Sundhedsstyrelsen: Strålerådgiver udtaler sig på egen hånd om 5G

I en aktindsigt oplyser Sundhedsstyrelsen, at læge Christoffer Johansen udtaler sig på egen hånd i pressen, når det gælder den nye mobilfrekvens 5G. Dette er tredje artikel i vores serie om Christoffer Johansen og Sundhedsstyrelsen.

Udgivet den 02 aug. 19, 14:30

Opdateret den 05 aug. 19, 17:41

Forfatter: Af redaktionen

Kategori: Ikke kategoriseret

Kommentarer: 0

I en aktindsigt oplyser Sundhedsstyrelsen over for Forskning.dk, at læge Christoffer Johansen udtaler sig på egen hånd i pressen om den nye mobilfrekvens 5G. Som afdækket i juli, har Johansen modtaget honorarer og forskningsmidler fra den industri, han rådgiver Sundhedsstyrelsen omkring trods Forvaltningslovens habilitetsregler.

Hjemmesiden Videnskab.dk bragte den 20. marts en artikel med overskriften: ”Frygten for 5G spreder sig på et uvidenskabeligt grundlag”, hvor flere forskere med industrirelation fremkommer med citater om, at mobilfrekvensspektret 5G ikke skulle være skadeligt trods resultaterne fra det amerikanske storstudie NTP.

Heriblandt citeres Sundhedsstyrelsens eneste rådgiver inden for elektromagnetiske felter, læge Christoffer Johansen, for blandt andet at sige: ”Her har vi at gøre med en eksponering (5G, red.), som ikke kan fremkalde cancer”.

eneste rådgiver inden for elektromagnetiske felter, læge Christoffer Johansen, for blandt andet at sige: ”Her har vi at gøre med en eksponering (5G, red.), som ikke kan fremkalde cancer”.

I en aktindsigt foretaget af Forskning.dk oplyser Sundhedsstyrelsen imidlertid, at Christoffer Johansen udtaler sig om 5G på egne vegne i artiklen uden godkendelse fra styrelsen.

”Af artiklen fremgår en faktuel oplysning om, at Christoffer Johansen blandt andet fungerer som sagkyndig rådgiver for Sundhedsstyrelsen. Det er imidlertid ikke i egenskab af denne funktion, at han har medvirket ved tilblivelsen af den pågældende artikel, og der findes således ingen dokumenter, vi kan sende dig på baggrund af din anmodning,” skriver Sundhedsstyrelsens specialkonsulent Trine Agner på vegne af Mette ØhlenSchlæger, leder af Statens Institut for Strålebeskyttelse.

I artiklen om 5G på Videnskab.dk fremgår ellers følgende sætning: ”..siger Christoffer Johansen, der rådgiver Sundhedsstyrelsen om ikke-ioniserende stråling fra elektromagnetiske felter.”

Sundhedsstyrelsen oplyser i øvrigt i selvsamme aktindsigt, at styrelsen ikke selv udfører forskning inden for området EMF (elektromagnetiske felter).

Tavshed om personlige industri-honorarer

Som det fremgår af Forskning.dk’s artikler fra juli, har læge Christoffer Johansen modtaget både personlige honorarer og forskningsmidler fra den industri, han rådgiver Sundhedsstyrelsen omkring. Heriblandt betaling fra de danske energiselskaber og rådgivningsvirksomheden COWI, der blandt andet beskæftiger sig med letbaner, vindmøller, energi-infrastruktur, ”smart citites” osv.

Styrelsen fastholder imidlertid Johansens ansættelse trods brud på bl.a. Forvaltningslovens § 3, hvorefter man allerede er inhabil i offentlig forvaltning ved at have ”en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald” eller ved tidligere at have været ”repræsentant for nogen, der har en sådan interesse”.

Du kan læse Forskning.dk’s oprindelige afsløring her: http://forskning.dk/laege-christoffer-johansen-inhabil/

Danmarks mest benyttede forvaltningsrets-ekspert Oluf Jørgensen – tidligere forskningschef og offentlighedsrådgiver ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole – medvirker som faglig kilde til afdækningen.

Forskning.dk har aldrig modtaget et svar fra Christoffer Johansen på de spørgsmål om habilitet, vi i sin tid sendte ham og fik bekræftet modtagelsen af. 

Tags: forskningsetik Mobilstråling Sundhedsstyrelsen

Kommentér denne artikel

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Find os på:

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Kort om forskning.dk

Forskning.dk er en portal, som ønsker mere åbenhed om den forskning, der regulerer danskernes sundhed. Samtidig kan portalen bruges til at finde dokumentation for holistiske behandlingsmetoders virkning.

Siden giver også adgang til en række nyttige links.

Kontakt forskning.dk

Kontakt gerne forskning.dk hvis du har en artikel om forskning eller en en idé til en artikel. Forskning.dk ønsker at indrage brugerne, så hold dig ikke tilbage med eventuelle input.

Århusvej 22A, 8500 Grenaa
+45 86 84 88 88
info@forskning.dk

© Forskning - 2019

Web