Samme forsker arbejder både for industrien og Fødevarestyrelsen

Forskeren fra DTU Fødevareinstituttet erkender samtidig, at hendes forskning kan være svær at forstå. På billedet ses DTUs hovedindgang. Foto: Vibeke Hempler

Udgivet den 12 mar. 15, 8:26

Opdateret den 04 nov. 15, 10:24

Forfatter: Gert Karlson

Kategorier: Sunde vaner, Sygdom, Tæt på forskningen

Kommentarer: 0

Som omtalt i artiklen Forskere med flere kasketter er praksis, at DTU forsker for fødevareindustrien og for Fødevarestyrelsen. Styrelsen mener, at denne praksis er ok. Ministeren ønsker ikke at kommentere sagen, men ministeriet henviser til Fødevarestyrelsen.

Én af de forskere fra DTU, som har lavet den rapport fra 2010, der ligger til grund for Fødevarestyrelsens mælkeanbefaling, har også har lavet forskning, som er betalt af mælkeindustrien.

DTUs økonomi

I DTUs Årsrapport 2013 kan man finde følgende oplysninger på side 50:

Eksterne midler til forskning:
1.504.037.000 kr.

Forskningsmidler fra staten:
1.919.738.000 kr.

Det vil sige, at 44 pct. af DTUs forskningsmidler kommer fra industrien og 56 pct. af midlerne kommer fra staten.

På side 66 i rapporten finder man følgende oplysninger:

Forskerstab på 1.169 personer
Gennemsnitlig udgift pr. ansatte bliver dermed 2.928.807 kr. årligt

Camilla Hoppe fra DTU Fødevareinstituttet har for nogle år siden lavet et forsøg med 8-årige drenge, hvor hun ville undersøge mælks påvirkning af blodsukkerniveauet, samt mælks påvirkning af væksthormonet IGF1. Drengene blev delt i to grupper, der i en uge enten skulle drikke 2 liter mælk eller spise 300 gram kød om dagen.

– Vi målte drengenes IGF-1- og insulinkoncentration i blodet før og efter den uge, og vi så, at hos de drenge, der havde fået det ekstra proteintilskud i form af mælk, steg IGF-1 (væksthormon) meget, og deres faste-insulin steg til over det dobbelte”, udtalte Camilla Hoppe dengang om forsøget, som endda var støttet af mælkeindustrien.

Modstridende forskning

Et højt faste-insulin niveau kan være et tegn på begyndende type-2 diabetes, hvilket Camilla hoppe også beskrev i forsøget. I rapporten fra 2010 konkluderer hun, at mælk forebygger type-2 diabetes. Denne rapport bygger på data, hvor kun voksne personer indgår, men rapporten bliver også brugt som dokumentation for Fødevarestyrelsens anbefaling af mælk til børn over et år. For nylig har Sundhedsstyrelsen lavet en kovending ved at anbefale, at komælk ikke længere gives til børn under et år.

Camilla Hoppe, hvis levebrød blandt andet består af forskningsmidler fra mælkebranchen og ansættelse i DTU, har altså først bevist, at mælk fremmer type-2 diabetes på 8-årige drenge, og senere konkluderet, at mælk forebygger denne lidelse. Den tvivlsomme dokumentation hviler dog kun på forskning med voksne.

I en undersøgelse, hvor 60 drenge på otte år indgår, har forskerne analyseret, hvilke dele af mælken, der har indflydelse på vækstfaktorer i blodet. I to grupper har drengene i en uge fået henholdsvis valle og kasein i mængder, der svarer til halvanden liter mælk om dagen. Da ugen var omme kunne man måle en stigning i vækstfaktorerne i blodet hos begge grupper, fortalte adjunkt Camilla Hoppe fra Institut på Human Ernæring på KVL til Mejerinoter i 2006. Det overraskede os, at kaseinet og vallen har indflydelse på hver sin vækstfaktor, siger hun. Se hele artiklen Børn bliver høje af mælk fra Mejeriforeningen.

DTU: Vi lever for fedt

DTU Fødevareinstituttet offentliggør den seneste DANSDA rapport med tal fra 2011-2013 på et seminar den 12. marts 2015. Siden 1985 har DTU Fødevareinstituttet fulgt danskernes kostvaner og fysiske aktivitet.

Fødevareminister Dan Jørgensen åbner seminaret, som arrangeres i samarbejde med Levnedsmiddelselskabet og Selskabet for Ernæringsforskning.

Camilla Hoppe har gennem årene leveret en del beviser på, at der er en sammenhæng mellem indtagelse af mælk, og dele af mælk, og et højt niveau af væksthormoner i blodet, som igen påvirker både højde og vægt hos børn i opadgående retning. Forskning.dk sætter pris på disse resultater, men mener samtidig, at det er dybt problematisk at have mange kasketter på. Her kan du se nogle af Camilla Hoppes forskningsresultater

Camilla Hoppe ønsker ikke at kommentere sin forskning

Forskning.dk har forsøgt at stille Camilla Hoppe spørgsmål om ovenstående, men det lykkedes desværre ikke at gennemføre et interview. Dog kom der følgende kommentarer fra forskeren:

– Det er kompliceret stof, og jeg bliver nød til at sige til dig, at jeg ikke er sikker på at du vil forstå det jeg siger. Det ved jeg godt, at det lyder højrøvet, men det har jeg oplevet før, udtaler Camilla Hoppe, der slutter af med følgende ord:

– Det kan sagtens forklares. Jeg ved ikke om det kan forstås på Komælk.dk eller Forskning.dk.

Tags: Forsker forskningsetik interessekonflikter

Kommentér denne artikel

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Find os på:

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Kort om forskning.dk

Forskning.dk er en portal, som ønsker mere åbenhed om den forskning, der regulerer danskernes sundhed. Samtidig kan portalen bruges til at finde dokumentation for holistiske behandlingsmetoders virkning.

Siden giver også adgang til en række nyttige links.

Kontakt forskning.dk

Kontakt gerne forskning.dk hvis du har en artikel om forskning eller en en idé til en artikel. Forskning.dk ønsker at indrage brugerne, så hold dig ikke tilbage med eventuelle input.

Århusvej 22A, 8500 Grenaa
+45 86 84 88 88
info@forskning.dk

© Forskning - 2017

Web