Kendt professor frikendt for svindel med forskning
Professor Bente Klarlund Pedersen fik i dag medhold i en retssag om forskningssvindel
Udgivet den 18 feb. 15, 18:33
Opdateret den 03 nov. 24, 17:39
Forfatter: Gert Karlson
Kategori: Tæt på forskningen
Kommentarer: 0
Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU) kendte i august sidste år Bente Klarlund Pedersen skyldig i videnskabelig uredelighed, men i dag har Østre Landsret fastslået, at UVVU skal ophæve denne afgørelse.
UVVU mente, at hun havde gjort sig skyldig i uredelighed i forbindelse med fire videnskabelige artikler. Bente Klarlund Pedersen ville dog ikke finde sig i UVVUs afgørelse og derfor anlagde hun sagen mod udvalgene, hvilket er højst usædvanlig. Nu har hun så retten ord for, at hun er blevet stemplet på et forkert grundlag.
Hun har også ment, at medlemmerne af UVVU ikke var habile, da de tog stilling til hendes forskning. Desuden bad hun landsretten om at fastslå, at ministeren for forskning og undervisnings forlængelse af fire medlemmer af UVVU var ugyldig. Disse påstande har landsretten dog afvist.
Som følge af dommen dømmes UVVU til at betale professoren 400.000 kroner, som delvist dækker professorens omkostninger