Når ansvar føles tungt: Hvad kan forskning fortælle om den psykosomatiske vinkel?
Stress og skuldersmerter – kan arbejdspres sætte sig i skulderne? Spørgsmålet forbinder arbejdsdagens krav med kroppens symptomer og åbner for at undersøge menneskets samlede belastning.
Forskning peger på sammenhænge mellem psykosociale arbejdsforhold og nakke- og skuldersmerter. Samtidig spiller fysiske belastninger en rolle. Det interessante er derfor, hvordan forskellige forhold kan indgå i samme billede.
Hvad viser forskningsoversigten?
Bezzina og kolleger udgav i 2023 en systematisk oversigt med 47 artikler om longitudinelle observationsstudier. Blandt de undersøgte problemer var nakke- og skuldersmerter samt andre muskel- og skeletgener.
Arbejdskrav, indflydelse, støtte og samarbejde var forbundet med risikoen for og udviklingen af muskel- og skeletproblemer. Fundene var dog ikke ensartede: Nogle studier fandt sammenhænge med social støtte, mens andre ikke gjorde.
Studierne tog højde for deltagernes symptomer ved undersøgelsens begyndelse. Det styrker vurderingen af udviklingen over tid, men udelukker ikke alle alternative forklaringer.
Oversigten omfattede forskning fra august 2009 til maj 2020. Den er derfor ikke en samlet status over al forskning frem til i dag. [1]
Når kravene trækker i forskellige retninger
Et norsk studie fra 2010 undersøgte både psykiske, sociale og mekaniske arbejdsforhold. I alt besvarede 2.419 ansatte spørgeskemaer både ved begyndelsen og efter to år.
Rollekonflikt og arbejde med armene løftet til eller over skulderhøjde var blandt de mest konsekvente risikofaktorer for nakkesmerter. Indflydelse på beslutninger og en ledelse, der gav medarbejderne handlemuligheder, var blandt de beskyttende faktorer. [2]
Rollekonflikt kan illustreres ved en medarbejder, der møder krav, som er svære at forene: Arbejdet skal udføres hurtigt, grundigt og med begrænsede ressourcer. Eksemplet forklarer begrebet og er ikke et særskilt forskningsresultat.
Belastning over længere tid
Et andet norsk studie fulgte 1.250 ansatte gennem fire år med tre målinger. Forskerne undersøgte blandt andet arbejdskrav, indflydelse, socialt klima, ledelse og rollekonflikt.
Høj rollekonflikt var forbundet med både nye og vedvarende nakkesmerter. Høje arbejdskrav var også forbundet med vedvarende smerter, mens nogle niveauer af større indflydelse var forbundet med lavere odds for vedvarende smerter. [3]
Det giver anledning til mere præcise spørgsmål end blot: ”Har du travlt?” Hvor længe har belastningen stået på? Er forventningerne tydelige? Og hvilke muligheder har medarbejderen for at påvirke situationen?
Det fysiske arbejde tæller stadig
Et studie af 6.745 erhvervsaktive i Norge undersøgte udviklingen i nakke- og skuldersmerter over tre år.
Høje arbejdskrav og lav støtte fra ledelsen var forbundet med smerter ved opfølgningen. Det samme gjaldt arbejde med bøjet nakke og løft i uhensigtsmæssige stillinger. Forskerne tog blandt andet højde for smerter ved studiets begyndelse. [4]
Resultaterne gør det relevant at undersøge både arbejdets fysiske krav og de organisatoriske forhold. Et ensidigt fokus risikerer at overse væsentlige dele af situationen.
Skuldrene som billede på at bære byrder
I den psykosomatiske traumaterapeutiske forståelsesmodel, som beskrives her, forbindes skuldrene ofte med oplevelsen af at bære byrder, ansvar eller forventninger. Set gennem modellen kan skuldersmerter give anledning til at undersøge, om personen oplever at have for meget at bære på.
Spørgsmålene kan være: Står jeg alene med ansvaret? Påtager jeg mig mere, end jeg kan rumme? Oplever jeg forventninger, som er vanskelige at indfri?
Forskningen i arbejdskrav, rollekonflikt og støtte giver sådanne spørgsmål relevans. Fundene er forenelige med den brede tanke, at oplevede belastninger og kropslige symptomer kan hænge sammen.
Det er imidlertid ikke det samme som en direkte bekræftelse af modellens specifikke forbindelse mellem skuldre og byrder. Studierne undersøger ikke, om netop dette følelsesmæssige tema er særligt knyttet til skuldrene frem for andre smerteområder.
Modellen kan derfor bruges som en undersøgende fortolkningsramme. Om den giver mening for den enkelte, må afklares åbent og uden at gøre den til forklaringen på forhånd.
Hvor sikkert kender vi årsagen?
En systematisk oversigt fra 2013 omfattede 18 fremadrettede studier om nakke- og skulderproblemer. Den fandt støtte for betydningen af psykosociale forhold ud over fysiske arbejdsbelastninger.
Studierne var dog så forskellige, at forskerne ikke kunne beregne ét samlet risikoestimat. Forfatterne understregede også behovet for forsigtighed ved vurderingen af selvstændig årsagspåvirkning. [5]
Forskning i grupper kan dermed pege på relevante belastninger, men kan ikke alene forklare det enkelte menneskes smerter.
Fra sammenhæng til mulige løsninger
En praktisk følge af denne viden er at undersøge flere sider af arbejdslivet: arbejdsstillinger og løft, krav og prioriteringer, støtte og handlemuligheder.
Det er spørgsmål til en samlet vurdering, ikke dokumentation for, at én bestemt ændring vil fjerne smerterne. En holistisk tilgang kan her bidrage ved at holde undersøgelsen åben og give plads til både kroppen, personens oplevelser og arbejdets rammer.
Der er således grundlag for at tage psykosociale belastninger alvorligt ved nakke- og skuldersmerter. Den konkrete forklaring og de relevante løsninger må fortsat vurderes individuelt.
Kilder
- Bezzina, A. m.fl. (2023). Workplace Psychosocial Factors and Their Association With Musculoskeletal Disorders: A Systematic Review of Longitudinal Studies. Workplace Health & Safety, 71(12), 578–588.
https://doi.org/10.1177/21650799231193578 - Christensen, J. O. og Knardahl, S. (2010). Work and neck pain: A prospective study of psychological, social, and mechanical risk factors. Pain, 151(1), 162–173.
https://doi.org/10.1016/j.pain.2010.07.001 - Christensen, J. O. og Knardahl, S. (2014). Time-course of occupational psychological and social factors as predictors of new-onset and persistent neck pain: A three-wave prospective study over 4 years. Pain, 155(7), 1262–1271.
https://doi.org/10.1016/j.pain.2014.03.021 - Sterud, T., Johannessen, H. A. og Tynes, T. (2014). Work-related psychosocial and mechanical risk factors for neck/shoulder pain: A 3-year follow-up study of the general working population in Norway. International Archives of Occupational and Environmental Health, 87(5), 471–481.
https://doi.org/10.1007/s00420-013-0886-5 - Kraatz, S. m.fl. (2013). The incremental effect of psychosocial workplace factors on the development of neck and shoulder disorders: A systematic review of longitudinal studies. International Archives of Occupational and Environmental Health, 86(4), 375–395.
https://doi.org/10.1007/s00420-013-0848-y
Kildegrundlag: Fuldteksten til Bezzina-oversigten og abstracts til de øvrige publikationer. Nogle af originalstudierne indgår også i oversigten; kilderne repræsenterer derfor ikke fem uafhængige datasæt. Afsnittet om at bære byrder beskriver en fortolkningsmodel og er ikke et resultat fra disse studier.