Forskere: Hormonforstyrrende stoffer i åer gør danske dyr syge 

Udgivet den 19 jan. 16, 10:18

Opdateret den 03 nov. 24, 17:32

Forfatter: Søren Lillesøe

Kategori: Miljø

Kommentarer: 2

Forskning viser, at danske rensningsanlæg har svært ved at nedbryde hormonforstyrrende stoffer. De lader til at findes overalt i vores vandløb og kønsmuterer blandt andet mindre dyr.  ”Vi kender ikke nok til problemerne i dag,” mener forsker Poul Bjerregaard.

Professor Poul Bjerregaard fra Biologisk Institut på Syddansk Universitet vakte opsigt, da han i 1999 kunne berette om hanskaller i Århus Amts åer, der skiftede køn. Trods de hormonforstyrrende stoffer, som med årene er blevet flere og flere, foretages der ikke nok målinger på området.

– Visse opgørelser peger på, at der kan være 100.000 forskellige kemikalier, som er hormonforstyrrende, men vi tester kun for omkring 150 kemikalier gennem den nationale overvågning, hvoraf flere er udfasede. Vi kender ikke nok til problemerne i dag, udtaler Poul Bjerregaard, der også har været med til at formulere OECD-guidelines på området:

– Blandt andet kan stofferne skade skjoldbruskkirtlen og dermed hjerneudviklingen hos fostre. Man kan også nemt ændre kønnet på f.eks. zebrafisk med kemikalier, viser vores studier.

Hvor stort problemets omfang er i Danmark, kan man få svar på i rapporten Undersøgelse af hormonforstyrrende kemikalier i vandløb fra Aarhus Universitet.

Forskerne bag rapporten blev overraskede over at finde hormonforstyrrende kemikaliestoffer ved samtlige opstillede ni teststationer fordelt på Fyn, Jylland og Sjælland. 3 ud af 15 pesticider, der indgik i undersøgelsen, blev målt i koncentrationer over detektionsgrænsen ved alle lokaliteter. Endvidere blev der testet for hormonforstyrrende effekter ved hjælp af følsomme cellekulturer, også her blev der fundet aktivitet ved alle stationer.

Pia Lassen, forskningsleder

– Vi blev lidt overraskede over at konstatere, at selv uberørte vandløb langt fra alt rummer disse stoffer, så det lader til, at de er overalt, fortæller Pia Lassen, forskningsleder ved universitetets Institut for Miljøvidenskab, der dog understreger, at der er tale om et screeningsstudie.

Hormonforstyrrende stoffer overlever rensningsanlægget

Seks af de af forskerne udvalgte lokaliteter havde målere placeret før og efter vandrensningsanlæg, og her viste det sig, at koncentrationerne for visse hormonforstyrrende stoffer var op til 30 % forhøjede nedstrøms efter udløbet fra kommunale renseanlæg.

– Det er svært at nedbryde giftige kemikalier, selvom vi har gode rensningsanlæg. Halveringstiden er ofte lang og stiger koncentrationen, vil der blive fundet flere og kraftigere effekter. Flere stoffer sammen kan forstærke og resultere i den såkaldte cocktaileffekt, siger Pia Lassen.

Forskningsgruppen fandt blandt andet kunstige østrogener fra p-piller, flammehæmmerne PFAs, der bruges i tøj og elektronik, samt giftstoffer der har været anvendt til bundmaling på skibe.

– Vi fandt også pesticider, som er forbudte i Danmark. Fødevarestyrelsen mente, at de kunne stamme fra eksempelvis overfladebehandling af udenlandsk frugt. De målte koncentrationer var meget små for mennesker, så man behøver ikke frygte for grundvand eller drikkevand. Vi kender dog ikke niveauet af disse stoffer i grundvandet som sådan, da vi i Danmark koncentrerer os primært om at måle pesticider fra landbruget, siger hun.

– Shampoo, sæbe, byggematerialer, dåser og kvitteringer fra supermarkedet rummer også hormonforstyrrende stoffer. Diskussionen handler altid om, i hvor høj grad, det nu er skadeligt for mennesker og i hvilke mængder, da tolerancen varierer fra person til person.

De to forskere er mest bekymrede for de danske dyr i mindre vandløb og åer, da stofferne ændrer på biodiversiteten over en længere periode.

EU-beskyttede muslinger truede

– Vi blev meget overraskede over at konstatere effekter på både muslinger og cellekulturer ud fra vores målinger i undersøgelsen, siger Pia Lassen.

I undersøgelsen fra Aarhus Universitet forlyder det, at der blev fundet ”indikation på intersex for hanmuslinger, hvilket ikke tidligere er blevet set i Danmark”. Der er tale om den spidse malermusling, der havde forhøjet indhold af hunlige blommeproteiner i hanner, hvilket muligvis kan have betydning for formeringen på sigt.

Spidsmalermuslingen er dog forholdsvis almindelig i Danmark, mens andre arter er mere sjældne og derfor mere udsatte. Muslingearten Unio Crassus formerer sig sjældent, findes kun fire steder i Danmark og f.eks. kræver særlig beskyttelse ifølge et EU-habitatdirektiv.

– Man kender også til malermuslinger, som slet ikke formerer sig. Der er tale om bestanden i Odense, men vi ved ikke hvorfor. Det kunne måske tyde på påvirkning fra hormonforstyrrende stoffer, lyder det fra Pia Lassen.

– Der er mest foretaget test af hormonforstyrrende stoffers effekt på dyr i forhold til fisk. Først i de senere år er man begyndt med muslinger og snegle. Vi kender desværre ikke nok til, hvordan dyrenes reproduktionssystem fungerer, men vi arbejder for tiden på at få en test godkendt af OECD med snegle, fortæller Poul Bjerregaard fra Syddansk Universitet.