Baggrund: HPV-vaccine forlænger i gennemsnit pigers liv en uge

Kun Liselott Blixt, DF, tør gå mod strømmen og sætte spørgsmåltegn ved HPV-vaccinen. Flere politikere burde måske gøre det samme, da det er tvivlsomt om vaccinen blev indført på et oplyst grundlag og om den forebyggende indsats står mål med de ønskede resultater

Udgivet den 09 dec. 15, 9:06

Opdateret den 05 jan. 16, 12:39

Forfatter: Gert Karlson

Kategorier: Behandling, Medicin, Sunde vaner, Sygdom, Tæt på forskningen

Kommentarer: 0

Altinget har spurgt politikerne om deres syn på Liselott Blixts skepsis omkring HPV-vaccinen. Der er dog ikke stor opbakning til hende i artiklen Kolleger lægger afstand til Blixt i HPV-sag. Faktisk er Blixt ret isoleret. Spørgsmålet er dog, om det er Blixt eller de andre politikere der tager fejl. Forskning.dk sætter med denne artikel fokus på vaccinens virkning, samt den politiske proces omkring indførslen af HPV-vaccinen

HPV-vaccinens beskyttelse

Man formoder, at fuld vaccination beskytter op mod 70 pct. mod forstadier til kræft forårsaget af HPV. Den vaccine, der benyttes i Danmark, beskytter mod HPV type 16 og 18. Indenfor disse to HPV-typer beskytter vaccinen næsten 100 pct. inden for den observationstid, der er mulig på baggrund af de undersøgelser, der lå til grund for vaccinens godkendelse, samt opfølgende undersøgelser. Da HPV-vaccinen højst beskytter 70 pct. anbefaler myndighederne, at også vaccinerede kvinder tager imod tilbuddet om screeningsundersøgelse (celleprøver) for livmoderhalskræft inkl. forstadier hertil.

Der er nu udviklet en HPV-vaccine, der beskytter mod 9 forskellige HPV-typer, inklusiv de to typer, der giver kønsvorter. Denne vaccine forventes at beskytte mod ca. 90 pct. af de kræftfremkaldende HPV-typer, der findes. Denne vaccine er godkendt i USA men endnu ikke i Europa.

Kilde: SSI

I 2009 blev den meget omdebatterede HPV-vaccine inkluderet i det danske børnevaccinationsprogram. Med vaccinen fik politikerne bedre mulighed for at hjælpe piger mod forebyggelse af livmoderhalskræft.

En statistik viser dog, at de vaccineredes liv kun forlænges med en uge, og man kender ikke langtidsvirkningerne. Folketinget og Sundhedsstyrelsen har tilsyneladende påtaget sig et kæmpe ansvar over for de 500.000 danske piger som pt. er blevet vaccineret.

Indført trods faldende dødelighed af livmoderhalskræft

Siden starten af 1960erne har både hyppigheden og dødeligheden af livmoderhalskræft været faldende i Danmark. Alligevel indfører staten i 1989 systematisk screening af celleforandringer i livmoderhalsen. Forebyggelsestiltagene begrundes med, at hyppigheden af livmoderhalskræft i Danmark er over gennemsnittet i EU.

Sygdommen vurderes kun at udgøre 0,25 % af den samlede sygdomsbyrde i Danmark i 2012 (kilde: Institute for Health Metrics and Evaluation), men vaccinationsprogrammet gøres gratis, da myndighederne ønsker social lighed i bekæmpelsen af sygdommen. Piger af anden etnisk herkomst end dansk viser sig at blive sjældnere vaccineret, da HPV-infektionen er seksuelt overført, og der er en vis kulturel forskel på området.

HPV-vaccinen bliver inkluderet i børnevaccinationsprogrammet efter anbefaling fra Sundhedsstyrelsen, der er eneste rådgivende organ i den politiske proces forud for indførelsen af vaccinen. Styrelsens såkaldte MTV (medicinske teknologivurdering) er den eneste vurdering af vaccinen, som staten benytter.

Før indførelsen rådfører Sundhedsstyrelsen sig dog hos andre lande og nedsætter et vaccinationsudvalg bestående af eksterne eksperter, der skal vurdere vaccinen. I udvalget sidder flere medlemmer, der også arbejder som rådgivere for medicinalfirmaer som GlaxoSmithKline og Sanofi Pasteur-MSD, hvilket har været kritiseret i bl.a. Politiken.

Da MTV udkommer i 2007, er den maksimale opfølgningstid på studier om vaccine-effekten fem år. Under indførelsen i 2009 bliver de nu kendte bivirkninger vurderet som værende ikke alvorlige i MTV, da man prioriterer vaccinens samlede effekt.

Politisk pres bag vaccine

Den 24. maj 2007 stiller folketingsmedlem Lone Møller (S) spørgsmålstegn ved, hvorfor vaccinen ikke bliver indført efter offentliggørelsen af MTV. Daværende Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) udtaler, at Sundhedsstyrelsen har igangsat en hurtig MTV, og styrelsen udarbejder da også på baggrund af en række møder en anbefaling, der vil blive fremsendt inden udgangen af 3. kvartal i 2007.

Den 15. juni 2007 beder Birthe Skaarup (DF) Sundhedsministeren om oplysninger om udfaldet af et møde. Hertil svarer ministeren, at Vaccinationsudvalget kan konkludere, at Sundhedsstyrelsen skal fortsætte deres arbejde med tvivlsspørgsmål om HPV-vaccinen og fortsat udarbejde en anbefaling til slutningen af 3. kvartal.

Sundhedsstyrelsens Indstilling vedrørende indførelse af humant pappillomavirus (HPV)-vaccination udkommer den 4. oktober 2007 og danner grundlag for inklusionen i børnevaccinationsprogrammet den 1. januar 2009 og et tidligere catch-up program for 13-15-årige piger i efteråret 2008. Regeringen, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Ny Alliance indgår d. 17.9.2009 en delaftale om finansloven for 2008, der sikrer finansiering af vaccinationsprogrammet.

Om livmoderhalskræft

Livmoderhalskræft er forårsaget af en vedvarende infektion med HPV, der er en af de mest almindelige seksuelt overførte infektioner i Danmark. De fleste vil gennem deres liv blive inficeret med HPV, da livstidsrisikoen for en HPV-infektion er ca. 80 pct. mens livstidsrisikoen for livmoderhalskræft er markant mindre, da den kun er på ca. 1 pct. Dette skyldes, at de fleste HPV-infektioner helbredes spontant.

Hyppigheden er aktuelt ca. 13 tilfælde per 100.000 kvinder pr. år. Dette svarer til ca. 370 nye tilfælde årligt. Der er aktuelt ca. 100 dødsfald årligt som følge af livmoderhalskræft. Den samlede 5-års-overlevelse er 68 pct., hvilket omvendt betyder, at ca. én ud af tre kvinder er død 5 år fra diagnosetidspunktet.

Sygdommen ses allerede fra 15-års-alderen og er hyppigst i 25-45-års-alderen. Sygdommen er desuden hyppig efter 65-års-alderen.

Kilde: SSI

Studier af vaccinen har forholdsvis kort opfølgningstid, hvilket betyder, at man endnu ikke kender vaccinens langtidseffekter. Dette betyder, at borgeren bliver tvunget til at handle under risici, da man handler uden fuld information om vaccinen og dens effekt.

Begrænset viden om effekt

Vaccinens effekt og udbredelse er ganske vist blevet vurderet i studier, men der forelå ikke mange af slagsen i 2009. Et studie af Baldur-Felskov m.fl. ser på de tidlige effekter af vaccinen, hvor det vurderes, at der ses et fald i hyppigheden af celleforandringer blandt piger.

På nuværende tidspunkt, 6 år efter indførelsen af vaccinen, er mængden af studier, der vurderer vaccinens effekt, stadig begrænset, hovedsageligt grundet det korte tidsaspekt. Studier kan endnu ikke vurdere langtidseffekterne af vaccinen, men kan være med til at belyse optaget, samt hvilken tidlig effekt vaccinen har.

Man antager, at der med HPV-vaccination potentielt kan undgås 280 tilfælde af livmoderhalskræft om året. Dog har denne behandling en meget lav total gennemsnitlig levetidsgevinst på 447 år pr. årgang, hvilket svarer til 7,2 dage pr. vaccineret pige ifølge en rapport fra en gruppe studerende under Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet. Tallene i rapporten stammer fra en såkaldt cost effectiveness-analyse udført i forbindelse med Sundhedsstyrelsens MTV-vurdering.

 

Artiklen har passager og oplysninger fra opgaven ”Inklusion af HPV-vaccinen i det danske børnevaccinationsprogram”, Københavns Universitet. Opgaven er lavet af studerende på Folkesundhedsvidenskab. Tak til: Caroline Kuhlmann, Inga Karla Dora Bohn og Nanna Svejborg Olesen.

 

 

Tags: HPV-vaccine Liselott Blixt

Kommentér denne artikel

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Find os på:

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Kort om forskning.dk

Forskning.dk er en portal, som ønsker mere åbenhed om den forskning, der regulerer danskernes sundhed. Samtidig kan portalen bruges til at finde dokumentation for holistiske behandlingsmetoders virkning.

Siden giver også adgang til en række nyttige links.

Kontakt forskning.dk

Kontakt gerne forskning.dk hvis du har en artikel om forskning eller en en idé til en artikel. Forskning.dk ønsker at indrage brugerne, så hold dig ikke tilbage med eventuelle input.

Århusvej 22A, 8500 Grenaa
+45 86 84 88 88
info@forskning.dk

© Forskning - 2017

Web