Sundhed Stor social ulighed i sundhed

Der er stor forskel på, hvor usundt vi spiser, hvor meget vi vejer, ryger og motionerer - afhængigt af uddannelsesniveau

Udgivet den 14 mar. 18, 10:33

Opdateret den 22 nov. 18, 12:42

Forfatter: Heidi Rosendahl, akademisk medarbejder, SIF

Kategorier: Miljø, Sunde vaner

Kommentarer: 1

Om man har grundskole som højest gennemførte uddannelsesniveau eller en lang videregående uddannelse betyder meget for ens sundhedsadfærd. Jo lavere uddannelsesniveau, jo dårligere sundhed – og omvendt.

Det viser rapporten Den Nationale Sundhedsprofil 2017, som netop er offentliggjort, og som bygger på data fra 180.000 danskere.Det er Statens Institut for Folkesundhed, der har udarbejdet rapporten for Sundhedsstyrelsen.

Uddannelse hænger sammen med sundhed

Rapporten viser, at de, der har grundskole som højest gennemførte uddannelsesniveau, har den mest uhensigtsmæssige sundhedsadfærd, hvad angår daglig rygning og for lidt fysisk aktivitet i hverdagen. Det er også i denne gruppe, at der er flest svært overvægtige og flest med et usundt kostmønster.

Eksempelvis har 27 procent af dem med grundskole som højest gennemførte uddannelsesniveau et usundt kostmønster mod 5 procent af dem med en lang videregående uddannelse.

”Vi ved, at risikofaktorer som for eksempel rygning, usund kost, fysisk inaktivitet og svær overvægt betyder noget for ens risiko for at udvikle og dø af alvorlige sygdomme. Så derfor er det bekymrende, at der er bestemte grupper i befolkningen, der har en markant dårligere sundhed end andre,” siger Heidi Rosendahl, akademisk medarbejder på Statens Institut for Folkesundhed, der har været med til at udarbejde rapporten.

Den Nationale Sundhedsprofil er gennemført i et samarbejde mellem de fem regioner, Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed på baggrund af en aftale mellem Danske Regioner, KL, Sundheds- og Ældreministeriet samt Finansministeriet.

Figur. Sammenhænge mellem højest gennemførte uddannelsesniveau og udvalgte indikatorer for sundhedsadfærd og vægt. 

*Ifølge WHO anbefales voksne at udføre mindst 150 minutters fysisk aktivitet ved moderat intensitet om ugen eller mindst 75 minutters fysisk aktivitet ved hård intensitet om ugen eller en ækvivalent kombination heraf.

Kilde: Danskernes Sundhed. Den Nationale Sundhedsprofil 2017. Sundhedsstyrelsen 2018. Rapporten er udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed, SDU

En kommentar til “Stor social ulighed i sundhed

  1. isaqnaser siger:

    Mange tak, jeg er også vildt glad for den 🙂

Kommentér denne artikel

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Find os på:

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Kort om forskning.dk

Forskning.dk er en portal, som ønsker mere åbenhed om den forskning, der regulerer danskernes sundhed. Samtidig kan portalen bruges til at finde dokumentation for holistiske behandlingsmetoders virkning.

Siden giver også adgang til en række nyttige links.

Kontakt forskning.dk

Kontakt gerne forskning.dk hvis du har en artikel om forskning eller en en idé til en artikel. Forskning.dk ønsker at indrage brugerne, så hold dig ikke tilbage med eventuelle input.

Århusvej 22A, 8500 Grenaa
+45 86 84 88 88
info@forskning.dk

© Forskning - 2018

Web