Du er her:ForsideElektroakupunktur på lokalpunkter i nakken kan lindre smerter hurtigt hos patienter med cervikal spondylotisk radikulopati (afklemning af nerverne mellem nakkehvivlerne)
Elektroakupunktur på lokalpunkter i nakken kan lindre smerter hurtigt hos patienter med cervikal spondylotisk radikulopati (afklemning af nerverne mellem nakkehvivlerne)
Udgivet den 12 jun. 15, 22:56
Opdateret den 14 jun. 15, 22:58
Kategori: Forskning i akupunktur
Kommentarer: 0
Videnskabelig dokumenteret forskning
Original overskrift: Influence of electroacupuncture with penetration needling method on comprehensive pain score in patients with cervical spondylotic radiculopathy
Dette forskningsprojekt har fået økonomisk støtte af: Ukendt
Introduktion:
At sammenligne virkningsforskelle mellem elektroakupunktur med penetrerende needling-metode, Jiaji-elektroakupunktur og Jing fukang granule mod cervikal spondylotisk radikulopati (CSR) og at søge den bedste terapeutiske metode.
Materiale og metoder:
160 patienter med CSR blev vilkårligt fordelt i 3 grupper. 60 patienter i en gruppe med elektroakupunktur med penetrerende needling-metode (gruppe A) blev behandlet en gang om dagen med elektroakupunktur med penetrerende needling-metode, hvor C4 Jiaji-til-C7 Jiaji, Jianwaishu (SI 14)-til-Quyuan (SI 13), Tianzong (SI 11)-til-Naoshu (SI 10), Shousanli (LI 10)-til-Xialian (LI 8) blev valgt. 60 patienter i en Jiaji-elektroakupunkturgruppe (gruppe B) blev behandlet en gang om dagen med Jiaji-elektroakupunktur i C4 Jiaji-til-C7 Jiaji. 40 patienter i en Jing fukang granule-gruppe (gruppe C) blev behandlet med indgivelse via munden af Jing fukang granule, 1 pose hver gang, 2 gange om dagen. Et behandlingsforløb omfattede seks dage. De 3 grupper blev alle behandlet i to forløb. Den simplificerede MPQ (SF-MPQ)-skala, som er internationalt accepteret, blev valgt til at evaluere en eventuel smertelindring.
Resultater:
Efter behandling var indeks for smertevurdering (PRI - pain rating index), visuel analog skala (VAS), aktuel smerteintensitet (PPI - present pain intensity) og den totale smertescore signifikant forbedret i gruppe A og B sammenlignet med scorerne før behandling (alle P < 0,01), som også var forbedret i gruppe C (alle P < 0,05). Sammenlignet med gruppe C var alle scorerne signifikant forbedret i gruppe A (alle P < 0,01), forbedringen i PRI, VAS, PPI og total smertescore i gruppe B var større end i gruppe C (alle P < 0,05), og alle forbedringerne i gruppe A var større end i gruppe B (P < 0,05, P < 0,01).
Konklusion:
Elektroakupunktur med penetrerende needling-metode kan lindre smerter hurtigt hos patienter med CSR i en grad, som er bedre end Jiaji-elektroakupunktur og Jing fukang granule til forbedring af de omfattende smertescorer.
Brancheforeningen Danske Akupunktører har sponsoreret oversættelsen af ovenstående tekst.