Akupunktur virker lige så godt som lægemiddel til subkortikal iskæmisk vaskulær sygdom (demens), der er kompliceret med depression

Udgivet den 12 jun. 15, 22:10

Opdateret den 14 jun. 15, 14:12

Kategori: Forskning i akupunktur

Kommentarer: 0

Videnskabelig dokumenteret forskning

Original overskrift:

Dato:

Database:

Dette forskningsprojekt har fået økonomisk støtte af: Ukendt

Introduktion:

At undersøge forskellen i effektivitet og virkningsmekanismen mellem akupunktur og medicin på subkortikal iskæmisk vaskulær sygdom (SIVD), der er kompliceret med depression.

Materiale og metoder:

60 patienter blev vilkårligt fordelt i en akupunkturgruppe og en medicingruppe med 30 patienter i hver. I akupunkturgruppen blev akupunktur givet i Baihui (GV 20), Shuigou (GV 26), Fengfu (GV 16), Fengchi (GB 20) og de andre en gang dagligt, 6 gange om ugen. Behandlingen i 4 uger udgjorde én session, og i alt 2 sessioner var nødvendige. I medicingruppen blev nimodipin 30 mg, tre gange dagligt, og fluoxetin 20 mg, en gang dagligt, ordineret til indtagelse via munden i i alt 8 uger. Før behandling, efter afslutning af den 4. uges behandling og efter afslutning af den 8. uges behandling blev henholdsvis hastigheden for hjerneblodgennemstrømningen (CBFV) og ekspression af opløselig CD40-ligand (sCD40L) bestemt.

Resultater:

Scorerne i Montreal kognitiv vurdering (MoCA) og Hamiltons depressionsskala (HAMD) blev vurderet i de to grupper. Virkningen på den kognitive funktion og depressionssymptomer blev sammenlignet hos patienterne mellem de to grupper. Resultaterne viste ved sammenligning med udfaldet før behandling, at gennemsnitshastigheden for blodgennemstrømning i den midterste hjernearterie, den forreste hjernearterie og den bageste hjernearterie var øget signifikant efter afslutning af den 4. uges behandling i de to grupper (alle P < 0,05). Efter afslutning af den 8. uge var gennemsnitshastigheden for blodgennemstrømning øget meget signifikant (alle P < 0,01). Forskellene var ikke signifikante ved sammenligning mellem de to grupper (alle P > 0,05). Sammenlignet med ekspressionen før behandling var sCD40L reduceret signifikant efter behandling hos patienterne i de to grupper (alle P < 0,01), men forskellen var ikke signifikant mellem de to grupper (alle P > 0,05). Sammenlignet med værdien før behandling var MoCA-scoren steget signifikant efter behandling i de to grupper (alle P < 0,01), HAMD-scoren var reduceret signifikant (alle P < 0,01), forskellen var ikke signifikant ved sammenligning mellem de to grupper (alle P > 0,05). Den totale effektive andel med kognitiv forbedring var 86,7 % (26/30) i akupunkturgruppen og 80,0 % (24/30) i medicingruppen. Forskellene var ikke signifikante ved sammenligning mellem de to grupper (P > 0,05). Den totale effektive andel med forbedring i depression var 93,3 % (21/30) i akupunkturgruppen og 86,7 % (26/30) i medicingruppen. Forskellene var ikke signifikante ved sammenligning mellem de to grupper (P > 0,05).

Konklusion:

Akupunktur medførte signifikante stigninger i CBFV og fald i serum-sCD40L-ekspression hos patienter med SIVD, der var kompliceret med depression, og signifikante forbedringer af den kognitive funktion og en bedring af depressionssymptomer. Virkningen af denne svarer til virkningen af vestlig medicin. Stigningen i serum-sCD40L-ekspression er muligvis inddraget i forekomsten og udviklingen af SIVD. Reduktion af sCD40L-ekspression bidrager til bedring af skade, der induceres af cerebral iskæmi og reperfusion.

Brancheforeningen Danske Akupunktører har sponsoreret oversættelsen af ovenstående tekst.

Se flere detaljer om ansvar for tekst.

Kommentér denne artikel

Find os på:

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Kort om forskning.dk

Forskning.dk er en portal, som ønsker mere åbenhed om den forskning, der regulerer danskernes sundhed. Samtidig kan portalen bruges til at finde dokumentation for holistiske behandlingsmetoders virkning.

Siden giver også adgang til en række nyttige links.

Kontakt forskning.dk

Kontakt gerne forskning.dk hvis du har en artikel om forskning eller en en idé til en artikel. Forskning.dk ønsker at indrage brugerne, så hold dig ikke tilbage med eventuelle input.

Århusvej 22A, 8500 Grenaa
+45 86 84 88 88
info@forskning.dk

© Forskning - 2021

Web