Sundhedsstyrelsen beskytter HPV-vaccinen efter mediestorm

Massiv kritik af habilitetsproblemer omkring vurdering af den meget omtalte HPV-vaccine preller af på Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm. I dette interview med Forskning.dk omtaler han sikkerheden som ”solid” og EMAs vurdering som ”lødig”.

Udgivet den 08 dec. 15, 12:59

Opdateret den 09 jan. 16, 23:12

Forfatter: Gert Karlson

Kategori: Ikke kategoriseret

Kommentarer: 0

Medierne strømmer i disse dage over med historier om patienter, der mener at have bivirkninger efter HPV-vaccinen Gardasil, der skal beskytte unge kvinder mod livmoderhalskræft. En vaccine, der statistisk set kun forlænger pigernes liv med en uge.

Vi har spurgt Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm, hvordan Sundhedsstyrelsen stadig kan fastholde frikendelsen af vaccinen for at kunne give symptomerne CRPS (komplekst regionalt smertesyndrom) samt træthedssyndromet POTS, der især har været omtalt massivt.

– Sundhedsstyrelsen har ingen grund til at betvivle lødigheden af EMAs nye sikkerhedsvurderring af HPV-vaccinerne, og vi finder bestemt at unge piger og deres forældre kan være trygge ved denne grundige faglige gennemgang, udtaler Brostrøm til Forskning.dk.

Anbefaler fortsat vaccination af 12-årige

Han henviser til en netop offentliggjort sikkerhedsgennemgang, hvor EU’s medicinske agentur EMA ikke har fundet data, der kan pege på en sammenhæng mellem HPV-vaccinen og syndromerne POTS og CRPS. Samlet er der tale om et solidt grundlag for at vaccinere piger fra 12-årsalderen, mener Brostrøm:

– Med denne rapport fra EMA har vi fået fjernet mistanken om at HPV-vaccine skulle give en øget risiko for syndromer som POTS og CRPS. EMA peger også på, at der ikke ser ud til at være videnskabeligt grundlag for en særlig risiko for at udvikle symptomer ved HPV-vaccination af sportsaktive piger, hvilket har været diskuteret en del i Danmark. Samlet set finder EMA ikke grund til at ændre informationen om sikkerheden ved vaccinerne, og det giver os et solidt grundlag for vores anbefaling om vaccination af piger i 12-års alderen, udtaler Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm.

Mange er overrasket over den klare udmelding fra Sundhedsstyrelsen, som står i skarp kontrast til den hårde kritik, som EMAs ekspertgruppe SAC har fået af læger og forskere i blandt andet Metroxpress og Politiken.

Interessekonflikter i EU og Danmark

Mediers vinkler kortlægger, at disse EU-organer har store interessekonflikter i forbindelse SACs vurdering af bivirkninger fra HPV-vacciner. Artiklen Vaccine-fortalere afgør syge HPV-pigers fremtid har fremhævet, at mange af SACs 12 medlemmer har tilknytning til vaccineproducenterne.

Metroxpress’ gennemgang viser blandt andet, at SAC’s formand, Andrew Pollard, var formand for den britiske regerings ekspertgruppe, som godkendte vaccinen, mens han arbejdede for en vaccinegruppe, som udførte forsøg for vaccineproducenter. Pollard har været på lønningslisten hos begge vaccineproducenter og har offentligt erklæret vaccinen ufarlig. Mindst fire andre læger i gruppen modtager også penge, og mindst seks af dem har været med til at godkende vaccinen, erklære den sikker og promovere den i deres hjemlande.

Som vi tidligere har fortalt på Forskning.dk, var der også flere sammenfald i Sundhedsstyrelsens vaccinationsudvalgs ekspertpanel, der blåstemplede vaccinen. I udvalget sad flere medlemmer, der også arbejdede som rådgivere for medicinalfirmaer som GlaxoSmithKline og Sanofi Pasteur-MSD. Et medlem fra Kræftens Bekæmpelse, forskningsleder Susanne Krüger, var eksempelvis også engageret hos Sanofi Pasteur-MSD med et vaccinationsprojekt ifølge Politiken.

Forskning.dk har spurgt Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm, om de danske piger og deres forældre kan have fuld tillid til EMAs afgørelse omkring HPV-vaccinen og bedt ham vurdere, om der er medlemmer af ekspertgruppen SAC, som har interessekonflikter i forhold til deres vurdering af vaccinen:

– Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) vurderer sine rådgiveres habilitet ud fra regler, som Europa-Kommissionen har vedtaget og på baggrund af rådgivernes individuelle tilkendegivelse af deres interesser. EMA offentliggør habilitetserklæringer på sin hjemmeside, for Pharmacovigilance Risk Assessment Committee (PRAC), for Committee for Medicinal Products for Human Use (CHMP) og for Scientific Advisory Group on Vaccines (SAG-V), konkluderer Søren Brostrøm uden at svare direkte på spørgsmålet omkring interessekonflikter.

Kommentér denne artikel

Find os på:

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Kort om forskning.dk

Forskning.dk er en portal, som ønsker mere åbenhed om den forskning, der regulerer danskernes sundhed. Samtidig kan portalen bruges til at finde dokumentation for holistiske behandlingsmetoders virkning.

Siden giver også adgang til en række nyttige links.

Kontakt forskning.dk

Kontakt gerne forskning.dk hvis du har en artikel om forskning eller en en idé til en artikel. Forskning.dk ønsker at indrage brugerne, så hold dig ikke tilbage med eventuelle input.

Århusvej 22A, 8500 Grenaa
+45 86 84 88 88
info@forskning.dk

© Forskning - 2024

Web