Dette forskningsprojekt har fået økonomisk støtte af: Ukendt
Introduktion:
At vurdere effektiviteten af akupunktur og sammenligne akupunktur med fluoxetin til behandling af fibromyalgisyndrom.
Materiale og metoder:
Vi udførte et prospektivt, randomiseret klinisk forsøg. 15 patienter blev behandlet med akupunktur og sammenlignet med en kontrolgruppe (n = 15) af patienter, der fik fluoxetin. Visuel analog skala, spørgeskema om fibromyalgis indvirkning (FIQ) og optalt antal af ømme punkter blev anvendt som udfaldsmålinger.
Resultater:
Efter fire uger var akupunkturgruppen signifikant bedre end kontrolgruppen med hensyn til antal ømme punkter. Totale fibromyalgisymptomer blev signifikant forbedret i akupunkturgruppen sammenlignet med kontrolgruppen i løbet af studieperioden (P = 0,01). Den største forskel i gennemsnitlige FIQ-totalscorer blev observeret efter 4 uger (42,2 kontra 34,8 i henholdsvis kontrol- og akupunkturgrupperne, P = 0,007). Efter et års opfølgning var patienter, der fik akupunktur, signifikant bedre end kontrolgruppen i alle målinger. Træthed og angst var de mest signifikant forbedrede symptomer i løbet af opfølgningsperioden.
Konklusion:
Akupunktur forbedrede i signifikant grad smerter og symptomer på fibromyalgi. Vi fandt endvidere, at akupunktur ikke havde nogen bivirkninger og var veltolereret.
Brancheforeningen Danske Akupunktører har sponsoreret oversættelsen af ovenstående tekst.