Fokus på stråling: EMR-skadeeffekter i over 100 studier de seneste 15 år

Nerveskader, DNA-brud og cancer. Forskning.dk gennemgår den nyeste forskning vedrørende hverdagens elektromagnetiske felter og deres bagside

Udgivet den 30 mar. 19, 11:59

Opdateret den 14 jul. 19, 17:07

Forfatter: Af speciallæge og lektor emeritus John Jalving. Foto: Rawpixel.com

Kategori: Miljø

Kommentarer: 0

Vi ser på videnskabens vigtigste fund inden for elektromagnetisk stråling gennem de sidste 15 år i denne artikel, hvor speciallæge og lektor emeritus John Jalving tegner et nyt forskningsoverblik.

Igennem mange år har forskningsmantraet lydt, at ikke-ioniserende stråling er uskadelig. Imidlertid findes der flere tusinde ikke-industrifinansierede studier, der påviser bredspektrede helbredsskader på enten mennesker, cellekulturer eller dyr.

En tankevækkende metaanalyse (et studie af studier, red.) foretaget i 2015 viste således celleskader af oxidativ type i 93 % af studierne, der omfattede cellekulturer og dyreforsøg. Forskningen blev ledet af dr. Igor Yakymenko, ph.d. i human fysiologi og biofysik ved det fødevareteknologiske universitet i Kiev.

Allerede i 2004 afsluttedes det meget omfattende REFLEX-studie, finansieret igennem EU med professor Franz Adlkofer som talsmand og projektleder. Her så man også på cellekulturer. Disse blev eksponeret for en bred vifte af EMR, der alle var under den mest anvendte grænseværdi på 2 mW/kg. Storstudiet viste signifikant øget mængde af DNA-skader, trods industriens egen grænseværdi blev overholdt.

 

MASTESTUDIER:

I 2010 udkom flere banebrydende studier vedrørende mobilsendemaster. De tyske lægeforskere Dr. Eger og Dr. Jahn samlede en række epidemiologiske studier, og det lykkedes dem på overbevisende vis at påvise en forskningsmæssig dosisrespons-sammenhæng imellem symptomer og afstandene fra en sendemast.

”Spezifische symptome und mobilfunkstrahlung in Selbitz (Bayern) – Evidenz für eine dosiswirkungsbeziehung” hedder det vigtige studie, der omtaler blandt andet søvnbesvær, depression og hjerteproblemer som nogle af de statistisk signifikante symptomer, der kan opstå nær mobilmaster.

Samme år blev forskerne Khurana og Hardells review ”Epidemiological evidence for a health risk from mobile phone base stations” udgivet. Gennemgangen af et stort antal forsøgspersoner fordelt på ti mastestudier dokumenterede en 80 % risiko for neurologiske symptomer og cancer for personer, der bor inden for 500 meter fra en mobilsendemast. I alt over 200.000 deltagere var medtaget i studierne.

 

HUMANE KLINISKE STUDIER:

Inden for humane kliniske forskningsforløb er professor Dominique Belpomme fra WHO´s kræftforskningsinstans ARTAC i Paris værd at lægge mærke til. Klinikken ser på cancer, men udreder også patienter, der lider af miljøoverfølsomhederne EHS (elektro-hypersensitivitet) og MCS (multipel kemisk sensibilitet).

Et studie af Belpomme et al. fra 2015 ser på 1.000 patienter med symptomer på EHS og MCS. Disse udredes ultimativt ud fra biomarkører fundet gennem urintest, blodprøver, scanninger mv.

I 2018 ses på resultatet af 32 prospektive diagnostiske forløb med selv-diagnostiserede EHS-patienter. Forskerne Irigaray, Caccamo og Belpomme fra ARTAC-klinikken konkluderer, at en række specifikke biomarkører med en høj grad af videnskabelig sikkerhed (80 %) vil kunne diagnostisere borgere, der formodes af være EHS- og/eller MCS-ramt.

Allerede i 2016 blev den såkaldte EUROPAEM-rapport fremlagt af det Europæiske Miljøakademi. Heri anviser 13 miljøforskningscentre i Europa diagnostiske metoder, forebyggende tiltag og behandlingsstrategier for miljølidelsen EHS (elektro-hypersensitivitet eller ofte også kaldet elektromagnetisk hypersensitivitets-syndrom). En lignende rapport har en amerikansk organisation, AAEM, bestående af miljølæger fra USA, også udgivet.

 

INTERNATIONALE METAANALYSER:

Den såkaldte Bioinitiative-arbejdsgruppe bestående af 30 internationale forskningscentre har opsummeret 1.800 videnskabelige studier udført i perioden 2002-2017.

Herunder gennemgås studier udgivet frem til 2017 med biokemiske analyser til beskrivelse af oxidativ cellestress udløst af mikrobølgebestråling med intensiteter langt under de anerkendte grænseværdier fastsat af industriorganisationen ICNIRP.

 

RESOLUTIONER:

Forskningsresultaterne hobede sig op i de følgende år indtil 2011, hvor EUROPARÅDET fremsatte sin resolution nr. 1815. Europarådet er ikke en decideret EU-organisation, men et ministerielt organ, der varetager menneskerettighedsproblemer i de 47 medlemslande.

Man fandt, at menneskets ret til at fravælge muligt skadelige teknologier er blevet underkendt, og man fremkom på baggrund af den videnskabelige forskning på området med nedenstående forslag:

1) At reducere eksponeringen af mikrobølgebestråling for især af børn og gravide.
2) At genoverveje det videnskabelige grundlag for retningslinjer vedr. brug af trådløs teknologi.
3) At give befolkningerne mere oplysning om mulige strålingsrisici.
4) At beskytte el-overfølsomme individer (borgere med miljølidelsen EHS, red.).
5) At nedsætte grænseværdierne for ikke-ioniserende stråling, fordi de anerkendte grænseværdier er beskrevet ud fra udelukkende opvarmningseffekten af mikrobølger, medens helbredsskaderne også ses ved non-termiske intensiteter.

Europarådet foreslår yderligere at indføre et ”FORSIGTIGHEDSPRINCIP” ved brug af trådløst netværk, således grænsen bør sænkes til mindre end 0,6 volt/kvm.

Den danske grænseværdi er 2W/kvm. Der er set helbredsskader og påvirkning af hjerterytmen ved så lidt som 0,00001W/kvm. Den nuværende danske grænseværdi er altså ca. 10.000 gange højere, end forsigtighedsprincippet indikerer.

Det europæiske miljøagentur anbefaler også i 2011 en revurdering af grænseværdierne fra ICNIRP. De er fastlagt ud fra varmegivende mikrobølgeintensiteter. Denne opfordring er fulgt i flere europæiske lande.

Agenturet udsendte allerede i 2007 og 2009 advarsler mod ikke at anvende forsigtighedsprincippet og kritiserede i skarpe vendinger den danske Sundhedsstyrelse for sin passivitet desangående. Præsidenten Jacqueline Mc. Glade kritiserede, at Sundhedsstyrelsen ved at ignorere videnskabelige institutioners anbefalinger ikke lever op til sin nationale forpligtigelse og forsigtighedsprincippet.

WHO reagerer samme år (2011, red.) under indtryk af en massiv forskning på området, idet IARC, WHO´s kræftforskningsagentur klassificerer mikrobølge-stråling i en palet af intensiteter som ”muligt kræftfremkaldende”.

Der blev efterlyst flere undersøgelser. Og de skulle vise sig at komme.

 

EPIDEMIOLOGISKE STUDIER:

Onkolog Lennart Hardells store epidemiologiske undersøgelse i Sverige i 00-erne afsluttedes i 2013. Hardells forskerhold  påviste en  dosis-respons sammenhæng imellem brugen af mobiltelefoni og hjernekræft i en artikel trykt i International  Journal of Oncology.

Brug af mobiltelefon i mere end 2.376 timer udløste over tid en 3 gange stigning af glioblastom og swannom i hjernen i forhold til en kontrolgruppe. Men risikoen voksede allerede ved et samlet forbrug på 1.000 timer.

De såkaldte ”Bradford-Hill”-kriterier for statistisk signifikans ses således at være opfyldt i dette studie.

Med andre ord dokumenteredes det, at risiko for kræftudvikling i primært hjernevæv (gliaceller og swanske celler, der er støtteceller i de perifere nerver) er forbundet kausalt med elektromagnetisk stråling.

Dette kunne dog ikke vises i den hidtil eneste danske undersøgelse på området – den danske kohorteundersøgelse, der var finansieret af teleindustrien – som gjorde sig bemærket ved et fejlagtigt forsøgsdesign.

I denne undersøgelse blev 200.000 erhvervsbrugere af mobiltelefoner samt alle, der begyndte at bruge mobiltelefon efter 1995, anbragt i selvsamme kontrolgruppe. Dette afstedkom omfangsrig kritik fra forskere, da de almindelige brugere var blevet sidestillet med storforbrugerne.

Det såkaldte INTERPHONE-studie med 13 deltagende lande blev genereret af WHO’s kontor for cancer-forskning, IARC. Resultaterne udkom i 2010 og 2011.  I studiet fandt forskerne en markant øget risiko for hjernekræft hos begge køn, og der var tale om en 40 % forøgelse af risikoen ved et livstidsforbrug af mobiltelefoni i mere end 1640 timer.

Endnu større risiko kunne dog påvises i et nyere epidemiologisk canadisk studie fra 2017 offentliggjort i ”American Journal of Epidemiology”, idet mere end 558 timers mobilbrug fordoblede risikoen form glioblastom. Dr. Anthony Miller, seniorrådgiver i WHO og Environmental Health Trust, udtalte herefter, at EMR (ikke-ioniserende stråling) er ”sandsynligt kræftfremkaldende”.

En metaanalyse tilbage fra 2009 af Michael Kundi, professor i cancerelogi i Wien, blev i øvrigt medtaget i Hardell-gruppens forskning. Analysen rummede 33 epidemiologiske studier og konkluderede statistisk overrepræsentation af kræft hos bestrålede individer.

 

2018 – HIDTIL STØRSTE STUDIE:

USA’s NTP-studie (National Toxicology Program) afsluttedes endeligt i 2018. Der var tale om det  hidtil største studie nogensinde om mobilstråling med et skatteyderfinansieret budget på over 20 millioner dollar.

Sammenhængen imellem mobilstråling samt hjernekræft (glioblastoma) synes ”sandsynliggjort”, efter det over 10 år lange dyreforsøg nu er afsluttet. Der forefindes i studiet evidens for cancerudvikling hos gnavere i hjernens støtteceller (glia og schwanske celler).

2.500 rotter blev eksponeret for en ret høj strålingsintensitet af ikke-ioniserende type, nemlig 900 MegaHertz, der svarer til de frekvenser og modulationer, som amerikanske mobiltelefoner anvender. Dette pågik som 18 timers intermitterende bestråling (10 min + 10 min pause…etc. ) igennem to år.

”Dette er den bedst designede undersøgelse på dyr, der nogensinde er gennemført om emnet,” mente tidligere leder af NTP, Christoffer Portier.

Det Amerikanske Kræftagentur (American Cancer Society, en pendant til Kræftens Bekæmpelse) har reageret på følgende måde:

”I årevis er forståelsen af den potentielle risiko for stråling fra mobiltelefoner blevet hæmmet af mangel på god videnskab. Denne rapport er god videnskab. Den forbinder RFR (radiofrekvent stråling, red.) til to typer af kræft og markerer et paradigmeskifte i vor rammeforståelse af stråling og kræftrisiko.”

Mange tidligere undersøgelser/ studier har dog for længst sandsynliggjort en sammenhæng.

Alexander Lerchl, tysk miljøforsker, kunne påvise en øget kræftrisiko hos forsøgsdyr, der ikke frembød temperaturstigning i studiets forløb. Altså ingen termisk effekt (ingen SAR-værdi, red.).

NTP-studiet skal ses i sammenhæng med de tidligere epidemiologiske undersøgelser, som nævnes under afsnittet EPIDEMIOLOGISKE STUDIER. Ydermere er den uafhængige italienske forskningsinstans Ramazzini Institute i 2018 fremkommet med forsøgsresultater på 2.448 rotter, der underbygger NTP-studiets konklusion.

Da sundhedsrisikoen ved langtidsbrug af mobiltelefoni og eksponering for anden form for trådløst netværk er sundhedsskadelig med en høj grad af SANDSYNLIGHED, bør IARC´s klassificering af mobilstråling opgraderes fra gruppe 2 B til 2A.

Den danske Sundhedsstyrelse kan i stigende grad siges at være i splid med sig selv, når den afviser sundhedsskadelig effekt af mikrobølgebestråling, men samtidig på sin hjemmeside fra 2016 har anbefalet ”at begrænse mobilforbruget”.

 

5G-UDRULNING:

Som en ekstra krølle på halen er det i denne gennemgang værd at nævne, at såvel mobilindustri som vestlige regeringer presser på for at indføre/sælge 5G-frekvensspektret i disse dage.

Professor Carpenter, direktør ved Miljøinstituttet ved Albany University, USA, advarer imod uforudsete helbredsskader ved massiv udrulning af 5G-netværket. Dette sker i det velansete lægetidsskrift ”The Lancet”.

Ud fra Ramazzini-studiet og NTP ses også andre organer end hjernen kræftramte, nemlig skjoldbruskkirtlen, prostata og bugspytkirlen ifølge Carpenter, der udtaler: ”Der er flere mobilsensitive organer i kroppen end før antaget”.

Senere samme år, i 2018, udkommer SCHEER-rapporten med sine anbefalinger. SCHEER er EU-Kommissionens rådgivende organ inden for miljøtrusler (SCHEER = Scientific Commitee on Health, Environmental and Emerging Risks, red.). I rapporten kategoriseres 5G som et af de nye miljøtoksiner, der skal risikoafklares hurtigst muligt.

Denne rapport bliver fulgt op af den såkaldte EMF-Science.org-appel, hvor 250 forskere fra 40 lande advarer imod miljøeksperimentet 5G. Rapporten er underskrevet af verdenskendte forskere inden for området EMF. De kommer fra Skandinavien blandt andet – Michael Carlberg og Lennart Hardell fra Ørebros kræftforskningscenter, Michael Ericksson fra Lund Universitet og professor Olle Johansson, tidligere ansat på Karolinska Sjukhuset, Stockholm.

En anden international appel med 48.000 borgeres signatur udkom for nylig i februar 2019 – der advares igen her mod en række mulige helbredsskader ved 5G-frekvens-påvirkning.

 

Links til kilder:

Epidemiological Evidence for a Health Risk from Mobile Phone Base Stations, 2010
Belpomme et al. 2015 + 2018
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26613326
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6108880/

EUROPAEM EMF guideline 2016

Hardell 2013

NTP, besøg https://ntp.niehs.nih.gov/results/areas/cellphones/index.html
SCHEER

Tags: EHS Mobilstråling stråling

Kommentér denne artikel

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Find os på:

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Kort om forskning.dk

Forskning.dk er en portal, som ønsker mere åbenhed om den forskning, der regulerer danskernes sundhed. Samtidig kan portalen bruges til at finde dokumentation for holistiske behandlingsmetoders virkning.

Siden giver også adgang til en række nyttige links.

Kontakt forskning.dk

Kontakt gerne forskning.dk hvis du har en artikel om forskning eller en en idé til en artikel. Forskning.dk ønsker at indrage brugerne, så hold dig ikke tilbage med eventuelle input.

Århusvej 22A, 8500 Grenaa
+45 86 84 88 88
info@forskning.dk

© Forskning - 2019

Web