligere Sovjet blev stemplet som psykisk syge, fordi de truede magtapparatet,” skriver Theilgaard.

Indflydelsesrige embedsmænd og politikere lader eventuelle tvivl komme industrien til gode i stedet for de mennesker, hvis interesser de er valgt til at varetage. Man ønsker tilsyneladende ikke engang, at danske børns helbred skal beskyttes mod den helbredsskadelige stråling.

Dette reflekteres i nogle svar, som Sundhedsstyrelsen har givet Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg i 2013 og 2014, da Ulla Bølling og Eva Theilgaard Jacobsen havde foretræde for dem. Ved foretrædet i 2013 gjorde de det klart, at Sundhedsstyrelsen ikke fortæller sandheden om strålingens skadelige konsekvenser.

Verdens største genforsikringsselskab Swiss Re og verdens største forsikringsmarked Lloyd’s of London har for længst reageret på risikoen ved strålingen og forsikrer ikke mobilselskaber og -operatører mod skadesanmeldelser og krav om erstatning for helbredsskader, som er forårsagede af elektromagnetiske felter (EMF). Ved foretrædet for Sundheds- og Forebyggelsesudvalget i 2013 citerede Bølling og Theilgaard Jacobsen Lloyd’s begrundelse for de folkevalgte politikere:

”Asbestproblemet og dets implikationer er kendt i hele forsikringsverdenen og der kan drages mange paralleller med elektromagnetiske felter. Det første indtryk, at det var et ’vidunderprodukt’, sammenholdt med potentielt meget alvorlige langtids helbredseffekter, som man ikke forstod i, ligesom asbest er undervurderet og kan øges eksponentielt og vedblive med at være her i mange år.”

Ved et fornyet foretræde i 2014, hvor Sundheds- og Forebyggelsesudvalget havde modtaget en rapport, som havde dokumenteret misinformation fra Sundhedsstyrelsen, mødte der kun 3 politikere op (der var politikere fra alle partier i 2013 med spørgelyst) og formanden for udvalget, socialdemokraten Karen Klint sagde: ”Vi står bag vores Sundhedsstyrelse”. (ETJ s.12-14)

Hvordan mørklægges en sag?

Læseren undrer sig måske over, hvordan man kan mørklægge en sag ved at besvare spørgsmål om den til et Folketingsudvalg.

Det har Jesper Tynell beskrevet i sin bog , der indbragte ham Cavling-prisen: Det foregår ved hjælp af en lang række mørkelygte-metoder, som man også kan kalde for de politiske løgnes anatomi. Det handler om en række demagogiske, manipulatoriske tricks, der kan anvendes, så man kan misinformere om og mørklægge fakta, så det grangiveligt ligner information og oplysning. Hermed kan sandheden om fakta skjules og benægtes, skriver Eva Theilgaard Jacobsen og fortæller om Tynells bog ’Mørkelygten – embedsmænd fortæller om politisk tilskæring af tal, jura og fakta.’

Mørkelygten er et demagogisk redskab, som kan belyse noget, så det bliver mere dunkelt. Dette smarte redskab tages i anvendelse af embedsmænd, når de for eksempel “over for Folketinget, pressen og befolkningen skriver, så de giver indtryk af, at regeringen belyser en sag fuldt og helt, men i realiteten kaster mørke over dele af den uden at sige noget direkte forkert. På den måde kan de undgå, at folketingspolitikere og medier sætter fingeren på de mere besværlige dele.” Kort sagt, hvordan man kan få en sag til at fremstå veloplyst, selv om der ligger mere bag.
Embedsmænd kan misinformere uden at lyve, ved at bruge ubrugelig statistik, at lancere tal som om de er retvisende, selv om de er misvisende, at regne baglæns og finde problemer til ministerens løsninger, at skaffe tal som understøtter en hvilken som helst konklusion, at præsentere tallene i en videnskabelig indpakning for at forhindre kritik, at kun vise de faglige advarselslamper til regeringen, men ikke til Folketinget og vælgerne, at drukne en politisk ubekvem rapport i metodiske forbehold m.m.

Forfatteren beretter, hvordan Sundhedsstyrelsen i forbindelse med svar til Folketinget om elektromagnetiske felters skadelige konsekvenser har brugt flere af de nævnte metoder, ligesom de har givet selektive oplysninger, givet mangelfulde oplysninger, givet usande oplysninger, udeladt og tilbageholdt oplysninger, ignoreret den evidens som dokumenterer helbredsskader, fremhævet danske undersøgelser der ikke viser risici og udeladt internationale undersøgelser, som viser risici.

Ubekvemme forskningsresultater som f.eks. BioInitiative-rapporternes evidens er ignoreret, der er anvendt positive-neutrale begreber som ”diskussion i videnskabelige kredse” til at skjule, at samme forskning er industrifinansieret og dermed forudindtaget, og man har påstået det stik modsatte af fakta.

Er regeringen ligeglade med befolkningen?

Regeringens politik er åbenbart, at det skal hemmeligholdes for Folketinget, medierne og befolkningen, at EMF/EMR, herunder stråling fra alt trådløst apparatur: mobiler, iPads, tablets, laptops, wi-fi, smartmeters osv er den væsentligste årsag til den forringede folkesundhed, herunder til børn og unges stadig dårligere tilstand, mener forfatteren.

Det er ikke kun den omfangsrige videnskabelige litteratur og dennes dokumentation af strålingens skadelighed, som skjules, benægtes og frasorteres, skriver Theilgaard. Også advarsler fra en lang række internationale lægelige og politiske organer og deres indtrængende råd om at følge forsigtighedsprincippet og beskytte befolkningen, særligt børn, unge og andre svage grupper mod strålingens helbredsnedbrydende konsekvenser, ignoreres koldt og kynisk.
Blandt de der har advaret, kan nævnes BioInitiative-gruppen, Den Østrigske Lægeforening, Det europæiske Akademi for miljømedicin (EUROPAEM), Den franske kræftforskningsinstitution ARTAC, Det Amerikanske Akademi for Miljømedicin (AAEM), WHO, Europaparlamentet, Det europæiske Miljøagentur (EEA), Europarådet samt læger, forskere og ngo’er.

Hvor lidelsen EHS, ElektroHyperSensitivitet, er et anerkendt handicap i Sverige, vil danske myndigheder ikke kendes ved, at det er noget, der eksisterer. Det skyldes, at de holdningsmæssigt har hægtet sig på personer, der tilsyneladende ønsker at beskytte telekom-industri. Det samme gjorde sig gældende, da radaroperatører begyndte at blive syge af kræft. Det tog også flere år, før sammenhængen blev anerkendt, og de fik erstatning.

I efteråret 2017 opfordrede 180 videnskabsmænd fra 35 lande til, at myndigheder i de enkelte lande skal tage Europarådets resolution fra 2011 alvorligt. At man gør det, inden 5G indføres, bør være en naturlig sag, skulle man mene – nu da de i forvejen snart er 7 år bagud herhjemme. Dette anbefales blandt andet:

  • Oplysningskampagner om de sundhedsskadelige risici ved mobilstråling
  •  Stram regulering af børns brug af mobiltelefoner på skolers område
  • Ingen trådløse netværk i klasseværelser og på skoler
  • – Fastsæt nye, lavere grænseværdier for mobilstråling
  • Styrk udviklingen af nye, trådløse, men mindre sundhedsskadelige, teknologier til telekommunikation

Hvorfor gør Sundhedsstyrelsen, som de gør?

Sundhedsstyrelsen fortier udtalelser fra forskere og resultater af undersøgelser, der viser noget andet end det, man får at vide hos ICNIRP, en organisation, hvis medlemmer først og fremmest er fysikere og statistikere med forbindelser til el- og mobilindustrien og det militærindustrielle kompleks.

Eller som ETJ formulerer det: ”Altså ikke lægevidenskabelige eksperter med biologisk indsigt og kompetencer og erfaring fra forskning i elektromagnetiske felters påvirkning på levende væsener. ICNIRP er altså ikke et lægefagligt ekspertpanel som for eksempel IARC (International Agency on Cancer, under WHO). ICNIRP er heller ikke en FN- (WHO) eller EU-organisation eller et officielt regeringsorgan, og er derfor ikke bundet af internationale love, konventioner eller reguleringer.”

”ICNIRP’s vurdering af effekter (fra 1998) er blevet gennemgået og fundet at være fatalt fejlbehæftet med et konsistent mønster af forudindtagethed (bias), store fejltagelser, udeladelser og tilsigtede forvanskninger… de fleste af de tilgængelige undersøgelser, som påviser effekter, er blevet ignoreret og at de, der er udvalgt i det store og hele er fordrejede, mistolkede og misbrugt.”

Man må spørge sig selv, hvorfor den danske Sundhedsstyrelse henviser til den organisation, og hvorfor de fortier, hvilke foranstaltninger, der er gjort i visse andre lande.

En sandfærdig redegørelse for forholdene ville ifølge ETJ komme til at stå i direkte og skærende modsætning til en række af Sundhedsstyrelsens mangeårige og forkerte påstande. En af dem er, at ingen forskning har dokumenteret, at EHS skyldes eksponering for EMF/EMR, hvilket Sundhedsstyrelsen påstår i deres svar til spørgsmål 501, se forfatterens rapport til Folketinget.

Forfatteren mener, at vi på grund af bestrålingen nærmer os en epidemi af specielt neurologiske sygdomme – hvilket vil være en katastrofe folkesundhedskatastrofe. Foranstående er kun toppen af det isbjerg af argumenter og viden, som bogen udgør, og hvis man vil vide, hvad “det usynlige trylleri” med elektromagnetiske felter kan medføre, og hvordan der bortforklares og manipuleres af myndigheder og organisationer, skal man absolut læse den.

Vores politikere interesserer sig ikke synderligt for det – det er vist bevist til overflod. Dels ved deres optræden ved de omtalte foretræder, dels ved manglende svar på mails til adskillige politikere.

 

EFTERSKRIFT:

I marts 2018 havde en gruppe med deltagere fra EHS-Foreningen og Rådet for helbredssikker telekommunikation foretræde i Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg. Foretrædet afstedkom ingen konkrete tiltag angående EHS, men klargjorde, at udvalget igennem en lang periode havde forsøgt at lave en høring vedrørende EMF. Denne fandt sted i april 2018, og i sommers blev et forskningscenter vedtaget, der skal se på sundhed og teknologi. Center for Digital Sundhed har endnu ingen hjemmeside. (redaktionen)

 

WEBKILDER:

[1] https://www.cancer.dk/hjernetumorer-hjernesvulst/statistik-hjernesvulster/

[2] Kræftens Bekæmpelse, 2/11-2012

[3] http://www.stralskyddsstiftelsen.se/2018/01/kraftig-okning-av-cancer-i-huvud-och-hals/

[4] http://www.stralskyddsstiftelsen.se/2018/02/okande-bevis-att-mobilstralning-och-magnetfalt-skadar-dna-och-orsakar-oxidativ-stress/

[5] Sammenhæng mellem kurver (korrelation); årsag og virkning (kausalitet), altså om mobiltelefoner er årsag til kræften.

[6] https://ehtrust.org/key-issues/cell-phone-radiation-litigation/

[7] https://www.hindawi.com/journals/bmri/2017/9218486/

[8] Mørkelygten – embedsmænd fortæller om politisk tilskæring af tal, jura og fakta. Udgivet af Samfundslitteratur 2016

[9] https://ehtrust.org/wp-content/uploads/Scientist-5G-appeal-2017.pdf

[10] http://www.saferemr.com/2017/09/5G-moratorium12.html

[11] http://www.ft.dk/samling/20121/almdel/suu/spm/501/svar/1042378/index.htm

Tags: EHS ICNIRP Mobilstråling Sundhedsstyrelsen WHO

En kommentar til “BOGANMELDELSE: Institutionel korruption i Sundhedsstyrelsen

  1. Bo Lillesøe siger:

    Jeg er bange for, at de vil skide på, hvor mange der bliver syge. Jeg blev transporteret til Gentofte Hospital med hjerteproblemer forleden, en god veninde har fået to blodpropper fornylig, min svoger ligeledes. Vi var raske mennesker, indtil vi blev påtvunget Kamstrup’s forfærdelige smartmålere. Professor Christoffer Johansen, der er Sundhedsstyrelsens rådgiver i ikke-atomar stråling, er ligeglad med vores liv, og hans forskning er – det har han selv tilstået – betalt af COWI (el-master), Teledanmark, Sonofon m.fl.
    Jeg har viden om mange MANGE tilfælde af hjernekræft blandt unge, og man tillader sig at benægte, at denne epidemi stammer fra mobiltelefoni.
    Det er åbenbart det, jeg har fået for mine skattekroner: Et frit marked, der dræber!

Kommentér denne artikel

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Find os på:

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Kort om forskning.dk

Forskning.dk er en portal, som ønsker mere åbenhed om den forskning, der regulerer danskernes sundhed. Samtidig kan portalen bruges til at finde dokumentation for holistiske behandlingsmetoders virkning.

Siden giver også adgang til en række nyttige links.

Kontakt forskning.dk

Kontakt gerne forskning.dk hvis du har en artikel om forskning eller en en idé til en artikel. Forskning.dk ønsker at indrage brugerne, så hold dig ikke tilbage med eventuelle input.

Århusvej 22A, 8500 Grenaa
+45 86 84 88 88
info@forskning.dk

© Forskning - 2019

Web