Debatten om hvorvidt mobilstråling forårsager kræft vil aldrig blive den samme igen. Et netop offentliggjort delresultat af en storstilet amerikansk undersøgelse viser, at mobilstråling øger kræftforekomsten i forsøgsdyr. USAs regering forventes at rådgive offentligheden om helbredsrisikoen
Udgivet den 31 maj. 16, 11:00
Opdateret den 03 nov. 24, 17:29
Forfatter: Karin Nørgaard – redaktør i EHS Foreningen
Kategorier: Miljø, Sunde vaner, Sygdom
Kommentarer: 0
Det amerikanske National Toxicology Program (NTP), der står for undersøgelsen, forventes at udsende en offentlig meddelelse om, at mobilstråling udgør en kræftrisiko for mennesker. Dette sker umiddelbart efter, at den nyligt afsluttede undersøgelse har vist statistisk signifikante stigninger i kræft blandt rotter. Der er særligt øget risiko for to typer kræft – i hjernen og i hjertet, og studierne bekræfter dermed at der er biologiske effekter under de gældende grænseværdier.
Der er drøftelser i gang blandt de amerikanske føderale agenturer om, hvordan man bør informere offentligheden om de nye fund. NTP topledere mener, at disse resultater bør frigives så hurtigt som muligt, fordi næsten alle er udsat for trådløs stråling hele tiden, hvorfor alle er potentielt i fare.
Med et budget på mere end $25 millioner og 2.500 deltagende rotter og mus, der er blevet bestrålet i to år, er det til dato den største undersøgelse på forsøgsdyr om virkningerne af mobiltelefonstråling. “Dette er den bedst designede undersøgelse på dyr der nogensinde er gennemført på dette emne,” sagde tidligere leder af NTP, Christopher Portier, i en udtalelse. Projektet har været forfulgt af komplikationer og store budgetoverskridelser, og de offentliggjorte resultater er flere år forsinket. NTP bestilte Illinois Institute of Technology Institute Research i Chicago til at udføre undersøgelsen tilbage i 2005. Der har ikke været opdateringer førend denne rapport, som blot giver et uddrag af de samlede data. Kun resultaterne fra kræft i hjerne og hjerte er blevet rapporteret, og undersøgelserne af mus mangler stadig at blive evalueret.
NTP-undersøgelsen blev designet til at efterligne menneskelig eksponering og undersøge virkninger på alle dele af kroppen. Forskere gennemførte forsøgene i et underjordisk laboratorium med specialdesignede radio-frekvens kamre til at huse rotter og mus. Dyrene blev udsat for 900 megahertz radiobølger moduleret ved hjælp af Code Division Multiple Access (CDMA) og Global System for Mobile Communication (GSM) modulation. Det er de mobiltelefonfrekvenser og modulationer der i øjeblikket anvendes i USA.
Dyrenes kroppe blev eksponeret i livmoderen og over deres toårige levetid i et tidsrum på ca. 18 timer om dagen, med eksponering i 10 minutter efterfulgt af 10 minutter uden stråling, til et samlet eksponeringstid på ni timer dagligt.
Læs mere om forskningsresultaterne fra The National Toxicology Program
Her kan du se et faktablad der opsummerer en række subjektive udsagn eller “Spin”, der har til formål at skabe tvivl om studiets datakvalitet og konsekvenser, samt fakta fra tidligere årtiers tilgængelige forskning.
NTP har valgt at frigive disse data tidligt fordi:
– I betragtning af den udbredte globale anvendelse af mobilkommunikation blandt brugere i alle aldre, kan selv en meget lille stigning i forekomsten af sygdomme som følge af udsættelse for radiofrekvent stråling have brede konsekvenser for den offentlige sundhed; siger forskerne. Samlet set er beviserne stærke. NTP planlægger at frigive yderligere to rapporter i efteråret 2017.
Det amerikanske kræftagentur, The American Cancer Society, har reageret på det nye amerikanske studie med denne udtalelse:
– I årevis er forståelsen af den potentielle risiko for stråling fra mobiltelefoner blevet hæmmet af en mangel på god videnskab. Denne rapport fra National Toxicology Program (NTP) er god videnskab. At NTP rapporten forbinder radiofrekvent stråling (RFR) til to typer af kræft markerer et paradigmeskift i vores forståelse af stråling og kræftrisiko. Resultaterne er uventede; vi ville ikke med rimelighed forvente at ikke-ioniserende stråling forårsager disse tumorer. Dette er et slående eksempel på, hvorfor seriøs undersøgelse er så vigtig i vurderingen af kræftrisiko. Det er interessant at bemærke, at tidlige undersøgelser om sammenhængen mellem lungekræft og rygning havde lignende modstand, da teoretiske argumenter på det tidspunkt hævdede, at der ikke kunne være et link.
Masser af mennesker afviser mobilstråling som skadelig, fordi de ikke tror det er muligt. De tror, at strålingen er for lav til at påvirke mennesker. Denne undersøgelse viser endegyldigt, at det ikke er korrekt. Alene NTP’s omdømme og troværdighed er grund nok til, at folk bør være opmærksomme på resultaterne.
For dem der i forvejen er bekymrede for udsættelse for radiofrekvent elektromagnetisk stråling, er undersøgelsens resultater en yderligere grund til at tage forholdsregler.
De identificerede hjerte- og hjernetumorer, er også blevet konstateret i andre undersøgelser, hvilket førte det Internationale Kræftforskningsagentur (IARC) under WHO til at udpege mobiltelefonstråling som mulig kræftfremkaldende i 2011.
På trods af at undersøgelsens forbløffende men håndfaste beviser er temmelig svage, har de givet mulighed for at pege på, at bestråling fra mobiltelefoner virkelig er et problem. Beviserne tiltrækker sig derfor også opmærksomhed hos sundhedsmæssige agenturer verden over. Det forventes at flere regeringer vil udsende advarende retningslinjer og forlange strålingsmærkning af mobiltelefoner.
Det kan desuden give anledning til at IARC opklassificerer deres vurdering fra 2B: muligvis kræftfremkaldende for mennesker i 2011 til 2A: sandsynligvis kræftfremkaldende for mennesker. Det ville blot være i tråd med, hvad en lang række uvildige forskere har appelleret om til WHO, IARC og FN i årevis.
Desuden er der en forventning om, at de nye fund udløser en justering af de forældede grænseværdier fra 1998.
Sorry. No data so far.
Forskning.dk er en portal, som ønsker mere åbenhed om den forskning, der regulerer danskernes sundhed. Samtidig kan portalen bruges til at finde dokumentation for holistiske behandlingsmetoders virkning.
Siden giver også adgang til en række nyttige links.
Kontakt gerne forskning.dk hvis du har en artikel om forskning eller en en idé til en artikel. Forskning.dk ønsker at indrage brugerne, så hold dig ikke tilbage med eventuelle input.
Århusvej 22A, 8500 Grenaa
+45 86 84 88 88
info@forskning.dk
© Forskning - 2024