Side 1 af 2

Videnskabsfejl i Weekendavisen

I sommer er der bragt en del omtale af elektromagnetisk strålings påvirkning af sundheden efter

National Toxicology Programs rottestudie og DR’s Mellem himmel og jord. Weekendavisen er ingen

undtagelse: Først bragte man en artikel, hvor journalisten forvekslede en stofhat med en

sølvpapirshat, og nu er den igen gal med fakta.

17.6 bringes en historie af Gunver Vestergård med faktuelle fejl, hvor kildevalget ikke følger

lovgivningen på området, da det er subjektivt eller culpøst. Der optræder kun citater og forskning,

der ser med milde øjne på stråling, trods Medieansvarsloven angiver dette:

1) Det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det

kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. 2) Kritik bør udvises over for

nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse (..)

Hvad 1) angår, står dette i artiklen: ”Højst sandsynligt er mobilstråler ufarlige, men det er umuligt at

bevise førend om årtier”. Denne sætning rummer to udsagn, der begge er ukorrekte. Det er et

videnskabeligt faktum, at radiofrekvent stråling - herunder stråling fra trådløse apparater som

routere og mobiltelefoner - ikke er ufarlig. Tværtimod findes der tungtvejende beviser for det

modsatte, og børn er mest modtagelige over for helbredsskader. EU-retten rummer også et

forsigtighedsprincip, hvorfor Sundhedsstyrelsen har ændret deres praksis, så det nu anbefales at

SMS’e frem for at samtale.

Hvis man som medie ønsker en oversigt, kan en forskergruppes gennemgang af 3500 EMF-studier

ses i Bioinitiative Report (2014). I 68 % af nervestudierne er der dokumenteret kropsskader, og DNA- skader forefindes i 65 % af studierne om DNA. Nedsat fertilitet er også meget veldokumenteret.

Ifølge WHO er effekten muligt kræftfremkaldende på mennesker (risikokategori 2B).

Hvad 2) angår, undrer vi os over kildevalget. Der anvendes kun to orale kilder, der begge deler

holdning og økonomisk interesse i at støtte industrien. Den ene, Gert Frølund, er MS EE/ph.d. v.

Aalborg Universitet. Hans specialer angives udelukkende som teknologiske: Antennas and radio

propagation, Antenna Theory, Antenna Testing including Over The Air testing osv. Man kan således

undre sig over, hvordan kilden kan være ekspert i sundhed/biologi, ligesom han ikke kan siges at

være uden interesse, da Intel, Anite og Telenor støtter hans afdeling økonomisk i at ”udvikle

modeller for fremtidens 5G netværk” (citat: unis hjemmeside).

Den anden kilde, overlæge Christoffer Johansen, mangler i høj grad modvægt i form af kritiske

spørgsmål eller en biolog, som kunne fortælle om cellepåvirkning. Johansen har modtaget store

beløb til forskning fra firmaer som Sonofon, Energinet.dk og Tele Danmark Mobil (jf.

Sundhedsstyrelsens habilitetserklæring). Hvis journalisten eller redaktionssekretæren havde googlet

”Danish cohort study”, som førnævnte stod bag, finder man massiv videnskabelig kritik af studiet om

hjernekræft. Ord som ”deeply flawed” og “biased and misleading” (sidstnævnte sagt af

cancerforsker/ph.d. Devra Davis) burde få jer til at droppe kilden eller vælge en modpart, så

virkeligheden blev skildret realistisk.

Side 2 af 2

Det sømmer ikke et medie som Weekendavisen at bringe information, der er med til at bidrage til

sundhedsmyter blandt befolkningen, hvorfor vi ønsker en berigtigelse.

Christina Funch Mellgren, formand, EHS Foreningen

Søren Lillesøe, presserådgiver

I sommer er der bragt en del omtale af elektromagnetisk strålings påvirkning af sundheden

efter National Toxicology Programs rottestudie og DR’s »Mellem himmel og jord«.

Weekendavisen er ingen undtagelse. Den 17.6. bringes en historie af Gunver Vestergård med

faktuelle fejl, hvor kildevalget ikke følger lovgivningen på området, da det er subjektivt eller

culpøst. Der optræder kun citater og forskning, der ser med milde øjne på stråling på trods af,

Medieansvarsloven angiver:

1) Det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt,

bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. 2) Kritik bør

udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig

interesse (...)

Hvad 1) angår, står dette i artiklen: »Højst sandsynligt er mobilstråler ufarlige, men det er

umuligt at bevise førend om årtier«. Denne sætning rummer to udsagn, der begge er

ukorrekte. Det er et videnskabeligt faktum, at radiofrekvent stråling – herunder stråling fra

trådløse apparater som routere og mobiltelefoner – ikke er ufarlige. Tværtimod findes der

tungtvejende beviser for det modsatte, og børn er mest modtagelige over for helbredsskader.

EU-retten rummer også et forsigtighedsprincip, hvorfor Sundhedsstyrelsen har ændret sin

praksis, så det nu anbefales at sms’e fremfor at samtale.

Hvis man som medie ønsker en oversigt, kan en forskergruppes gennemgang af 3500 EMF- studier ses i Bioinitiative Report (2014). I 68 procent af nervestudierne er der dokumenteret

kropsskader, og dna-skader forefindes i 65 procent af studierne om dna. Nedsat fertilitet er

også meget veldokumenteret. Ifølge WHO er effekten muligt kræftfremkaldende på

mennesker (risikokategori 2B).

Hvad 2) angår, undrer vi os over kildevalget. Der anvendes kun to orale kilder, der begge

deler holdning og økonomisk interesse i at støtte industrien. Den ene, Gert Frølund, er

professor ved Institut for Elektroniske Systemer på Aalborg Universitet. Hans specialer

angives udelukkende som teknologiske. Man kan således undre sig over, hvordan kilden kan

være ekspert i sundhed, ligesom han ikke kan siges at være uden interesse, da Intel, Anite og

Telenor støtter hans afdeling økonomisk i at »udvikle modeller for fremtidens 5G netværk«,

som universitetets hjemmeside siger.

Den anden kilde, overlæge Christoffer Johansen, mangler i høj grad modvægt i form af

kritiske spørgsmål eller en biolog, som kunne fortælle om cellepåvirkning. Johansen har

modtaget beløb til forskning fra Sonofon, Energinet.dk og Tele Danmark Mobil (jf.

habilitetserklæring, Sundhedsstyrelsen). Hvis journalisten eller redaktionssekretæren havde

googlet »Danish cohortstudy«, som førnævnte stod bag, finder man massiv videnskabelig

kritik af dette hjernekræftstudie med ord som ”deeply flawed” og “biased and misleading” fra

andre forskere. Det sømmer ikke Weekendavisen at bringe information, der bidrager til

sundhedsmyter i befolkningen.