Coca cola reducerer væksthormonet IGF1 i blodet i forhold til indtagelse af mælk: et 10 dages interventionsstudie med unge mænd

Udgivet den 10 jan. 15, 16:14

Opdateret den 11 mar. 15, 22:34

Oversat af Gert Karlson

Kategori: Kostterapi

Kommentarer: 0

Videnskabelig dokumenteret forskning

Original overskrift: Short-term effects of replacing milk with cola beverages on insulin-like growth factor-I and insulin–glucose metabolism: a 10 d interventional study in young men

Dato: Oktober 2009

Tidsskrift: British Journal of Nutrition

Database: PubMed

Dette forskningsprojekt har fået økonomisk støtte af: Ukendt

Introduktion:

I den vestlige verden observeres en tendens mod stigende indtagelse af kulsyreholdige læskedrikke kombineret med en faldende indtagelse af mælk. Dette kan påvirke niveauet af cirkulerende insulinlignende vækstfaktor I (IGF-I) og fastende insulin, som det er set hos børn der ikke er kommet i puberteten.

Materiale og metoder:

Det aktuelle studie blev udformet, så det afspejler tendensen med at erstatte mælk med kulsyreholdige læskedrikke hos unge mænd og undersøger effekterne af dette skift på IGF-I, IGF-bindende protein 3 (IGFBP-3), IGF-I:IGFBP-3 og blodsukker-insulin-stofskiftet. Et randomiseret, kontrolleret interventionsforsøg med overkrydsning, hvor 11 mænd i alderen 22–29 år fik en kost med lavt kalciumindhold i to perioder af 10 dage med 10 dages udvaskning derimellem. I den ene periode drak de 2-5 liter Coca Cola pr. dag og i den anden periode 2-5 liter letmælk. IGF-I, IGFBP-3 (RIA), insulin (fluorimmunoassay) og blodsukker (Cobas) i serum blev bestemt ved studiestart og ved udgangen af hver interventionsperiode. Insulinresistens og beta-cellefunktionen blev beregnet ved anvendelse af en såkaldt homeostasemodel.

Resultater:

Der blev observeret et fald i IGF-I i blodet i cola-perioden sammenlignet med mælkeperioden (P<0,05). Der blev ikke observeret nogen effekter på IGFBP-3, IGF-I:IGFBP-3, insulin, blodsukker, insulinresistens eller b-cellefunktion.

Konklusion:

Det aktuelle studie viser, at indtagelse af store mængder cola over en 10 dages periode reducerer total IGF-I sammenlignet med indtagelse af en stor mængde mælk uden effekt på blodsukker-insulin-stofskiftet hos voksne mænd. Det er uvist, om dette er et forbigående fænomen, eller om det har langtidsfølger.


Forskning.dk er ansvarlig for rigtigheden af denne oversættelse. Se flere detaljer om ansvar for tekst.

Kommentér denne artikel

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Find os på:

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Kort om forskning.dk

Forskning.dk er en portal, som ønsker mere åbenhed om den forskning, der regulerer danskernes sundhed. Samtidig kan portalen bruges til at finde dokumentation for holistiske behandlingsmetoders virkning.

Siden giver også adgang til en række nyttige links.

Kontakt forskning.dk

Kontakt gerne forskning.dk hvis du har en artikel om forskning eller en en idé til en artikel. Forskning.dk ønsker at indrage brugerne, så hold dig ikke tilbage med eventuelle input.

Århusvej 22A, 8500 Grenaa
+45 86 84 88 88
info@forskning.dk

© Forskning - 2017

Web