Forskningens Døgn er en landsdækkende videnskabsfestival, der foregår fra d. 23.-25. april. i år er der mere end 300 gratis arrangementer og foredrag
Udgivet den 23 apr. 15, 20:14
Opdateret den 06 maj. 15, 9:14
Forfatter: Gert Karlson
Kategorier: Behandling, Medicin, Tæt på forskningen
Kommentarer: 0
Forskningens Døgn er en landsdækkende festival om forskning, der varer tre døgn. Festivalen byder på i omegnen af 600 arrangementer og foredrag i Danmark. Formålet er at øge opmærksomheden og vække interesse for forskning i den danske befolkning, samt skabe forståelse for den betydning, forskning har for vores samfund og hverdag.
Om Forskningskommunikationsprisen
Forskningskommunikationsprisen uddeles under Forskningens Døgn til en forsker eller gruppe af forskere, der gennem vedkommende og skarp formidling har skabt bred opmærksomhed om sin forskning.
Forskningskommunikationsprisen er indstiftet af Uddannelsesministeriet i 2004. Med prisen følger 100.000 kroner. Formålet med prisen er at skabe større anerkendelse af formidlingsaktiviteter, der falder uden for det traditionelle videnskabelige arbejde og undervisning. Samtidig skal prisen opmuntre forskere til at kommunikere deres forskning ud til den brede offentlighed.
Alle kan foreslå kandidater, som vurderes af Det Frie Forskningsråd | Kultur og Kommunikation, der indstiller prismodtageren til uddannelsesministeren.
I 2015 er det ellevte gang at Uddannelses- og Forskningsministeriet, i samarbejde med lokale aktører, inviterer til Forskningens Døgn. H.K.H Kronprinsesse Mary er protektor for Forskningens Døgn. Læs mere Forskningens Døgn og alle arrangementerne på www.forsk.dk
Lars Østergaard modtager pris for formidling
Ledende overlæge på infektionsmedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital, Lars Østergaard, har i dag modtaget Uddannelses- og Forskningsministeriets pris for formidling af sin forskning.Lars Østergaard har en utraditionel ledelsesstil og han er ikke bange for at gå nye veje. Han har blandt andet holdt kurser med deltagelse af en indiansk medicinmand. I 2008 blev Lars Østergaard udnævnt til professor i infektionsmedicin ved Aarhus Universitet.