Langtidsvirkninger af HPV-vaccine ukendte – placebogruppe blev vaccineret

Det er umuligt at måle reelle langtidseffekter og -bivirkninger af den ombruste HPV-vaccine Gardasil. Ifølge dr.med. og forsøgsekspert Christian Gluud blev kontrolgruppen, der skulle modtage placebo, nemlig også vaccineret. EMA oplyser over for Forskning.dk, at man ingen formelle retningslinjer har på området.

Udgivet den 24 feb. 16, 15:54

Opdateret den 16 maj. 17, 16:37

Forfatter: Søren

Kategorier: Medicin, Sygdom, Tæt på forskningen

Kommentarer: 0

Er HPV-vaccinen Gardasil, som tidligere har været anvendt i den danske stats vaccinationsprogram, sikker? En varm kartoffel af et spørgsmål – Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm mener ja, men spørgsmålet lader ikke til endegyldigt at blive besvaret rent videnskabeligt.

Der findes nemlig ikke uafhængige studier, som beskæftiger sig med langtidsvirkningerne af Gardasil, og i de to randomiserede studieforløb, som producenten af produktet har fremlagt (Futute I-II), vaccineres kontrolgruppen – modtagerne af placebo – også. Dette er et stort problem, som umuliggør seriøs dokumentation på området ifølge Copenhagen Trial Unit på Rigshospitalet, der står for udførslen af randomiserede forsøg og undervisning på området.

christian gluud

Christian Glud, overlæge, dr.med., Copenhagen Trial Unit

– At vaccinere kontrolgruppen efter et forsøg gør det umuligt at finde såvel bivirkninger som positive effekter over længere opfølgningstid. Så forsvinder muligheden for at sammenligne en eksperimental gruppe med kontrolgruppen. Det kan betragtes som en forsøgsmæssig uskik, men er desværre ofte noget, der hænder under pres fra producenter eller læger. Patienterne kan også have ønsket vaccinen, efter at have hørt om den, fortæller overlæge, dr.med. Christian Gluud, Copenhagen Trial Unit.

I september 2015 oplyste Sundhedsstyrelsen, at der ifølge styrelsens vidende i alt forelå seks placebokontrollerede enkeltforsøg med Gardasil. I alle tilfælde fulgte man forsøgspersonerne op til seks måneder og 14 dage efter den første injektion. En tidsramme, der yderligere mindsker muligheden for at spore bivirkninger ifølge Gluud:

– Jeg er ikke ekspert på vacciner som sådan. Men umiddelbart lyder seks måneder opfølgning af for lidt, når vi taler om mulige bivirkninger i form af autoimmune sygdomme. De gavnlige effekter kan også først vise sig når der er gået 10-40 år efter vaccinen er blevet givet, da der jo er tale om ganske unge kvinder og mænd der tilbydes HPV-vaccination.

EMA: Ingen hovedregler på området

EMA – European Medicine Agency – står for at godkende lægemiddelstudier i EU og har tidligere forsvaret vaccinen, da Sundhedsstyrelsen kom i mediernes søgelys i Danmark angående HPV-sagen. Ifølge hvad presseansvarlig for EMA, Yalmanova Vladimira, oplyser i en mail til Forskning.dk, lader der ikke til at være formelle hovedregler for, om man må vaccinere en placebokontrolleret gruppe, efter et studie som sådan er ophørt, ligesom senere opfølgningsstudier kan indeholde data, der relaterer til førnævnte forsøgspraksis.

Vi har valgt at bringe over halvdelen af det meget lange mailsvar herunder for at illustrere EMAs måde at kommunikere på. Christian Gluud har set svaret og undrer sig over, at der generelt mangler henvisninger til konkrete videnskabelige studier.

Hvad er EMAs holdning til randomiserede studier, der afslutter en forsøgsperiode med at give vacciner til kontrolgruppen, så de pågældende personer ikke kan indgå som data i opfølgningsstudier?

– I langtidsopfølgningsstudier, som er opfølgere til tidligere randomiserede studier, er der normalt ikke nogen formelle hypoteser at teste andet end effektiviteten og antigeniciteten. Sikkerhedsspørgsmål medtages kun til udregningsformål. Det er derfor ikke tvunget at medtage en kontrolarm i studiet, og der kan drages sammenligning med data i kontrolgruppen fra det oprindelige studie eller anden historisk data.
– Nøgledata, som indgår i sikkerhedsprofilen på et produkt, opstår gennem produktudviklingen, især i randomiserede forsøg.  Autoimmune lidelser er sjældne, og kliniske forsøg er typisk underbemandede i forhold til at udmåle mere sjældne hændelser.
– Sikkerheden omkring sjældne hændelser kan kun konstateres gennem lægemiddelovervågning eller større observationsstudier, efter markedsføringen er startet, hvor der er mere tid og råd til et større antal forsøgspersoner.

Skal der være en minimum tidsperiode i langtidsstudier for vacciner?

– Det er svært at definere en konkret tidsperiode for et sikkerhedsstudie for enhver vaccine, da overvejelser omkring vacciner er baseret på, hvad der er af viden. Hver autoimmun lidelse er desuden forskellig, da tiden mellem opståen af sygdommen og symptomerne varierer, og der kan være begrænset viden omkring autoimmune sygdomme generelt.
– En autoimmun sygdom kan opstå på forskellige tidspunkter efter vaccinationen. Baseret på teoretiske kalkulationer og antagelser, som tager hensyn til bias, forvekslinger og videnskabelig viden, kan man definere et risikovindue. Hvis man ser på f.eks. HPV-vaccinernes sikkerhedsstudier, lå opfølgningsstudiet seks måneder efter den sidste dosis vaccine. I et database-studie for HPV-vacciner lå opfølgningstiden på 2-24 måneder. Ud over disse specifikke studier findes der langtidsopfølgningsstudier, som typisk kan finde sted syv-ti år, efter den sidste dosis er givet.

Aluminium ikke belyst

Dr.med, Christian Gluud har tidligere i avisen MetroXpress i lighed med andre eksperter påpeget et andet problem med vaccinestudierne, nemlig at placebodeltagere har modtaget injektioner med tilsat aluminium. Han mener stadig ikke, der er basis for at kalde vaccinen sikker, når man ser på dette aspekt.

– Jeg er ikke overbevist om, at de omtalte sygdomme og lidelser, der beskrives som bivirkninger nødvendigvis skyldes vaccinen. Her er yderligere undersøgelser nødvendige, siger Gluud.
– Vi mangler også klarhed over betydning af det aluminium, som næsten alle forsøgsgrupper har modtaget. Man tilsætter aluminium til vacciner for at skabe hurtigere antistof-respons fra kroppen. De forsøgsdeltager, der modtog placebo-saltvandsindsprøjtning, modtog også i de fleste forsøg aluminium-adjuvans i doserne. Det har man gjort for at forhindre patienter og forskere i at finde ud af om det var vaccine eller placebo de modtog. Såkaldt blinding, slutter han.

Gardasil er besluttet udgået af det danske vaccinationsprogram, men erstattes af Cervarix, et konkurrerende produkt, der har været negativt omtalt i bl.a. den japanske presse. Sanofi Pasteur MSD, firmaet bag Gardasil, har hidtil ikke ønsket at kommentere sagen i pressen.

 

Efterskrift: DR har bragt en udsendelse om bivirkningerne ved HPV-vaccine d. 28. april 2016 kl. 21:30: Alternativ Behandling… om HPV-bivirkninger

 

Kommentér denne artikel

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Find os på:

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Kort om forskning.dk

Forskning.dk er en portal, som ønsker mere åbenhed om den forskning, der regulerer danskernes sundhed. Samtidig kan portalen bruges til at finde dokumentation for holistiske behandlingsmetoders virkning.

Siden giver også adgang til en række nyttige links.

Kontakt forskning.dk

Kontakt gerne forskning.dk hvis du har en artikel om forskning eller en en idé til en artikel. Forskning.dk ønsker at indrage brugerne, så hold dig ikke tilbage med eventuelle input.

Århusvej 22A, 8500 Grenaa
+45 86 84 88 88
info@forskning.dk

© Forskning - 2017

Web