Afbud fra Sundhedsstyrelsen til høring om elektromagnetisk bestråling

Udgivet den 11 apr. 18, 21:00

Opdateret den 13 apr. 18, 10:05

Forfatter: Søren

Kategori: Miljø

Kommentarer: 6

 
Folketingets Sundheds- og ældreudvalg vil i en offentlig høring d. 12. april på Christiansborg undersøge sundhedsrisikoen fra mobilstråling og trådløse netværk. Høringen har længe været undervejs og flere ledende internationale forskere på området er inviteret – til gengæld meddeles det, at Sundhedsstyrelsen ikke deltager.

Folketingets udvalg nævner i sit oplæg, at flere og flere læger oplyser, at et stigende antal patienter oplever, at stråling fra mobiltelefoner og trådløse netværk giver hovedpine, koncentrationsbesvær, tinnitus, rastløshed, uro, søvnbesvær, adfærdsproblemer og lignende.

Frankrig har forbudt wi-fi i børnehaver og skoler, og den franske regering har foreslået, at det skal være forbudt for skolebørn at anvende deres mobiltelefoner, mens de er i skole. I Belgien har man desuden forbudt mobiltelefonsalg til børn under 9 år.

Verdenssundhedsorganisationen WHO har på baggrund af den videnskabelige forskning på området i 2011 klassificeret mobilstråling og trådløse netværk som potentielt kræftfremkaldende for mennesker.

Tidspunktet for høringen i folketinget er ekstra aktuelt, da helt nye omfattende studier fra USA og Italien opgraderer kræftrisikoen betydeligt.

Sundhedsstyrelsen har på trods af megen anerkendt udenlandsk forskning ikke villet anerkende, at helbredsskader kan være forårsaget af stråling fra trådløs teknologi. Det er derfor problematisk, at Sundhedsstyrelsen – der varetager funktionen som det eneste beskyttende organ i Danmark i forhold til ikke-ioniserende stråling – ikke er tilstede ved høringen.

EHS-Foreningen har i årevis advaret om sundhedsrisikoen ved overdrevet brug af trådløs teknologi. Formanden for EHS-Foreningen, Christina Mellgren, hilser høringen velkommen.

“Det er på høje tid, at politikerne får indsigt i, at folkesundheden allerede er truet af den stærkt stigende trådløse stråling i samfundet. Den omfattende brug af trådløs teknologi som mobiltelefoner og Wi-Fi apparater er en tikkende bombe, der kan få alvorlige helbreds konsekvenser for store dele af befolkningen, især børn og unge, hvis ikke der snart gribes ind med en strammere lovgivning på området. Mange mennesker er påvirket af den trådløse stråling overalt, som regel uden at vide det, og dette fænomen vil kun blive værre, hvis ikke der fra myndighedernes side bliver gjort noget.”

“Sundhedsstyrelsen har i årevis afvist omfattende videnskabelige undersøgelser på området, der påviser en betydelig sundhedsrisiko og har ikke udført sit arbejde for at beskytte befolkningen. Vi ser frem til, at høringen i Folketinget nu konkret vil afdække de aktuelle forhold gennem indsigt fra nogle af de førende forskere på området.”

EHS-Foreningen oplyser, at man har flere sammenfaldende aktiviteter forskellige steder i København samme dag som høringen i Folketinget. Resultatet af en underskriftsindsamling med 2300 underskrifter vil blive indleveret til Sundhedsstyrelsens Direktør Søren Brostrøm og Enhedschef for Strålebeskyttelse Mette Øhlenschlæger, og der vil blandt andet også blive demonstreret foran Christiansborg.
 

6 kommentarer til “Afbud fra Sundhedsstyrelsen til høring om elektromagnetisk bestråling

  1. Danny Flinker siger:

    Det er lidt som med medicinal industrien ikke dukkede op, til psykofarmaka hørring, der kan man se hvor seriøst de tager folket i Danmark

  2. Benthe siger:

    Det er forkasteligt at de ikke informere befolkningen

  3. Desværre kendetegnende for frimurer-vanvids-regimet i den danske ledelse man undgår at forholde sig til centrale fakta om folkesundheden – en befolkning, man ikke længere får lov at slæbe og fordumme vil jo alt andet lige være sværere for de kyniske magthavere at kontrollere.

    • Hilgärtner siger:

      Vi kan sagtens blive enige om, at det for politikerne er meget nemmere at styre et uvidende folk. Derfor bliver upopulære beslutninger og ændringer, ofte trumfet igennem, mens ”pøblen” bliver holdt beskæftiget af mindre relevante temaer, som bliver blæst op i dagspressen……
      Men hvor mener du at frimureriet kommer ind i billedet? Og hvad mener du med ” frimurer-vanvids-regimet i den danske ledelse”?

  4. Carsten Elleby siger:

    Vi må have en sundhedsstyrelse der engagere sig bredt, når det handler om borgernes sundhed.

  5. Thomas Høj siger:

    Det er forkasteligt at de ikke deltager men er dog ikke overrasket
    Støt op om dette borgerforslag så vi kan få undersøgt og dokumenteret konsekvenserne med 5 G
    https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-02377

Kommentér denne artikel

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Find os på:

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Kort om forskning.dk

Forskning.dk er en portal, som ønsker mere åbenhed om den forskning, der regulerer danskernes sundhed. Samtidig kan portalen bruges til at finde dokumentation for holistiske behandlingsmetoders virkning.

Siden giver også adgang til en række nyttige links.

Kontakt forskning.dk

Kontakt gerne forskning.dk hvis du har en artikel om forskning eller en en idé til en artikel. Forskning.dk ønsker at indrage brugerne, så hold dig ikke tilbage med eventuelle input.

Århusvej 22A, 8500 Grenaa
+45 86 84 88 88
info@forskning.dk

© Forskning - 2019

Web