Forskning i akupunkturs virkning på KOL

Flere videnskabelige forskningsprojekter viser, at KOL kan behandles med akupunktur. Det er resultatet i dette speciale, som Forskning.dk har modtaget fra en akupunkturstuderende. I specialet, som kan kræve faglig forståelse af akupunkturen for at få fuld udbytte, sammenlignes den vestlige medicin med akupunkturens behandlingsprincipper. Ikke-akupunktører vil dog kunne læse resultaterne, samt få et indblik i hvor raffineret akupunkturen er

Udgivet den 28 dec. 14, 23:12

Opdateret den 08 jan. 15, 22:27

Forfatter: Charlotte Egdal

Kategorier: Behandling, Sunde vaner, Sygdom

Kommentarer: 0

Åndenød som følgesvend

Charlotte Egdal, Nykøbing Falster, har i 2014 lavet “Åndenød som følgesvend” som en afsluttende opgave på Skolen for akupunktur og Traditionel Kinesisk Medicin, Teglgårdsstræde – København K.

  • Når vejrtrækning er en opgave
  • Qi er i ubalance
  • Zang organer påvirkes
  • Invasion af Xie Qi
  • og substantiel slim

Indholdsfortegnelse

RESUME

Summary 

INDLEDNING

Motivation 

  Formål 

    Problemformulering 

    Afgrænsning 

  Metode 

Litteratur & Dataindsamling 

  Begrebsafklaring 

INDHOLD

Vestlig medicin og KOL 

TCM og KOL 

Litteraturstudie  

DISKUSSION  

PERSPEKTIVERING

KONKLUSION  

LITTERATURLISTE 

BILAG-LISTE

Bilag 1  KOL klassifikation og MRC skala

Bilag 2  Brev til akupunktør / spørgeskema

Bilag 3  Brev til Lungeforeningen

Bilag 4  Lægemidler

Resumé

Åndenød som følgesvend er et litteraturstudie kombineret med erfaringer fra praksiserende akupunktører. Studiet undersøger effekten af akupunktur ved Kronisk Obstruktiv Lungelidelse (KOL) og åndenød.  KOL er en kronisk sygdom der udvikler sig langsomt og først opdages sent i forløbet når åndenøden påvirker fysiske og sociale udfoldelse eller bemærkes af omgivelserne.  I specialet drages paraleller mellem vestlig og TCM og beskrives etiologi og patologi ved sygdommen som i folkemunde kaldes ”rygerlunger” om hvordan Zang-organerne Lunger, Nyrer og Milt påvirkes. Betydningen af patogen invasion af Xie qi og Jings konstitution der tilsammen er medvirkende årsager til at vejrtrækningen destrueres. Personligt giver det inspiration til at ”bygge broer” mellem vestlige tilgang og TCM akupunktur til brug for rehabilitering af borgere med KOL.

Summary (resumé på engelsk):

Shortness of breath as companion is a literature study combined with experience from acupuncturists practice. The study examines the effects of acupuncture on chronic obstructive pulmonary disease (COPD) and shortness of breath. It is a disease that develops slowly and that is often only detected when breathing is clearly a hassle for the person or when it is noted by one’s surroundings. It affects the physical, mental and social life. The thesis describes the etiology and pathology of the disease popularly known as “smoker’s lung” and on how the Zang-organs, lung, kidneys, and spleen are affected. It furthermore looks at the importance of pathogen invasion of Xie Qi and Jings constitution, which together are contributing factors to breathing being destroyed. Personally, it gives inspiration to “build bridges” between western medicine and TCM acupuncture, that can be used for the rehabilitation of people with COPD.

Indledning

Motivation

I mit daglige arbejde som ergoterapeut i en kommunal træningsenhed og underviser på KOL-forløbsprogrammer er jeg i kontakt med mennesker med diagnosen i forskellige sværhedsgrader, hvor nogle er nydiagnosticerede og andre har haft diagnosen længe og har behov for iltapparat (bilag 1).

Det er tydeligt at den åndenød der følger med sygdommen påvirker betragteligt. Symptomerne der påvirker funktionsniveauet er: Hoste, pibende eller hvæsende vejrtrækning, øget tendens til lungebetændelser, træthed og nedsat energi. Herudover påvirkes familien og det sociale liv indskrænkes fordi der simpelthen mangler ilt til at være aktiv.

Det er med bekymring at læse at KOL nu er én af de 8 store folkesygdomme og estimater spår at i 2020(7) vil den være den 3. hyppigste dødsårsag i verden. I Danmark skønnes over 400.000 at have sygdommen (4, side 6).  Selvom genet, som koder for KOL er fundet og medicin er forbedret er helbredelse ikke mulig.

Som kommende akupunktør har jeg interesse i at undersøge om og hvordan akupunktur påvirker symptomerne på åndenød i den stabile fase.

Det at rehabilitere[1]  betyder at man som behandler forstår sygdommen, motivation og kan tale om handlekompetencer. Der er et gammelt ordsprog der siger at man skal yde for at nyde, KOL passer ind i det ordsprog fordi fysisk træning en nødvendig del af at forebygge forværring af symptomer og det at leve længere med sygdommen.

Jeg er spændt på at undersøge empiri og praksis og dermed få indblik i muligheder for at afhjælpe åndenød.

Formål

Formålet er fremadrettet at benytte specialet til at afprøve akupunktur på Kroniker Forløbsprogrammer og gerne i samarbejde med praksiserende læge(r). Herudover er det målet at få indblik i videnskabelige artikler og erfaring fra praksis på hvordan man kan mindske KOLs åndenødssymptomer med akupunktur?

Problemformulering

Hvordan kan vi forstå kronisk obstruktiv lungelidelse og åndenød ud fra vestlig medicin og traditionel kinesisk medicin?  Hvordan kan akupunktur forebygge eller mindske oplevelsen af åndenød?

For at besvare min problemformulering skal følgende problemstillinger belyses:

  • Litteratur, empiri fra søgedatabaser, praksis erfaring fra akupunktører
  • Hvad er åndenød?, Hvad udløser åndenød?, Hvilke primære ubalancer er involveret?

Afgrænsning

I traditionel kinesisk medicin (TCM) er akupunktur kun een ud af mange behandlingsmetoder.  Under TCM hører også qi gong, urtemedicin, meditation, tuina, cupping/Gua shu, moxa, kost m.m. Specialet omhandler traditionel/klassisk akupunktur herunder øreakupunktur (hånd, skalp, abdominal). Øvrige TCM tilgange udelukkes pga. begrænset tidsperspektiv.  Jeg har givet mig selv plads til i perspektiveringen at komme med anskuelser ud fra videnskabelige artikler, lærerbøger som jeg er stødt på.

Da jeg ikke er færdiguddannet akupunktør har det ikke været muligt at afprøve/udføre akupunktur på forløbsprogrammerne. Jeg benytter mig af litteratursøgning og erfaring fra praksis for ad den vej at opnå viden om effekten af akupunktur.

Metode

Undersøgelsen er teoretisk med indsamling af videnskabelige artikler fra de store søgedatabaser og undersøgelse gennem spørgeskema til 5 akupunktører. Mine spørgsmål / hypoteser besvares ud fra dette hvor jeg er opmærksom på Bias[2] betydning for specialet. Jeg har vurderet validitet/pålidelighed af kilder.

Der indgår ikke egne klienter i specialet.

Skriftlig kontakt for at opnå mere præcise besvarelser fra Lungeforeningen og praksiserende akupunktører.

Litteratur & dataindsamling

Som inspirationskilder er benyttet Nigel Ching, Giovanni Maciocia, Peter Deadman og Charles Buck, Gert Karlson.

Der er udsendt spørgeskema til 5 akupunktører, heraf er 2 besvarelser sket mundtligt.

Litteratursøgning: Pub Med, Cochrane, Educus, Bibliotek.dk.m.m.

Begrebsafklaring

I opgaven forudsættes at læseren er bekendt med TCM begreber. Nedenfor uddybes øvrige begreber:  Åndenød:  En subjektiv følelse af at få for lidt luft. Lungefunktionsprøve:FVC: hvor meget total luft ved udånding. FEV1: hvor mange liter udånding på 1 sek. FVC og FEV1 = forholdet i (%) afgør om man har KOL.

 

Indhold

Vestlig medicin

Den raske lunge

Lungerne udfører mange vitale funktioner hvor åndedrættet er den vigtigste. Ved hvert  åndedrag transporterer/ absorberer lungerne oxygen ind i blodomløbet og fjerner kuldioxid fra blodet.  Oxygen trænger ned i lungerne via trachea og to hovedbronkier, der forsyner lungerne med ilt. Hver af hovedbronkierne forgrenes ud i de mindre bronkier og ud i endnu mindre bronkioler. Der findes mere end 100.000 bronkier og bronkioler i lungerne for tilsidst at forgrenes til de mindste alveoler. Ved indånding fyldes alveolerne med luft og ilten udskiftes med CO2. De røde blodlegemer i kapillærerne optager ilten fra alveolerne samtidig med, at kuldioxid frigives fra kapillærerne til lungerne. Ved udånding kommer kuldioxid ud af kroppen. Iltrigt blod strømmer så til hjertet og pumpes ud i kroppen. (8)

KOL-lungen

KOL er en inflammatorisk sygdom i luftvejene og lunger hvor der er øgede neutrofile granulocytter, makrofager og lymfocytter. Der er forandringer i luftvejene og lunge- parenkym i karvæggen. De mange små alveoler, som sikrer at blodet iltes bliver færre og  større, og betyder en mindre overflade hvor Ilt/ CO2-skiftet kan finde sted.

KOL manifisterer sig ved åndenød, daglig hoste gennem flere måneder, slim i luftvejene, pibende eller hvæsende vejrtrækning, øget tendens til lungebetændelse. Senfølger er vægttab, tab af muskelmasse, hjertesygdom, depression og knogleskørhed.

Diagnose

Stilles ved praksiserende læge / sygehus ud fra ens rygehistorie (antal år), symptomer og lungefunktionsmåling.  Den foregår ved en spirometrisk test [3] som er klassificeret efter en international fastlagt grænse. Sværhedsgraden inddeles i mild, moderat, svær, meget svær og gradueres efter MRC dyspnøskala (1-5 grader af åndenød).(bilag 1)

Den naturvidenskabelige lære beskriver årsagerne til KOL som for 85% vedkommende er tobaksrygning og indeholder mere end 4.000 skadelige stoffer(5, s11). Forventeligt udvikler ca. halvdelen (40-50%) af rygerne KOL, hvor det for aldrig rygere kun er ca. 10% (4, s27). Rygning og socioøkonomisk status er væsentlige faktorer der sammen med nedenstående øvrige faktorer påvirker udviklingen af KOL: Erhverv, Luftforurening, Astma og bronkial hyperreaktivitet, Genetik, Infektioner, Andre påvirkninger tidligt i livet f.eks. mange antibiotika behandlinger. (3 – s28-29).

Hverdagen

Åndenøden er en følgesvend som nedsætter energien og øger behovet for prioritering,  planlægning og pauser i hverdagen f.eks. ved gåture, bad, irritanter[4], inde- og udeklima, familie- og seksualliv. Nedenfor eksempel fra det virkelige liv:

Tændte stearinlys udløste akut åndenød og behov for assistance 1-1-2.

KOL er på alle måder begrænsende i dagligdagen og øger risikoen for inaktivitet som en negativ spiral og hvor P-ADL og I-ADL funktioner[5] påvirkes af nedsat energi fordi muskelmassen og mængden af blod der transporterer ilt til kroppen bliver mindre. Nedenfor uddybes hvad åndenød er:

Åndenød

Ved åndenød er vejrtrækning besværet, overfladisk og hurtig. Luftrør er forsnævret, bronkieslimhinden irriteret, hævet op og der er øget slimdannelse. De små alveoler som sikrer at iltrigt blod strømmer fra hjertet og ud i kroppen bliver større og udfører iltning i reduceret grad. De forhold øges negativt i forhold til graden af KOL – du får ikke den mængde luft ved indånding som du har brug for. I forløbet ses lungeemfysem, hvor lungerne forstørres og bliver mere stive og usmidige.  Resultatet af åndenøden er en mere højlydt, besværet og overfladisk vejrtrækning.

Slim

Lungerne producerer naturligt slim som er gavnlig fordi den påvirker lungernes immunforsvar. Slimen er med til at indfange fremmedlegmer og hjælper de hvide blodlegemer, også kaldet makrofager og neutrofiler til at opsluge og tilintetgøre skadelige organismer og en evt. lungeinfektion forhindres.

For lungerne betyder det øget (negativ) slim f.eks. ved rygning, at der kan opstå inflammation og vævsdestruktion. Når der er nedsat immunforsvar og lungefunktion øges tendensen til slim som også øger risikoen for lungebetændelser. I luftvejene ses at bronkieslimhinden er irriteret og fortykket. Som ryger ødelægges de små fimrerhår i luftvejene (bronchier/rør) og det giver øget dannelse af mere sejt slim. Fimrerhårenes opgave er at transportere sekret i luftvejene op igennem svælget. Mistes den evne resulterer det i ophobning af slim i luftvejene og det øger også risikoen for lungebetændelser. Derfor anbefales rygestop fordi det stopper accellererende tab af lungefunktion, giver mindre slim og hoste og giver mere modstandsdygtighed overfor infektioner.

Lungebetændelse

Lungerne beskytter kroppens immunforsvar. Næse og mund udgør den første forsvarslinie i den respiratoriske del af immunforsvaret. Lungerne fungerer som den anden forsvarslinie. Når man indånder inhaleres mange forskellige partikler f.eks. røg, forurening og inficerende organismer så betyder det, at bakterier og vira ender i lungerne og i hyppige tilfælde opstår der lungebetændelse i selve lungevævet. Symptomer og tegn på lungebetændelse er at opspyt ændrer farve fra at være hvid til mere gul- /grøn og brunlige nuance, der opstår hoste, øget åndenød evt. feber. Der gives medicinsk behandling til f.eks. antibiotika, prednisolon, kortikosteroider (bilag 4). De gentagne behandlinger øger risiko for bivirkninger: afkalkning af knogler, sukkersyge, humør (tristhed) og nedsat immunforsvar, stofskifte, muskelsvind. (9)

Hvad kan man gøre?

Når man har KOL er iltmængden begrænset, men ved fysisk træning øges iltningen og betyder, at man klarer flere aktiviteter på den mængde ilt der er til rådighed. (4 – s26). Det betyder, at hvis man har veltrænede muskler øges mængden af luft ved udånding (FVC/FEV1) og man oplever mindre åndenød.

Forskning viser, at konditions- og styrketræning, hvor pulsen skal øges og hvor focus især er udånding, påvirker kroppens muskler ved at forbedre evnen til at koordinere bevægelser og forbedrer kredsløb. Der dannes nye små blodkar som betyder at musklerne nemmere får nødvendige ilt. Åndedrætsteknikker betyder øget afspænding i kroppens muskler et mindre iltforbrug og blodet flyder frit.

Jeg vil nu se på Traditionel Kinesisk Medicin og give drage paraleller mellem to anskuelser for at forstå KOL og åndenød på.

Traditionel Kinesisk Medicin

Lungen  –  ”Fei” – et Zang organ

 

Lungerne

Lungerne er det følsomme zang organ der qua sin tilknytning til huden er placeret yderst i kroppen. Zang-organerne er en af de indre ”faste organer” der repræsenterer grundenergierne i vores krop.  Lungernes vigtigste funktion er at styre Qi og respiration.

Lungerne er sammen med Nyrerne og Milten ansvarlige for hele kroppens Qi-produktion. En Qi  produktion der dels skaber Zong Qi (LU+SP) og dels danner  Zhen Qi ud af Zong Qi + Nyrernes Yuan Qi.(3 s393)

Lungerne har direkte kontakt til det ydre miljø dels ved indånding (Da Qi) og gennem vores hud, hvor forsvars Qi (Wei Qi) beskytter, styres og spredes af Lungerne. Wei Qi cirkulerer under huden og mellem musklerne og ved ubalance trænger Xie Qi ind i kroppen. KOL-lungerne er særligt påvirkelige af Xie Qi patogener f.eks. Varme (sommervarme/hede), Kulde, Fugt, Vind (træk), Tørhed (rygning, indklima, forurening),(3, s393) alle shi-mønstre som giver symptomer som hoste, kløe i hals, hoste med gult sekret(slim), produktiv, fylde i brystet, evt. hvæsende vejrtrækning, kortåndet (EL noter).  Ifølge Nigel Ching består Lungernes TCM diagnoser af 6 forskellige Shi mønstre(3, s399-413) og 6 forskellige Xu mønstre (3 s413-27) :

  • Qi er i underskud (xu)
  • Xie Qi udefra og/eller indvendig genereret (shi)
  • Kombinerede mønstre

Zang organer

Lunge Qi bevægelse er at sprede og descendere og sende Jin-ye ned til Nyrerne (9, s231-33). Hvis Qi stagnerer i brystet giver det symptomer som stakåndethed eller overfladisk vejrtrækning (3, s.397).

Nyrerne er roden til Qi og er det nederste Qi-dannende organ der griber Qi fra Lungerne og kontrolerer indåndingen. Nyrerne ”fordamper” Jin Ye og den damp returneres til Lungerne og fugter (9, s231), samtidig sendes Yuan Qi til brystet. Når LU energi er svækket/stagneret f.eks. på grund af kronisk lidelse, svag konstitution, gentagne invasioner, antibiotika og emotionelt påvirkes Lungernes evne til at sende Qi i nedadgående/spredende retninger mønstrene er kroniske (15 – s284). Når Qi produktionen svækkes har det direkte indflydelse på forsvars Qi (Wei Qi).

Milten er det midterste Qi-dannende organ og har funktionen sammen med LU at skabe Zong Qi og Zhen Qi. Milt afskyr fugt og kold mad og drikkevarer, antibiotika, gentagne invasioner af fugt / kulde påvirker midterste Jiao (3, s479) og dermed væskeomdannelse og væsketransport (6 – s320), og akkumulere nemt yderligere fugt. (3 – s466). F.eks. når SP yang er i underskud, som ofte er en videreudvikling af SP Qi xu, så mangler den varmende funktion der omdanner og transportere ernæring.  Således er de tre organer indbyrdes afhængige og ved en ubalance i et organ påvirkes de øvrige Zang organer.

 

Qi – Zong Qi – Zhen Qi

Qi er alt det vi er – vores sind og fysiske krop (2 –s 74) og hører til de vitale substanser; Jing, Qi, Xue, Jin-ye og Shen som alle er substanser der påvirker KOL.

KOL og vejrtrækning /åndenød påvirkes af Qi-produktionen og transformationen (3, side 98). Når Da Qi, Gu Qi og Zong Qi dannes og hvis der i den proces er xu/shi ubalancer på ét af de Qi-dannende områder, så påvirker det Nyrernes Yuan Qi når den sammen med Zonq Qi (stemme styrke, vejrtrækning) skal danne vores sande Qi (Zhen Qi) som bruges i hele kroppen. (3, side 91)

Der er i tidligere tider stillet spørgsmål ved ovenstående forståelse og Zhang Xichun (1860-1933) i Neijing har følgende opfattelse af Zong Qi (ref. C. Buck):

De fleste funktioner i den moderne TCM tilskrives Yuan Qi men er i virkeligheden fra Zong Qi.

“Zong Qi opstår fra Yuan Qi

som stammer fra prenatale Jing

som kommer fra forældres Jing”

Således betragtede han kroppens Zong Qi dannelse som opstået i samspil med Yuan Qi ,  hvor Zong Qi i dag forstås ud fra Da Qi (luft) og Gu Qi (jord). Om Zong Qi ved vi, at den danner den rytmiske og regelmæssige vejrtrækning og er drivkraften ved bevægelsen af Qi i meridiansystemet (2, s160) og som Yuan Qi herefter endeligt transformere til Zhen Qi [6] og cirkulerer i /udenfor meridianerne, nærer alle organer /væv og beskytter kroppen mod udefrakommende xie qi(2,-92/159).

Tager vi afsæt i Zhang Xichun forståelse af at Yuan Qi er direkte involveret i at danne Zong Qi så betyder det, at Nyrerne og Yuan Qi er med til at regulere vejrtrækning (åndenød) og hjerterytmen (3, side 91) og også beskytter kroppen mod udefrakommende Xie Qi. Det kan være et argument for at benytte Ren 4, Ren 6 og DU 4, som alle er punkter / områder hvor Yuan Qi har sin oprindelse.

Som sagt er Lungerne det øverst Qi-dannende organ retter Qi nedad, sprede Qi og kontrollere udånding. Qi kan samle sig i brystkassen og give vejrtrækningsbesvær, hoste eller en blokeret fornemmelse i brystkassen ( 2 – s160/162).

Det er LU der dominerer udånding af Qi og Nyrerne dominerer indåndingen ved at tage imod/ gribe Qi.

Xie Qi former:

Xie Qi fremkalder sygdom og er modsætningen til Zheng Qi som er vores krop immunforsvar(2 –s 94). Lungerne påvirkes i større eller mindre grad af Ydre og Indre genererede patogener. De ydre foregår i kroppens ydre aspekt og de indre påvirker zangfu organer og vitale substanser. (3,s259).  Det er derfor vigtigt at Qi strømmer harmonisk i Lungerne og at Wei Qi som beskytter mod ydre påvirkning, ved at lukke/ åbne svedporer og ved at cirkulere i rummet mellem muskler og hud (2,-s.163). Nedenstående giver et overblik over former for ond Qi.

  • 6 former for klimatisk Qi.
  • 7 emotionelle påvirkninger..
  • 8 Øvrige årsager herunder kost / livsstil.

Den klimatiske Xie Qi påvirker ofte KOL f.eks. Vind, Kulde, Fugt, Varme og Tørhed . Hvor meget kroppen påvirkes afhænger af intensiteten, styrken og Wei Qi styrke til at forsvare en invasion(6 – side 315). Nogle lungeubalancer medfører at Xie Qi generer f.eks. ved brug af antibiotika, dårlig kropsholdning, langvarige uløste sorgproblematik, kost/livsstil (især rygning) og åndenød (2-s95).

Om klimatisk Xie Qi siger Peter Deadman: “Udefra kommende faktorer omfatter patogenerne vind-kulde eller vind-varme, trænger gennem Lunge Zang og forvandler sig til varme”. Vind som er spydspidsen (3 – side 393) påvirker nemt mennesker. Ifølge de 5 elementer indeholder Lungerne efteråret (metalelementet) og er årstiden kendetegnet ved tørhed – mest i Kina, men i Danmark påvirkes med skiftende vejrtyper, varme, kulde, fugt, vind, som alle i en eller anden grad obstruere vejrtrækningen. Man hører ofte at vejrtrækningen påvirkes af Vinden og med KOL opleves at vejrtrækning ” snører sig sammen”, så når man har KOL undgår man vind / træk.

 

Lungeubalancer som giver åndedrætssymptomer:

Vind-Kulde, Vind-Varme
Symptomer: ” Hoste, stakåndet, forpustet, sved ubalancer, træthed og spændt i brystkassen”(3, s398)
Tunge: Vind –Kulde (f.x. kronisk bronkitis) Første 1/3-del hævet og bleg (16 s107), /Hvid relativ tynd belægning (noter),Vind-varme: Rød med gul belægning( noter).
Puls: (vind-kulde) floating/overfladisk og spændt(noter)., (Vind-varme) hurtig/overfladisk (3,-s307/312)

Tørhed – Indeklima, f.eks. Lunge Yin xu.
Symptomer: ”Tør kriller hoste, hæshed, tørhed i mund, næse og hals.”
Tunge: Tør.
Puls: Hurtig eller svag i højre guan.(3,-420-21)

Lunge Varme – rygning, tobaksrøg
Symptomer:” Gøende hoste”, hoste med vandig slim, kan ikke ligge fladt på ryggen, blokeret fornemmelse i brystkassen m.m. Herudover pibende vejrtrækning, træthed.”
Tunge: tyk / fedtet belægning (12, s20), Rød tunge med gullig belægning.
Puls: Hurtig og kraftig eller overflydende puls især i højre guan position (3, s.412)

Slim/Varme
Symptomer:  ”kraftig larmende hoste med tyk og sej slim. Slim er gul, grønlig og nogle gange hvid, blokeret fornemmelse i brystkassen, overfladisk og pibende vejrtrækning, stakkåndethed, Slim i halsen”.
Tunge: rød med tyk, klistret, gullig belægning.
Puls: hurtig, glat og kraftig” (3, s410).

Fugt/ Slim i lungerne – kronisk tilstand og milt påvirket
Symptomer: Kronisk hoste med løstsiddende slim, store mængder hvid slim som nemt hostes op. ”Proppet” fornemmelse i lungerne, følelse af at der sidder noget tungt henover brystkassen. Let forpustet som forværres i liggende, slim i halsen, Sej slim (hvis varme sej).
Tunge: Opsvulmet tunge – hvid fedtet belægning.
Puls: Glat eller svampet puls.(3, s405)

Slim

Kineserne siger at slim ofte er involveret i eller direkte årsag til mange komplicerede kroniske tilstande: ”Slim er roden til de 100 lidelser” og obstruerer Qi bevægelse gennem hele det respiratoriske system

Slimen har stor indflydelse på KOL og åndenød og derfor har jeg valgt at uddybe den.

Substantiel slim opstår ved at kropsvæske og fugt fortættes og den ligner fugt men er mere klistret og blokerer endnu mere for kroppens qi ji (qi mekanisme). Når kropsvæskerne ændrer form har de ikke længere de nærende og fugtende kvaliteter tilbage og lungerne har behov for fugt og klarer i modsætning til Milten meget dårligt tørhed. Slimen går fra at være eet aspekt af Zheng Qi til at være Xie Qi og der dannes substantiel slim i lungerne (3-s338).

Jeremy Ross siger: “Pi forms phlegm, Fei Stores it”. Slim er en sekundær faktor opstået fra ydre og indre fugt. Det tager længere tid at akkumulere Slim end vind/kulde eller Vind/varme. Slimen forbindes med obstruktion, stagnation og retention og er en progression fra Fugt – ligesom stagneret blod er en progression fra stagneret Qi (13, s146)

Eftersom Slim dannes på baggrund varme citeres dette fra Peter Deadman(15 – s 81):

Overskydende varme i Lunger kan skyldes indre og ydre faktorer. Indre faktorer omfatter rygning, overforbrug af fedtet, krydret mad og alkohol.”

Tilstedeværelsen af enhver form for varme i Lungerne vil forstyrre Qi descenderende Qi funktion og føre til symptomer på oprørsk eller Lunge Qi hoste, åndenød, hvæsen og astma

Når man har KOL og ryger, drikker alkohol eller spiser meget fedtet og krydret mad opstår varme. Varmen har, som tidligere beskrevet, negativ indvirkning på Qi naturlige og harmoniske nedadgående og spredende bevægelser. Varmen påvirker på den måde Lunger og Nyrers samspil, og der dannes substantiel slim som netop er karakteristisk ved KOL.

Vestlig forståelse af alveoler der nedbrydes der betyder at når man har KOL optages mindre ilt / udskilles mindre co2 – er det i TCM varmen der nedbryder.                  Vestlig forståelse af luftrør forsnævret og irriteret – er det i TCM varmen (udvider) og kondenserer slim.

Ernæring                                                                                                                            

Vi ved, at Gu Qi har indflydelse på dannelsen af Zong Qi og Milten påvirkes af: hvad du spiser, om du spiser for lidt eller for meget, for hurtigt/stresset og om kvaliteten er for dårlig (14) .  Jfr. Daverick Leggett’s anbefalinger til kost/væske indtag har jeg udvalgt eksempler der matcher KOL diagnosen.

  • Invasion af Vind/Varme, Vind/kulde, Vind/fugt
  • Qi igennem kost
  • Jing igennem kost
  • Fugt og slim

Ved shi-tilstande                                                                                                        

Kulde (Xie Qi) f.eks.virus, kontraktion, obstruktion, kroniske tilstande bruges varm og sød kost. I akutte stadier bruges varm og skarp smag til at uddrive kulde.

Cold: Amasake, Anchovy, Basil, Bay, Black Pepper, Brown Sugar, Butter, Caper, Cardamom, Cayenne, Cherry, Chestnut, Chicken, Chive seed, Cinnamon, Clove, Coriander seed, Date, Dill seed, Fennel seed, Garlic, Goat (milk), Ginger, Kohlrabi, Lamb (kidney), Leek Lunchee, Longan, Malt Sugar, Mussel, Mustard leaf/seed, Mutton, Nutmeg, Onion, Peach, Pine kernel, Rosemary, Scallion, Shrimp, Sorghum, Soya oil, Spearmint, Squash, Sweet rice, Trout, Turnip, Vinegar, Walnut, Wine.” (14,side 30).

Fugt: for at styrke Milt og evt. også tonifisere Nyrer og Lunger. Man bør undgå for meget rå, kold, sød og væske. Følgende kost er særlig dæmpende:

Dampness: Aduki bean, Alfalfa, Anchovy, Aspargus, Barley, Basil, Buckwheat (tea), Caraway, Cardamom, Celery, Clove, Coriander, Corn, Daikon, Garlic, Green Tea, Horseradish, Jasmine tea, Job’s Tears, Kidney bean, Kohlrabi, Lemin, Mackerel, Marjoram, Mushroom (button), Mustard leaf, Onion, Oregano, Parsley, Pumpkin, Quail, Radish, Rye, Scallion, Turnip, Umeboshi, Plum.”                                                                                                                                                                                              

Qi: styrkes ved at indtage frisk, lokale økologisk fødevarer hvor tilberedning ikke foregår i mikroovn fordi det er med til at nedbryde Qi’en. Det anbefales i en længere periode at spise kost der er ”sweet og often warm”:

Qi: Almond, Beef, Carrot, Cherry ,Chicken, Chickpea, Coconut, Date, Eel, Egg, Fig, Ginseng, Goose, Grape, Ham, Herring, Lentil, Licorice, Logan, Mackerel, Microalgae, Milk, Millet, Molasses, Oats, Octopus, Pheasant, Pigeon (egg), Potato, Quinoa, Rabbit, Rice, Royal Jelly, Sage, Sardine, Sweet Potato, Shiitake mushroom, Squash, Sturgeon, Tempeh, Tofu, Trout, Venison, Yam. (14).

Jing:  man kan nedbryde sin essens gennem overforbrug af stimulanser og mangel på adækvate mineraler. Jing plejes gennem hvile, meditation og ved at spise en bred nærende kost. Kød og fisk er hjælpsomt, alger og bi-produkter er dybt nærende samt æg, nødder og frø som også er nærende.

Jing:Almond, Artichoke leaf, Bone marrow, Chicken, Egg, Kidney, Liver, Microalgae, Milk raw, Mussel, Nettle, Oyster, Pollen, Royal Jelly, Seaweed, Sesame seed, Walnut.” (14, side 27)

 

Slim:

Phlegm: Almond, Apple peel, Black pepper, Celery, clam, Daikon, Garlic, Grapefruit (peel), Laver, Lemon peel, Licorice, Marjoram, Mushroom (button), Mustard leaf/seed, Olive, Onion, Orange peel, Pear, Pepper, Peppermint, Persimmon, Plantain, Radish, Seaweed, Shiitake, Shrimp, Tangerine peel, Tea, Thyme, Walnut, Watercress (14, side29)  

Varme: Ved kroniske tilstande, hvor varme er involveret undgås energetisk varm kost, og istedet focus på kølende mad herunder måde at tilberede på. Hvis en kost er energetisk varm påvirker varmen Zang-organer med mulig shi-tilstand (obs på Xu varme). Når varme afbalanceres sker det gennem kost som indeholder:

Heat: ”Alfalfa, Apple, Aspargus, Aubergine, Bamboo shoot, Banana, Barley, Broccoli, Cabbage, Celery, Chard, Chinese Cabbage, Clam, Cucumber, Egg white, Elderflower, Grapefruit, Kelp, Lemon, Lettuce, Millet, Mint, Mung bean (sprout), Olive, Pear, Peppermint, Persimmon, Potato, Radish, Salt, Seaweed, Spirulina, Tofu, Tomato, Watermelon, Wheat” (14, side 31).

I Daverick Leggetts’s koncept  anbefales ved Jing og Qi styrkende kost råmælk . Det står i kontrast til læge Per Bennicke’s beskrivelser om komælksprodukters negative indflydelse på f.eks. infektioner i luftvejene(11, s.89-96), og kineserne tusindårige viden om mælk som slimdannende / øger betændelsestilstande (11, s 92). Her skal man være opmærksom på, at der kun er tale om råmælken altså første del af modermælken (colostrum), som er rig på kulhydrat, protein og antistoffer.

Paraleller/forskelle mellem kost –TCM og vestlig

Vestlig: Generelt anbefales at spise sund og varieret kost samt mejeriprodukter og en kost der giver energi og kræfter til at leve med KOL.  Der anbefales kost med megen energi, drikke væske med mange kalorier f.eks.mælk, koldskål, kaffe/te med sukker, fløde, øl og vin. (5, s31-32).  På individplan er man opmærksom på kropsvægt (BMI) og kostvejledningen tager afsæt i forhold til tilstrækkeligt indtag af kalorier hvis man er undervægtig.  

TCM:  I TCM vurderes TCM-ubalancer og det betyder, at det ikke er én bestemt kosttype kost heller ikke ved KOL, fordi det afhænger af ubalancemønstrene. Generelt lægges der vægt på at kosten bør være frisk, lokal og økologisk og at tilberedning ikke sker ved mikroovn fordi tilgængelige Qi i føden nedbrydes. Der er derfor ingen nævneværdige paraleller mellem TCM og vestlig kost anbefalinger.

 

Litteraturstudie:

Opsummering af litteratur, erfaringer fra praksis(bilag 2), litteratursøgninger fra 3 studier med KOL i stabil fase og evaluering ved spirometrisk test (FEV1), 6 min. gangtest (6mwt) og Borg åndenødsskala[7] og kontrolgruppe.

Et studie fra akupunktør og læge Niels Jacob Bang-Nielsen [8], hvor 1 med svær KOL behandles for pneumoni, dæmper kronisk inflammation (rester af Vind), ved stabile perioder at benytte BL12 og BL 13. Styrke lungerne med LU7, LI4, og Ren 17, Styrke immunresponset med CV 17, ST36 og LI4 og ved yin svækkelse punkterne SP6 og KI3.

Se resultatet af de 4 udvalgte videnskabelige artikler i faktaboks:

Videnskabelige KOL-artikler:

Studierne er – bortset fra Niels-Jacob Bang Nielsen – nogenlunde ens i varighed og intensitet og dermed er det ikke muligt at se forskel på effekten af akupunktur i forhold til disse parametre.

 

Spørgeskema med besvarelser fra 5 akupunktører(3) viser forskellig erfaring med KOL diagnosticerede – fra stor erfaring, lidt erfaring og til ingen erfaring. Erfaringerne med akupunktur er ligeledes forskellige – fra skalaen at ”det fungerer godt”, ” det fungerer middel” og ”det fungerer dårligt.”

Flere tilkendegiver at behandling tager tid og en angiver op til ½ år. (a og 10) .Resultatet er i begge ender af skalaen hos de adspurgte akupunktører. Noget tyder dog på at erfaring og stor tålmodighed (både hos akupunktør og klient) forbedrer behandlingresultater. Hvilke akupunkturpunkter der benyttes afhænger af om der er xu eller shi-tilstande. Nedenstående punktbank giver eksempler på benyttede akupunkturpunkter.

Punktbank:  LU1 og 9, BL13og 23, CV4 og 12, KI3 og ST36. Nogle studier benytter LU7, GB12, LI4, BL 12 – 18 og 20.

Punktbank: DU14, Ex17, N3 og 5, LU10 (testes), astmapunkt i øret. Udvalgt i forhold til ud- og indånding: N3,4,5,6,7,10. LU 1,3,5,7,8,9,10. Ks3,6. H3,7. Ren4,6,15,17. Du14, Ma36,40,43,44. Mp 3,6,9. BL13,42,43,23 incl. pulsoximeter.

Charles Buck koncept

  • Jiaji C7 til T4, samt BL shu points, Du14 etc. Udfør direkte moxa med ingefær.
  • Bl20 og/eller BL23 igen palperes for ømme områder. Tjek område lateral og lige superior til BL17 (hvis formodning om blod stase). Cupping forsøges.
  • Herefter normalt over til øre Lung, CV17 (moxa) og på ømmeste punkter på brystet f.eks. KI27 (moxa).
  • Normalt er LU5 øm, udfør det og/eller LU7 eller LU9 afhængig af om du vil descendere og sprede eller tonificere. Måske tilføjes KI3 eller KI 6. Hvis der er meget slim tilføjes ST40. Det bevæger og kan ofte får det til at virke værre.
  • LU yin påvirkes af inflammation og ved medicin. Urter er bedre til det. Traditionelt  siges at pærer er med til at fugte LU yin – den berømte Dr Shen plejede at anbefale at patienter reglemæssigt at spise bagt pærer med dadler.

Til spørgsmålet om akupunktur kan afhjælpe åndenød viser undersøgelserne fra videnskabelige artikler mindre grad af åndenød efter 10-12 ugers akupunktur 1 x ugentlig målt på 6 min. gangtest, FEV/FEV1, DOE, Åndenødsskala, og sædvanlige medicinindtag. På praksis siden meldes om svingende effekt men flere beskriver mange og lange behandlingsforløb hvis der skal ske synlige forbedringer.

Diskussion

Hvordan kan vi forstå kronisk obstruktiv lungelidelse og åndenød ud vestlig og traditionel kinesisk medicin? Hvordan kan akupunktur forebygge eller mindske oplevelsen af åndenød?

Disse var spørgsmålene i problemformuleringen. Det jeg overordnet har erfaret i specialet er, at KOL viser mange ubalancemønstre i kroppens ydre og indre organer. De Ydre ubalancer genererer ofte fugt, varme og der opstår slim som påvirker de indre organer. Den onde qi udfordrer Wei Qi og når den ikke er stærk nok til at beskytte kroppen trænger patogener ind. Zong Qi (brystets Qi) opstår i nogle kilder fra Yuan Qi (kilde C.Buck), som stammer dels fra prænatale Jing og fra forældres Jing. Jing essensen prænatale del kan meget vel have et forebyggende element i sig, idet man allerede indenfor vestlig medicin kender genet der kan betyde at man får KOL, indenfor TCM vil man påvirke Jing med Qi gong, meditation, hvile, energetisk hensigtsmæssig kost og ved akupunktur at styrke Jing.

Indenfor vestlig medicin udføres helt konkret en spirometrisk test som afgør diagnosen og MRC-grad, der tilbydes korttids- og langtidsvirkende medicin og KOL-forløbsprogrammer, hvor man får viden om og tager ansvar for sin sygdom ved at følge anbefaliner om fysisk træning, ernæring og medicin for at forebygge lungebetændelser / åndenød. TCM er en bredere tilgang, hvor der ses på tunge, pulse, lyd (stemme, åndedræt), palpation – en visuel diagnose. Der er ikke en ublance der hedder KOL, men man ved, at de 3 Zangorganer er påvirket og diagnoserne er underskud, overskudstilstande. Af fysisk træning anbefales åndedrætsøvelser og Qi Gong som bevægelsesform som dyrkes uden at få sved på panden – vi ved, at det påvirker Wei Qi negativt.

Erfaring og fremgangsmåde f.eks. ”diagnostiske søjle” når der stilles diagnose har en lidt forskellig fremgangsmåde blandt akupunktørerne, noget som ikke er en del af dette studie.

Slim                                                                                     

Vestlig:  Opstår pga. inflammation som nedsætter immunforsvar/lungefunktion og der dannes slim og opstår lungebetændelser.

TCM: Ond qi invaderer og der opstår varme. Varmen fortætter fugt/kropsvæsker og der dannes slim.

Det at behandle lungebetændelser / slim betyder i vestlig forstand brug af antibiotika, prednisolon, kortikosterioder. De er alle præparater som giver mange uheldige bivirkninger. I stedet kan det være gavnligt at erstatte /supplere med TCM behandlingmetoder ved f.eks. at styrke immunforsvar / uddrive Xie Qi, benytte kinesiske urter, energetisk tilpasset kost som styrker / uddriver og dermed reducerer indtag af antibiotika. Samlet vil det bidrage til at forebygge lungebetændelser og forbedrer livskvaliteten – når åndenøden ikke i så høj grad er en følgesvend.

Perspektivering 

Det er min overbevisning at akupunktører og læger kan drage gensidig nytte af at samarbejde omkring mennesker med KOL og når der bygges bro mellem vestlige og TCM forståelse bidrager det samtidig til et øget focus og dermed forhåbentligt et forbedret behandlingsforløb.

Det virker meget relevant fortsat at afprøve immunstyrkende akupunktur når antallet af lungebetændelser skal mindskes eller forebygges især for dem med KOL i svær grad og som oftere er indlagt (6), og samtidig kan målet være at mindske behovet for antibiotika. Det kan få stor betydning for KOL-diagnosticerede fordi især antibiotika genererer varme og shi-tilstande. Antibiotika øger risikoen for tilbagevendende lungebetændelse og resistente bakteriestammer så betyder, at man på et tidspunkt ikke længere kan behandle en almindelig lungebetændelse (11, s116).

Under litteratursøgningen blev jeg opmærksom på erfaringer med behandling med Acu-tens, studierne viser god effekt på åndenød. Acu-tens er elstimulation på et enkelt ryg-shu punkt. Fordelen er, at det benyttes i hjemmet uden professionel hjælp og er på den måde en form for ”self compliance”, hvor man instrueres og herefter behandler sig selv. Positivt giver det øget mulighed for at behandle flere med KOL. En anden type self compliance kan være akupressur punkter.(10,- 115-119)

På KOL forløbsprogrammerne er en del af undervisningen simple åndedrætsøvelser, hvor borgerne opnår øget bevidsthed om åndedrættet. Det er ofte en længerevarende proces at få indsigt, give slip i kroppens muskeldragt og forfine åndedrætsrytmen. Min erfaring er at det er et område der bør prioriteres højt – så det bliver naturligt at træne de mange forskellige typer åndedrætsøvelser f.eks. lungetrænende åndedræt, rytmiske åndedræt.

Alle ved, at rygning påvirker lungefunktionen, men en bredere forståelse af kostens indvirkning(14) kan være brugbar ved forebyggelse og behandling af KOL. Det kan være få og enkle kostomlægninger som kan bidrage til f.eks. at mindske slimdannelse – en vigtig information der bør gives videre.

 

Konklusion

Hvordan kan vi forstå kronisk obstruktiv lungelidelse og åndenød ud fra vestlig medicin og traditionel kinesisk medicin? Hvordan kan akupunktur forebygge eller mindske oplevelsen af åndenød?

Jeg har igennem specialet læst TCM litteratur og fået besvarelser fra akupunktører og gennemgået videnskabelige artikler. Kronisk Obstruktiv Lungelidelse er en forholdsvis ny etiket på en sygdom som minder om astma og bronchitis som er lidelser der påvirker åndedrættet.

Flere faktorer i TCM er f.eks. konstitution (jing), rygning (tørhed/varme), antibiotika, mælk, alkohol etc. er medvirkende årsag til at ydre invasion genereres til Indre fugt, varme og dermed slim som påvirker åndedrættet og øger risikoen for lungeinfektioner. Slim betragtes som en sekundær faktor der opstår fra det ydre og genereres til det Indre. Det tager længere tid at akkumulere og måske er det også én af grundene til at akupunktørerne oplever at det tager tid at behandle KOL. I vestlig tankegang er man også opmærksom på irritanter som på tobak, forurening, indeklima etc., og man ved, at brug af antibiotika bør mindskes, men pt. er det ikke almindeligt at tilbyde anden behandling.

Til spørgsmålet om hvorvidt akupunktur kan forebygge og mindske oplevelsen af åndenød er svaret ja når der ses på de udvalgte videnskabelige artikler, hvor der benyttes ensartede akupunkturpunkter, sædvanlige KOL-medicin, evaluering sker ud fra 6 minutters gangtest og derefter en selvevaluering på Borg Åndenødsskala, hvor der ses signifikante forbedringer sammenlignet med kontrolgruppen der modtog placebo akupunktur.

Der er i mindre undersøgelse hos de praksiserende akupunktører forskellige erfaringer, hvor det subjektivt vurderes at de med meget erfaring oplever bedre behandlingsresultater og nogle angiver at det tager lang tid før man ser vedvarende resultater. Nogle supplerer akupunkturbehandling med cupping, moxa med ingefær, kostråd.

I spørgeskema undersøgelsen er forskellig fremgangsmåde / punktkombinationer hos de adspurgte akupunktører og de med mange års erfaring og særlig interesse for området angiver bedre behandlingresultater. Men meget tyder på, at KOL er ikke en sygdom man klarer i et ”snuptag”, men at behandling tager tid hvis man skal se en god langtidseffekt. Dette speciale viser, at der inden for 10-12 uger kan ske positive forbedringer med mindre åndenød.

Som akupunktør skal man forholde sig til den indvirkning KOL- medicin (bilag 2) har, de klimatiske forhold / årstider, viden om og forståelse for kostens betydning herunder mejeriprodukter, som alt sammen påvirker Qi’s harmoniske bevægelse i kroppen.

Litteraturliste

  1. J.E. Risom, 1. udgave, Kbh., 2008,Akupunkturens Metode – lærebog i traditionel kinesisk medicin.
  2. Nigel Ching, 1. udgave, Kbh., Klitrosen; 2012, Akupunkturens Grundprincipper.
  3. Nigel Ching, 1. udgave, Kbh., Klitrosen, 2012, Kunsten at diagnostisere.
  4. L. Moll, P. Lange, B. Hellquist Dahl; KOL sygdom, behandling og organisation
  5. Et bedre liv med KOL – håndbog
  6. Giovanni Maciocia; 1 udgave, Kbh., Klitrosen; 2006, Fundamentet i Kinesisk Medicin
  7. Blands J, Bælum L. KOL-kronisk obstruktiv lungesygdom. Anbefalinger for tidlig opsporing, opfølgning, behandling og rehabilitering. Kbh.: Sundhedsstyrelsen 2007
  8. Christopher Hansard, 1. udgave, Borgens Forlag, 2006.Tibetansk visdom (sundhed og helbredelse for krop, sind og sjæl),
  9. Gudrun Aa. Rasmussen og Lars Wiinblad, 2. udgave, Kbh., Akuskolens Forlag, 2006. Klassisk kinesisk akupunktur
  10. Jens E. Risom, 1. udgave. Kbh.: Borgen, 2006. Kinesisk akupunktur massage.
  11. Lasse Skovgaard et al., Sund Skepsis og Sund Fornuft, danske læger stæter spørgsmålstegn
  12. Dorris Damsgaard, Forlaget Isager, 2007,Tungens mønstre – betydninger, forklaringer, behandlinger iflg. TCM.
  13. Jeremy Ross, 2. Edition, Churchill Livingstone. Zang Fu ”The Organ Systems of Traditional Chinese Medicine” (side 142-146)
  14. Daverick Leggett, 2. edition, GB, Meridian Press; 2005. “Helping Ourselves” a Guide to Traditional Chinese Food Energetics. (side 23-28)
  15. 15. Peter Deadman & Mazin Al-Khafaji with Kevin Baker, GB, 2. Edition, 2007.;: A Manual of Acupuncture.
  16. Barbara Kirschbaum, Forlag: Druckhaus Oberpfalz, Amberg,1998, Atlas und Lehrbuch der Chinesischen Zungendiagnostik (103-108)

Hjemmesider:

  1. Danmarks Lungeforening: https://www.lunge.dk/lungebetaendelse-pneumoni
  2. Fysioterapeuten: http://fysio.dk/fafo/Maleredskaber/Maleredskaber alfabetisk/MRC-Dyspnoskala/

3.http://www.dsam.dk/flx/kliniske_vejledninger/kol_i_almen_praksis/kol_klassifikation/

  1. http://www.sundhedsguiden.dk/da/temaer/alle-temaer/lunger-lungesygdom/lungeemfysem/
  2. SGRQ Manual – St George’s Respiratory Questionnaire. http://www.healthstatus.sgul.ac.uk/SGRQ_download/SGRQ%2520Manual%2520June%25202009.pdf
  3. To Kasuistikker om KOL og en kort klinisk vejledning: http://files.zite3com/data/files/309/2/0/Akupunktur%20nr.%201%2007.pdf
  4. http://min.medicin.dk/medicin/praeparater/56 (prednison).
  5. www.sundhed.dk/borger/sygdom-og-medicin/
  6. www.rigshospitalet.dk/menu/AFDELINGER/Enhederpaatvaers/NeuroonkologiskTeam/Sygdomogbehandling/
  7. www.maelkebloggen.dk/gert_akupunktoer_maelk.html

Artikler:

  • Niels Jacob Bang-Nielsen: ”To kasuistikker om KOL og en kort klinisk vejledning”. Dansk medicinsk selskab for akup 2007, nr. 1 19-20: http://files.zite3.com/data/files/309/2/0/Akupunktur%20nr.%201%2007.pdf
  • Combined standard medication and acupuncture for COPD: a case series; Masao Suzuki et al, 2012. http://aim.bmj.com/centent/30/2/96.full (hentet 2.6.2014)
  • The Effect of Acupuncture in the Treatment of Chronic Obstructive Pulmonary Disease. Masao Suzuki, et al., 2008. The Journal of Alternative and Complementary Medicine.(hentet 2.6.2014)
  • A Randomized, Placebo-Controlled Trial of Acupuncture in Patients With Chronic Obstructive Pulmonary Disease (COPD). Masao Suzuki et al., 2012. Fra http://archinte.mananetwork.com/by a University Library of Southern Denmark. (hentet 2.6.2014)

Film/dvd:

  1. Akupunktur mod KOL: tv2oj.dk: http://ugeskriftet.dk/blad/32-2004 fra 3. april 2012 med akupunktør Gert Karlsson, Grenå
  2. Akupunktur mod KOL og astma: Youtube: http://www.youtube.com/watch%3Fv%3D-P3do5Pg1PY
  3. Lungeforeningens hjemmeside: “Livet med KOL”, og dvd: ”Fysisk Træning”

 

[1]  Rehabilitering skal ifølge WHO’s definition sætte borgere med nedsat funktionsevne i stand til ”at nå og opretholde deres bedst mulige fysiske, sansemæssige, intellektuelle, psykologiske og sociale funktionsevne”.  Det sker ved at give borgerne de fornødne værktøjer til at opnå uafhængighed og selvbestemmelse)

[2] statistisk udtryk for den systematiske fejl (skævhed), der kan opstå ved estimation i en statistisk model.

[3] Spirometri er en fysiologisk test, hvorved man måler in- og eksspiration af luft enten som dynamisk spirometri, hvor volumen    måles som en funktion af tid, eller statisk, hvor kun gasvolumen måles.

[4]   Ryger: tobak, pejse og brændeovne. Smog: Bilos og andre luftforurenende stoffer. Stærke lugte: Fresheners,  insektsprøjtemidler, Parfume og madlavning, Blegemiddel og ammoniak. Andre irritationsmomenter: Støv, aerosol spray, og fint pulver.

 

[5] (PADL, physical activities of daily living) og (IADL, instrumental activities of daily living). PADL betegner evnen til at gennemføre påklædning, toiletbesøg, spisning o.l. IADL omfatter aktiviteter såsom madlavning, rengøring og indkøb.

[6] Zhen Qi har to aspekter – Ying Qi og Wei Qi (relativ yin og yang).(2, s92)

[7] Borgskala: subjektive oplevelse af anstrengelse (åndenød) ved en bestemt aktivitet, er der udviklet et enkelt talsystem kaldet Borg-skalaen, hvor tal mellem 6 og 20 angiver forskellige anstrengelsesgrader

      [8] http://files.zite3com/data/files/309/2/0/Akupunktur%20nr.%201%2007.pdf

Tags: akupunktur KOL speciale

Kommentér denne artikel

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Find os på:

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Kort om forskning.dk

Forskning.dk er en portal, som ønsker mere åbenhed om den forskning, der regulerer danskernes sundhed. Samtidig kan portalen bruges til at finde dokumentation for holistiske behandlingsmetoders virkning.

Siden giver også adgang til en række nyttige links.

Kontakt forskning.dk

Kontakt gerne forskning.dk hvis du har en artikel om forskning eller en en idé til en artikel. Forskning.dk ønsker at indrage brugerne, så hold dig ikke tilbage med eventuelle input.

Århusvej 22A, 8500 Grenaa
+45 86 84 88 88
info@forskning.dk

© Forskning - 2017

Web