Medicinrester i miljøet findes stadig i danske undersøgelser. Hanfisk kan udvikle hunlige kønstræk, og forsøg viser, at det morfinlignende stof tramadol kan optages i spiselige planter. Ti år efter forskning.dk’s artikelserie er der både dokumenterede forbedringer og væsentlige huller i vores viden.

Det morfinlignende smertestillende stof tramadol kan ende i planters rødder og blade. Det viste et forsøg fra 2019, hvor forskere dyrkede spinat i jord tilsat spildevandsslam. Forsøget dokumenterer en vej ind i afgrøder, men fortæller ikke, hvor meget tramadol der findes i almindelige danske fødevarer. [1]

Et andet sted i miljøet kan hormonpåvirkning få hanfisk til at udvikle æglignende celler i testiklerne. Det kaldes intersex. Det er ikke nødvendigvis et fuldstændigt kønsskifte, og det kan ikke generelt tilskrives ét bestemt stof. [2]

De to eksempler viser forskellige sider af det samme spørgsmål: Hvad sker der med medicinrester og andre biologisk aktive stoffer, når vi har brugt dem?

Medicinrester i miljøet: Forskning.dk rejste spørgsmålet i 2016

I januar 2016 offentliggjorde forskning.dk tre artikler om hormonforstyrrende stoffer, medicinrester i spildevand og den politiske håndtering af problemerne. Artiklerne beskrev blandt andet danske renseanlægs udfordringer med at fjerne bestemte stoffer og forskernes bekymring for vandmiljøet. [3, 4, 5]

I den politiske opfølgning svarede Venstres daværende miljøordfører, Erling Bonnesen, at problemerne skulle tages alvorligt, men henviste også til stramme budgetter og behovet for et tilstrækkeligt fagligt grundlag. [5]

Ti år senere giver nyere danske fund grund til fortsat opmærksomhed. Medicinrester og hormoner påvises stadig i vandmiljøet, og undersøgelser peger på slam som en mulig vej til grundvand og afgrøder. Hvor stor den samlede belastning er, og hvilke skader den medfører under danske forhold, er endnu ikke tilstrækkeligt belyst. [1, 6, 7]

Danske undersøgelser finder stadig medicinrester og hormoner

DCE ved Aarhus Universitet gennemgår i rapporten Miljøfarlige forurenende stoffer 2024 blandt andet screeninger af vand og sediment fra danske vandløb i 2022–2024. Sediment er det materiale, der aflejres på bunden.

I sedimentprøver blev der påvist lægemidler fra flere grupper samt hormonerne ethinyløstradiol og progesteron. Ethinyløstradiol er et syntetisk østrogen, som blandt andet anvendes i p-piller. Fundene af medicin og hormoner var blandt andet knyttet til stationer nedstrøms renseanlæg. [6, kapitel 5]

At et stof påvises, fortæller ikke alene, om det skader organismerne. Det afhænger blandt andet af koncentrationen, hvor længe organismerne udsættes for stoffet, og hvilke arter der er tale om.

Færre fund er ikke altid tegn på forbedring

Rapporten viser også, hvorfor udviklingen skal tolkes forsigtigt. To antibiotika blev ikke påvist i vandløbsvand i 2024, men laboratoriernes detektionsgrænser var blevet højere. Detektionsgrænsen er den laveste koncentration, som en analysemetode kan påvise. Derfor kunne færre fund ikke uden videre tages som tegn på en forbedring. [6, side 79]

Hvad ved vi om medicinrester ved de danske kyster?

Tænketanken Hav offentliggjorde i august 2026 en analyse, som anslår en årlig udledning til havmiljøet på cirka 4,9 ton aktivstof fra 13 udvalgte lægemiddelstoffer via renseanlæg. Aktivstof er den bestanddel af medicinen, der har den tilsigtede virkning. [8]

Det er et beregnet estimat, ikke 4,9 ton målt direkte i havvandet. Tallet dækker kun de udvalgte stoffer og kan ikke fortælle, hvilke koncentrationer fisk møder ved en bestemt kyst.

Et hul i overvågningen af havmiljøet

Analysen fremhæver desuden, at lægemiddelstoffer ikke indgår i NOVANA’s marine overvågning. NOVANA er det nationale program for overvågning af vandmiljø og natur. [8]

Manglende systematisk overvågning er ikke dokumentation for, at der ingen problemer er. Det dokumenterer heller ikke, at der er skadelige koncentrationer overalt. Det betyder, at vores grundlag for at vurdere netop medicinrester ved kysterne er begrænset.

Spildevandsslam kan føre medicinrester ud på landbrugsjord

Nogle stoffer nedbrydes under rensningen. Andre kan følge med det rensede vand eller bindes til slammet. At fjerne et stof fra vandet er derfor ikke nødvendigvis det samme som at uskadeliggøre det.

Spildevandsslam anvendes som gødning under kvalitets- og anvendelseskrav. Det indeholder blandt andet fosfor, kvælstof og organisk materiale, som kan udnyttes på markerne. Genanvendelsen har dermed et reelt ressourceformål, men kan samtidig bringe uønskede stoffer fra spildevandet ud på landbrugsjorden. [9]

Dansk undersøgelse peger på medicinstoffer i grundvandet

En rapport fra Miljøstyrelsen fra 2024 undersøgte terrænnært grundvand under slambehandlede marker. Undersøgelsen omfattede både almindelige marker og en forsøgsmark, der havde modtaget meget store mængder slam.

Screeningen pegede blandt andet på tramadol og det antidepressive stof venlafaxin. På baggrund af sammenligninger med andre datasæt vurderede rapporten slam som en sandsynlig kilde til en række medicinstoffer i grundvandet. Koncentrationerne af de stoffer, der blev identificeret ved denne screening, blev ikke kvantificeret. Resultaterne kan derfor ikke i sig selv bruges til at fastslå en sundhedsrisiko. [7]

Morfinlignende stof optages i spiselige planter i forsøg

Tramadol er et opioid — et morfinlignende smertestillende lægemiddel. [10]

I spinatforsøget fra 2019 anvendte forskerne syv forskellige jordtyper og slam fra to renseanlæg. Efter 45 dages dyrkning i drivhus undersøgte de rødder og blade. Tramadol var blandt de stoffer, der blev optaget i begge plantedele. Optagelsen afhang af både stoffet og jordens egenskaber. [1]

Et andet forsøg, offentliggjort i 2021, undersøgte salat dyrket med forskelligt behandlet slam. Af 42 stoffer fundet i det tørrede slam blev ti fundet i salaten, herunder tramadol og venlafaxin. [11]

Forsøgene dokumenterer, at visse medicinrester kan bevæge sig fra slam til spiselige planter. De er ikke en opgørelse over almindelige danske afgrøder og dokumenterer ikke i sig selv en sundhedsrisiko ved at spise danske grøntsager.

Hormonforstyrrelser hos fisk: Der er også dokumenteret forbedringer

De fortsatte fund betyder ikke, at tidligere indsatser har været uden virkning. Der findes også et konkret dansk eksempel på forbedring, men det besvarer et mere afgrænset spørgsmål end undersøgelserne af medicinrester i slam, grundvand og planter.

Feminisering forsvandt hos undersøgte fynske bækørreder

SDU offentliggjorde i 2017 en vigtig opfølgning på undersøgelser af fynske bækørreder. Forskerne havde tidligere fundet feminisering — udvikling af hunlige træk — hos hanner i perioden 2000–2004. I undersøgelser fra 2010–2016 var den tidligere observerede feminisering forsvundet. Forbedret spildevandsrensning i spredt bebyggelse blev fremhævet som en sandsynlig forklaring. [12]

Forbedringen viser, at en indsats kan virke. Men undersøgelsen handler om bestemte fisk, lokaliteter og år. Den afgør ikke, hvordan andre arter eller kystområder er påvirket i dag, og den afklarer ikke betydningen af de nyere fund af medicinrester og hormoner.

Historiske fund hos ålekvabber er ikke nye målinger

I september 2026 præsenterede forskerne Jakob Strand og Zhanna Tairova fra Aarhus Universitet materiale om hormonforstyrrende effekter i danske kystområder. Præsentationens sammendrag beskriver intersex hos hanålekvabber og henviser til ældre undersøgelser, hvor omtrent 10–30 procent af hannerne havde sådanne forandringer. [2]

De procenttal er historiske fund, ikke en ny opgørelse fra 2026. Sammendraget giver ikke grundlag for at fastslå en aktuel landsdækkende forekomst eller udpege medicinrester som årsag til de enkelte fund.

Danskernes medicinforbrug stiger — hvad betyder det for miljøet?

Ifølge Apotekerforeningen steg udleveringen af medicin fra danske apoteker med 3,5 procent fra 2023 til 2024, målt i definerede døgndoser. Det er en standardiseret måleenhed for lægemiddelmængder, ikke en optælling af tabletter eller kilo aktivstof. [13]

Udviklingen varierer mellem stofferne. For det kolesterolsænkende atorvastatin steg antallet af udleverede døgndoser eksempelvis 10,3 procent i 2024. [13]

Tallene dokumenterer udviklingen i apotekernes udlevering. De viser ikke en tilsvarende procentvis stigning i miljøbelastningen. Den afhænger også af, hvor meget der udskilles, hvordan stofferne omdannes, og hvor effektivt de fjernes eller nedbrydes under rensningen.

Bedre spildevandsrensning skal begrænse medicinrester i miljøet

EU vedtog i 2024 et revideret byspildevandsdirektiv med krav om yderligere rensning for mikroforurenende stoffer på omfattede renseanlæg, med indfasning frem mod 2045. Mikroforurenende stoffer er blandt andet kemiske stoffer, som kan påvirke miljøet selv ved lave koncentrationer. Producenter af lægemidler og kosmetik skal efter direktivet bidrage med mindst 80 procent af ekstraomkostningerne til dette rensetrin. [14]

Der er altså sket en væsentlig ændring siden forskning.dk’s artikler i 2016: Der er vedtaget nye krav til rensningen.

Men vurderingen af løsningerne må også omfatte, hvad der sker med stofferne bagefter. Det er relevant at undersøge både udløbsvand, slam og eventuelle nedbrydningsprodukter, så en forbedring ét sted ikke blot flytter belastningen til et andet.

Ti år efter artikelserien er det bedst dokumenterede billede derfor hverken, at alt er løst, eller at alt er blevet værre. Nogle hormonpåvirkninger er aftaget. Medicinrester findes fortsat i miljøet. Og for dele af vejen fra renseanlæg til kystvand og afgrøder mangler vi stadig et tilstrækkeligt overblik.

Kilder

1. Kodešová m.fl. (2019): Soil influences on uptake and transfer of pharmaceuticals from sewage sludge amended soils to spinach. Drivhusforsøg med spinat. DOI: 10.1016/j.jenvman.2019.109407.

2. Strand og Tairova (11. september 2026): Visse miljøfarlige stoffer kan fremprovokere unaturlige kønsændringer i dyrelivet. Forskerposter fra Aarhus Universitet. Det offentliggjorte sammendrag henviser til ældre fiskedata.

3. Forskning.dk (19. januar 2016): Hormonforstyrrende stoffer i åer gør danske dyr syge.

4. Forskning.dk (21. januar 2016): Miljøfarlig medicin bliver i vores spildevand.

5. Forskning.dk (22. januar 2016): Venstre: Budget for undersøgelser af spildevand er stramt.

6. Lassen m.fl., DCE, Aarhus Universitet: Miljøfarlige forurenende stoffer 2024. NOVANA. Rapport 685, version rettet juli 2026. Se trykt side 79 om detektionsgrænser og kapitel 5, særligt side 152, om sedimentfund.

7. Miljøstyrelsen (31. oktober 2024): Påvirkning af grundvandet fra spildevandsslam. Miljøprojekt 2280. Se resumé og rapport.

8. Tænketanken Hav (august 2026): Lægemiddelstoffer i havmiljøet – analyse. Se hovedbudskab 1 og 4. Tænketanken argumenterer for bedre spildevandsrensning; udledningstallet er organisationens estimat.

9. Miljøstyrelsen: Spildevandsslam. Se afsnittene om næringsstoffer og anvendelse.

10. MedlinePlus: Tramadol. Se beskrivelsen af lægemiddelgruppen.

11. Mercl m.fl. (2021): Pyrolysis of biosolids as an effective tool to reduce the uptake of pharmaceuticals by plants. Forsøg med salat dyrket med forskelligt behandlet slam. DOI: 10.1016/j.jhazmat.2020.124278.

12. Syddansk Universitet (23. november 2017): Nu er Danmarks han-ørreder igen rigtige hanner. Resultaterne stammer fra undersøgelser i 2010–2016.

13. Danmarks Apotekerforening (2. maj 2025): Forbruget af medicin steg i 2024 – men udgifterne til medicintilskud faldt. Se afsnittene om samlet mængde og atorvastatin.

14. EU-Rådet (5. november 2024): Byspildevand: Rådet vedtager nye regler for mere effektiv rensning. Se afsnittene om yderligere rensning og producentansvar.