Weekendavisen nægter at berigtige ukorrekt videnskabsartikel

To artikler med graverende fejl på to måneder – men ingen berigtigelser fra Weekendavisen

Udgivet den 20 sep. 16, 13:49

Opdateret den 16 maj. 17, 16:35

Forfatter: Gert Karlson

Kategorier: Sunde vaner, Tæt på forskningen

Kommentarer: 1

Mediet Weekendavisen startede tilbage i maj en mediestorm ved at skrive, at Stenstrup Kirke på Fyn havde brugt 30.000 kr. på en sølvpapirshat, der skulle beskytte kirkens organist mod elektromagnetisk stråling. Det viste sig imidlertid, at der ikke var tale om en hat af sølvpapir, og at kirken havde fået flere installationer foretaget for de 30.000 kr. – blandt andet en afskærmende glasvæg.

Den sensationelle historie bredte sig imidlertid til andre medier, så den pågældende fejl blev gentaget gang på gang af landets journalister.

D. 17. juni optrådte der så igen en videnskabsartikel i Weekendavisen om elektromagnetisk stråling, som kirkens organist Christina Mellgren med hjælp fra EHS foreningens kommunikationskonsulent Søren Lillesøe har forsøgt at få berigtiget – dog uden held (for info angående patientforeningen for miljølidelsen EHS, se ehsf.dk). Artiklen af Gunver Lystbæk Vestergård hævder blandt andet, at ”Højst sandsynligt er mobilstråler ufarlige, men det er umuligt at bevise førend om årtier” trods de tunge studier på området, som allerede nu beviser netop det modsatte. Disse omtales dog ikke i artiklen ud over det nylige rottestudie i USA.

– Det er et videnskabeligt faktum, at radiofrekvent stråling – herunder stråling fra trådløse apparater såsom routere, mobiltelefoner og babyalarmer – ikke er ufarlig. Tværtimod findes der tungtvejende beviser for det modsatte, og børn er – desværre – mere modtagelige over for helbredsskader end voksne. EU-retten rummer også et forsigtighedsprincip, hvorfor Sundhedsstyrelsen for nylig ændrede deres praksis på området, således det bl.a. anbefales at SMS’e frem for at samtale, skriver de i en klage til Weekendavisen 28.8.

Kilder der er afhængige af industrien

Artiklen kan ikke betegnes at følge reglerne fra Medieansvarsloven ifølge de to klagere, da de mundtlige kilder Gert Frølund Pedersen og Christoffer Johansen begge har økonomiske interesser i mobilindustrien:

– Industrivirksomheder som Intel, Anite og Telenor støtter således hans egen afdelings forskning i at ”udvikle modeller for fremtidens 5G netværk”, som der står på universitetets hjemmeside, hedder det om således om Gert Frølund Pedersen.

Weekendavisen vælger at bringe uddrag af klagen i form af et læserbrev, men nægter trods den lange fremlægning at berigtige artiklen. I en mail, som Forskning.dk er i besiddelse af, skriver videnskabsredaktør Tine Eiby:

– Det er en artikel, som ikke har ét bestemt ærinde – altså enten at dømme radiofrekvent stråling som kræftfremkaldende eller at frikende den – hvilket fremgår klart af rubrikken. Det er tværtimod en artikel, der går historisk til værks og gennemgår de forskellige hypoteser. At slå ned på en enkelt sætning (”Højst sandsynligt er mobilstråler ufarlige, men det er umuligt at bevise førend om årtier”), er ikke fair. Den kommer efter en længere redegørelse og efterfølges af et citat, hvor forskeren – i tråd med anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen og WHO – melder, at det er nødvendigt at lade en dør stå åben for en langtidsrisiko – ergo er der ikke konkluderet her. De to omtalte kilder, professorer fra henholdsvis Aalborg Universitet og Rigshospitalet/Kræftens Bekæmpelse, er begge uhyre seriøse inden for hvert deres felt. At klandre en professor hos Kræftens Bekæmpelse for ikke at være habil omkring kræftforskning forekommer lidt specielt.

– Da en bekendt ringede til Weekendavisen for at påpege deres fejl omkring sølvpapirshatten, fik jeg lov til at komme i B.T. og fortælle den korrekte historie (Weekendavisen og B.T. er begge ejet af Berlingske Hus), men der blev ikke bragt en berigtigelse trods fejlen blev gentaget i mange medier. Ud over kildevalget kan man undre sig over, at avisens videnskabsredaktion i den nye artikel skriver, at stråling ikke er farligt trods de mange studier på området, som viser det modsatte. De bringer ikke et helhedsbillede, selvom det betegnes som en historisk artikel, siger Christina Mellgren, formand for EHS Foreningen.

Ifølge en uafhængig statistik på området, Bioinitiative Report fra 2014, er der i 68 % af studierne inden for nerver eksempelvis dokumenteret skader på kroppen, og deciderede DNA-skader forefindes i 65 % af studierne angående denne indvirkning. Nedsat fertilitet er også en meget veldokumenteret helbredsrisiko. Den seneste mobile sendefrekvens, 4 G, skaber dokumenterbart celleforandringer i kroppen.

Se klage-over-videnskabsartikel-i-weekendavisen

Ifølge Medieansvarsloven skal en klager selv være involveret/være del af en artikel, før en fejl kan påklages til Pressenævnet. Måske lovgivningen trænger til noget nytænkning på området – eller er det okay, at medierne får en høj grad af frit spil på fakta- og researchområdet? Skriv gerne jeres kommentarer til artiklen nedenfor.

Se artikel fra The Gaurdian som er kritisk overfor mobilstråling

 

En kommentar til “Weekendavisen nægter at berigtige ukorrekt videnskabsartikel

  1. Kirsten Maise Pedersen siger:

    Jeg synes, det er utroligt, at det i allerhøjeste grad er almindelige (i mange tilfælde syge) borgere, der skal gøre arbejdet for mange medier/journalister i afdækningen af det her! At man f.eks. hos Berlingske ikke er i stand til at undersøge en mand som Christoffer Johansen og alt det korrupte.

    Vi har lige set DR1s dokumentar om MRSA, og set hvordan systemet “fungerer” indefra. “Vi samarbejder med erhvervet”, som veterinærdirektør i Fødevarestyrelsen, Per Henriksen, sagde. Hvor stor betydning har så mon den gigantiske milliard-industri, som teleindustrien er, for vurderingen af skadeligheden ved trådløs teknologi? Med mia. i statskassen for salg af frekvensområder og klingende mønt i kommunekasserne for opstilling af mobilmaster?

    Er liv og helbred ikke mere værd i Danmark? Er det værste i verden, der kan ske vores børn, risikoen for et såkaldt digitalt efterslæb? Hvor sandsynligt er det? Og personligt kan jeg komme i tanke om mange ting, der er meget værre!

Kommentér denne artikel

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Find os på:

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Kort om forskning.dk

Forskning.dk er en portal, som ønsker mere åbenhed om den forskning, der regulerer danskernes sundhed. Samtidig kan portalen bruges til at finde dokumentation for holistiske behandlingsmetoders virkning.

Siden giver også adgang til en række nyttige links.

Kontakt forskning.dk

Kontakt gerne forskning.dk hvis du har en artikel om forskning eller en en idé til en artikel. Forskning.dk ønsker at indrage brugerne, så hold dig ikke tilbage med eventuelle input.

Århusvej 22A, 8500 Grenaa
+45 86 84 88 88
info@forskning.dk

© Forskning - 2017

Web