Hvorfor har kvinder flere smerter end mænd? Forskning peger på hormoner, motion og psykiske traumer som mulige brikker i forklaringen. En ny international undersøgelse af mere end seks millioner mennesker viser markante kønsforskelle i samtlige 11 undersøgte kropsområder. Men hvor meget skyldes biologiske forskelle, og hvilken rolle spiller livsstil, stress og følelsesmæssige belastninger?
Kvinder har markant flere smerter
Et internationalt forskerhold med tilknytning til McGill University i Canada har analyseret smerteoplysninger fra mere end seks millioner mennesker fordelt på 118 lande og territorier.
Undersøgelsen, der blev offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature Medicine i oktober 2026, viser en bemærkelsesværdig forskel mellem mænd og kvinder. (1)
Kvinder rapporterede en højere forekomst af smerter i samtlige 11 undersøgte kropsområder.
De største forskelle fandtes ved:
- Ansigtssmerter: 83 procent højere forekomst hos kvinder.
- Hovedpine: 74 procent højere forekomst hos kvinder.
- Mavesmerter: 60 procent højere forekomst hos kvinder.
Tallene betyder ikke, at kvinders smerter nødvendigvis er tilsvarende kraftigere, men at flere kvinder rapporterer de pågældende smerter.
Undersøgelsen omfattede data fra perioden 1990 til 2025 og deltagere fra femårsalderen til over 100 år.
Et andet interessant resultat var, at forskellige smerteformer udvikler sig forskelligt gennem livet. Hovedpine og mavesmerter topper eksempelvis tidligere, mens smerter i ryg, hofter og knæ generelt tiltager med alderen.
Forskerne har dermed dokumenteret et omfattende internationalt mønster. Men undersøgelsen kan ikke i sig selv forklare, hvorfor kvinder rapporterer flere smerter end mænd.
Kan forskelle i fysisk aktivitet være en del af forklaringen?
En mulig forklaring, som fortjener nærmere undersøgelse, er forskelle i fysisk aktivitet.
Verdenssundhedsorganisationen WHO offentliggjorde i 2024 en analyse af den globale fysiske aktivitet. Tallene viste, at 34 procent af kvinderne og 29 procent af mændene ikke opfyldte anbefalingerne om fysisk aktivitet. (2)
Kvinder var således oftere utilstrækkeligt fysisk aktive end mænd.
Men kan denne forskel være medvirkende til, at kvinder også oplever flere smerter?
Det er en relevant hypotese, men sammenhængen er ikke dokumenteret alene ved at sammenholde de to undersøgelser.
Fysisk aktivitet påvirker både muskler, kredsløb, stofskifte og kroppens smerteregulering. Samtidig kan kroniske smerter føre til mindre bevægelse, hvilket gør årsagsforholdet kompliceret.
Der kan med andre ord være tale om påvirkning i begge retninger.
Motion og menstruationssmerter
Et konkret eksempel på sammenhængen mellem fysisk aktivitet og smerter findes i forskning om menstruationssmerter.
Et Cochrane-review fra 2019 gennemgik 12 videnskabelige undersøgelser med tilsammen 854 kvinder. Forskerne fandt, at fysisk træning muligvis kan reducere intensiteten af menstruationssmerter betydeligt. (3)
Undersøgelserne omfattede blandt andet yoga, udstrækning og aerob træning.
Forskerne vurderede dog evidensens kvalitet som lav eller meget lav, blandt andet på grund af metodiske begrænsninger og store forskelle mellem undersøgelserne.
Resultaterne peger alligevel på, at fysisk aktivitet kan have betydning for visse smertetilstande.
Det afgørende ubesvarede spørgsmål er, hvor stor en del af kønsforskellen i den samlede smerteforekomst der eventuelt kan forklares af forskelle i fysisk aktivitet.
Hormoner og nervesystem spiller også en rolle
Forskellene kan imidlertid ikke reduceres til et spørgsmål om motion.
Den internationale smerteforskningsorganisation IASP har gennemgået de biologiske mekanismer bag kønsforskelle i smerte. (4)
Kønshormoner som østrogen, progesteron og testosteron påvirker forskellige biologiske systemer, herunder mekanismer med betydning for smertefølsomhed.
Derudover peger forskningen på forskelle i immunologiske processer og nervesystemets regulering af smerte.
Hormoners betydning er kompleks. Østrogen kan eksempelvis under forskellige omstændigheder være forbundet med både øget og reduceret smertefølsomhed.
Der findes derfor ikke én enkel hormonforklaring på, hvorfor kvinder generelt rapporterer flere smerter.
Kan bekymringer og psykiske belastninger sætte sig i maven?
Et af de mest interessante fund i den nye internationale undersøgelse er, at kvinder rapporterer 60 procent højere forekomst af mavesmerter end mænd.
Her bliver forbindelsen mellem psyke og krop særlig relevant.
Det er velkendt, at mennesker kan opleve maveproblemer i forbindelse med nervøsitet, bekymringer eller følelsesmæssige belastninger.
Men der findes også en videnskabelig forklaring på fænomenet.
Hjernen og fordøjelsessystemet kommunikerer gennem et komplekst netværk af nervesignaler, hormoner og immunologiske mekanismer.
Denne forbindelse omtales som tarm-hjerne-aksen.
Det amerikanske National Institute of Diabetes and Digestive and Kidney Diseases (NIDDK) beskriver blandt andet irritabel tyktarm (IBS) som en tilstand, hvor forstyrrelser i kommunikationen mellem tarm og hjerne kan spille en central rolle. (5)
Stressende oplevelser, angst og tidligere belastninger kan være forbundet med symptomerne, men også infektioner, kostrelaterede faktorer og andre biologiske forhold kan bidrage.
Dermed er der et videnskabeligt grundlag for at undersøge, hvordan psykiske belastninger kan påvirke mavesmerter.
Det betyder ikke, at mavesmerter generelt skyldes psykiske problemer, eller at en bestemt følelsesmæssig konflikt kan udpeges som årsagen.
Psykiske traumer og irritabel tyktarm
En metaanalyse offentliggjort i Journal of Gastroenterology and Hepatology undersøgte sammenhængen mellem posttraumatisk stresslidelse (PTSD) og irritabel tyktarm. (6)
Forskerne samlede otte undersøgelser med i alt 648.375 deltagere.
Resultatet viste, at personer med PTSD havde omkring 2,8 gange så høje odds for IBS som personer uden PTSD.
Der er tale om en statistisk sammenhæng, ikke et bevis for, at PTSD direkte forårsager IBS.
Undersøgelserne omfattede desuden i betydeligt omfang amerikanske militærveteraner, hvilket begrænser, hvor direkte resultaterne kan overføres til den almindelige befolkning.
Alligevel er fundet interessant.
Det peger på, at psykiske traumer og forstyrrelser i kroppens smerte- og stressregulering kan være tættere forbundet, end man tidligere har været opmærksom på.
Barndomstraumer og kroniske smerter senere i livet
En systematisk forskningsoversigt fra 2023 omfattede 68 undersøgelser med tilsammen 196.130 deltagere. (7)
Forskerne undersøgte sammenhængen mellem belastende oplevelser i barndommen og udviklingen af kroniske smerter i voksenlivet.
Resultaterne viste en gennemgående sammenhæng.
Der var desuden tegn på en dosis-respons-sammenhæng: Personer, som havde oplevet flere belastende begivenheder i barndommen, havde generelt større forekomst af kroniske smerter senere i livet.
Forskerne fandt også, at psykiske helbredsproblemer kunne være en del af forbindelsen mellem tidlige belastninger og senere smerter.
Da en stor del af undersøgelserne var retrospektive, kan resultaterne dog ikke alene fastslå årsagssammenhæng.
Ikke desto mindre giver forskningen et væsentligt grundlag for at inddrage tidligere psykiske belastninger, når man forsøger at forstå kroniske smertetilstande.
Ansigtssmerter – kan sociale konflikter og følelsesmæssige belastninger spille ind?
Den største kønsforskel i den nye internationale undersøgelse blev fundet ved ansigtssmerter.
Her rapporterede kvinder 83 procent højere smerteforekomst end mænd.
Det rejser spørgsmålet, om stress og følelsesmæssige belastninger kan have betydning.
I psykosomatiske forståelsesmodeller kan ansigtet eksempelvis forbindes symbolsk med identitet, selvopfattelse, skam og oplevelsen af at tabe ansigt.
Det er en interessant fortolkningsmulighed, men den specifikke symbolske forbindelse er ikke videnskabeligt dokumenteret som årsag til ansigtssmerter.
Der findes derimod forskning, som forbinder psykologiske belastninger med bestemte former for ansigts- og kæbesmerter.
En systematisk forskningsoversigt og metaanalyse fra 2025 gennemgik 21 undersøgelser af sammenhængen mellem psykologiske faktorer og temporomandibulære lidelser (TMD), der blandt andet omfatter smerter fra kæbeled og tyggemuskulatur. (8)
Forskerne fandt statistiske sammenhænge mellem TMD og blandt andet stress, angst og depression.
Det giver grundlag for at undersøge, om følelsesmæssige belastninger hos nogle mennesker kan bidrage til muskelspændinger, ændret smertefølsomhed og vedvarende smerter i ansigtsområdet.
Men det er vigtigt at skelne mellem forskellige former for ansigtssmerter. Kæbemuskelsmerter, nervesmerter og smerter fra tænder eller bihuler har ikke nødvendigvis samme årsager.
Den psykosomatiske traumemodel – en mulig supplerende forklaringsramme?
Inden for psykosomatisk traumeforståelse arbejder man med den mulighed, at stærke følelsesmæssige oplevelser og vedvarende indre konflikter kan påvirke kroppens fysiologiske reaktioner.
Modellen kan eksempelvis inspirere til at undersøge forbindelser mellem:
- Bekymringer, utryghed og mavesmerter.
- Skam, social afvisning og spændinger i ansigts- og kæbemuskulatur.
- Langvarig stress og ændret smertefølsomhed.
- Tidligere traumatiske oplevelser og kroniske smertetilstande.
Nogle af de generelle sammenhænge understøttes af den forskning, der er gennemgået ovenfor.
Det er derimod ikke dokumenteret, at bestemte følelsesmæssige konflikter systematisk udløser sygdom eller smerter i bestemte organer eller kropsområder.
Derfor bør den psykosomatiske traumemodel i denne sammenhæng først og fremmest anvendes til at formulere hypoteser, som efterfølgende kan undersøges videnskabeligt.
Den kan ikke erstatte en medicinsk vurdering eller bruges til at fastslå årsagen til en konkret persons smerter.
Men hvorfor skulle kvinder være mere påvirkede?
Her nærmer vi os artiklens centrale spørgsmål.
Selv om forskning dokumenterer sammenhænge mellem traumer, stress og smerter, er det ikke dermed dokumenteret, at disse forhold forklarer forskellen mellem mænd og kvinder.
Den internationale smerteforskningsorganisation IASP fremhæver, at både biologiske og psykosociale mekanismer kan bidrage til kønsforskelle i smerteoplevelser. (9)
Kønsrelaterede forventninger, sociale normer, forskelle i belastninger og måden, hvorpå smerter kommunikeres og håndteres, kan alle have betydning.
Det er samtidig nødvendigt at undersøge, om mænd og kvinder reagerer forskelligt på sammenlignelige belastninger, og om forskelle i rapporteringsadfærd påvirker resultaterne.
En mulig fremtidig undersøgelse kunne derfor sammenligne mænd og kvinder med tilsvarende:
- Fysisk aktivitetsniveau.
- Alder og helbredstilstand.
- Tidligere traumatiske oplevelser.
- Stressbelastning og søvnkvalitet.
- Arbejdsmæssige og sociale forhold.
Man kunne derefter undersøge, hvor stor forskellen i smerteforekomst fortsat er, når disse forhold indgår i analysen.
Det ville være et væsentligt skridt mod at afklare, hvilke faktorer der bidrager mest til forskellene.
Konklusion: Smerter kan ikke forstås isoleret fra resten af mennesket
Den nye undersøgelse i Nature Medicine dokumenterer en markant international forskel mellem mænds og kvinders selvrapporterede smerter.
Men årsagerne er langt mere komplicerede end selve tallene.
Forskningen peger på, at hormoner, nervesystem, immunologiske mekanismer, fysisk aktivitet, stress og tidligere traumatiske oplevelser alle kan have betydning for smerteoplevelsen.
Den dokumenterer også, at forbindelsen mellem psykiske belastninger og fysiske symptomer er reel og kan involvere identificerbare fysiologiske mekanismer.
Det betyder dog ikke, at disse faktorer allerede er påvist som forklaringen på den globale kønsforskel.
Måske er det mest interessante spørgsmål derfor ikke blot, hvorfor kvinder har flere smerter end mænd, men hvor stor en del af forskellen der kan forklares af biologiske forhold, livsstil og belastende livserfaringer – og hvordan disse faktorer påvirker hinanden.
Det spørgsmål fortjener yderligere forskning.
Kilder og videnskabelige referencer
(1) Fillingim, M. m.fl. (2026).
Global and regional reference curves for pain across the lifespan in 6.1 million individuals in 118 countries.
Nature Medicine. Original forskningsartikel.
https://doi.org/10.1038/s41591-026-04696-w
(2) World Health Organization (2024).
Nearly 1.8 billion adults at risk of disease from not doing enough physical activity.
WHO’s offentliggørelse af internationale aktivitetsdata.
https://www.who.int/news/item/26-06-2024-nearly-1.8-billion-adults-at-risk-of-disease-from-not-doing-enough-physical-activity/
(3) Cochrane (2019).
Exercise for dysmenorrhoea.
Systematisk review af 12 undersøgelser med 854 deltagere.
https://www.cochrane.org/evidence/CD004142_exercise-dysmenorrhoea
(4) Mogil, J.S., Pogatzki-Zahn, E.M., Vincent, K. & Roche, M. (2024).
Biological Mechanisms Underlying Sex Differences in Pain.
International Association for the Study of Pain (IASP). Faglig forskningsoversigt.
https://www.iasp-pain.org/resources/fact-sheets/biological-mechanisms-underlying-sex-differences-in-pain/
(5) National Institute of Diabetes and Digestive and Kidney Diseases.
Symptoms & Causes of Irritable Bowel Syndrome.
Amerikansk offentlig sundhedsmyndighed, NIH.
https://www.niddk.nih.gov/health-information/digestive-diseases/irritable-bowel-syndrome/symptoms-causes
(6) Ng, Q.X. m.fl. (2019).
Systematic review with meta-analysis: The association between post-traumatic stress disorder and irritable bowel syndrome.
Journal of Gastroenterology and Hepatology.
https://doi.org/10.1111/jgh.14446
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/30144372/
(7) Nicolson, K.P. m.fl. (2023).
What is the association between childhood adversity and subsequent chronic pain in adulthood? A systematic review.
Systematisk review af 68 undersøgelser med 196.130 deltagere.
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/37588177/
(8) Saini, R.S. m.fl. (2025).
The relationship between psychological factors and temporomandibular disorders: a systematic review and meta-analysis.
Head & Face Medicine.
https://doi.org/10.1186/s13005-025-00522-9
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/40533828/
(9) Karos, K., Bernardes, S.F. & Khalatbari-Soltani, S. (2024).
Engendering Pain: Psychosocial Mechanisms Underlying Sex-related Differences in Pain.
International Association for the Study of Pain (IASP). Faglig forskningsoversigt.
https://www.iasp-pain.org/resources/fact-sheets/engendering-pain-psychosocial-mechanisms-underlying-sex-related-differences-in-pain/