Du er her: Forside Moderat virkning af akupunktur mod nakkelidelser
Udgivet den 12 jun. 15, 22:39
Opdateret den 14 jun. 15, 14:11
Kategori: Forskning i akupunktur
Kommentarer: 0
Videnskabelig dokumenteret forskning
Original overskrift: Acupuncture for neck disorders
Dato: 19.07.2006
Database: PubMed
Dette forskningsprojekt har fået økonomisk støtte af: Ukendt
Nakkesmerter er et af de tre hyppigst rapporterede problemer i muskel-skelet-systemet. Behandlingerne mod nakkesmerter er forskelligartede. Det samme er oplevelserne af fordele derved. Akupunktur har været anvendt som et alternativ til mere traditionelle behandlinger af muskel-skelet-smerter. Denne oversigtsartikel opsummerer den mest aktuelle videnskabelige evidens for akupunkturs effektivitet til akutte, subakutte og kroniske nakkesmerter. Formålet var at bestemme virkningerne af akupunktur til personer med nakkesmerter. Vi søgte i CENTRAL (2006, udgave 1) og MEDLINE, EMBASE, MANTIS, CINAHL fra deres begyndelse til februar 2006. Vi søgte i referencelister og akupunkturdatabasen TCMLARS i Kina. Alle publicerede forsøg, der benyttede vilkårlig eller pseudo-vilkårlig fordeling i interventionsgrupper, blev inkluderet, enten i form af den fulde tekst eller i resuméform.
To personer tog uafhængige beslutninger for hvert trin i gennemgangen: artikelinklusion, dataudtrækning og vurdering af kvaliteten af forsøgsmetodikken. Forsøgskvaliteten blev vurderet ved anvendelse af Jadad-kriterierne. Uoverensstemmelser blev løst ved opnåelse af almindelig enighed. Ved manglende klinisk forskelligartethed blev forsøg kombineret ved anvendelse af metaanalysemodeller med tilfældige virkninger.
Vi fandt ingen forsøg, der undersøgte virkningerne af akupunktur mod akutte eller subakutte smerter, men vi fandt 10 forsøg, der undersøgte akupunkturbehandlinger mod kroniske nakkesmerter. Samlet set havde metodikkvaliteten et gennemsnit på 2,3/5 på Jadad-skalaen. Mod kroniske, mekaniske nakkelidelser var der moderat evidens for, at akupunktur var mere effektiv til smertelindring end visse typer af pseudokontroller, målt umiddelbart efter behandlingen. Der var moderat evidens for, at akupunktur var mere effektiv end inaktive pseudobehandlinger målt umiddelbart efter behandlingen og ved opfølgning efter kort tid (samlet, standardiseret middelforskel -0,37, 95 % konfidensinterval (CI) [-0,61;-0,12]). Der var begrænset evidens for, at akupunktur var mere effektiv end massage ved opfølgning efter kort tid. Mod kroniske nakkelidelser med radikulære (udstrålende) symptomer var der moderat evidens for, at akupunktur var mere effektiv end en ventelistekontrol ved opfølgning efter kort tid.
Der er moderat evidens for, at akupunktur er mere smertelindrende end visse pseudobehandlinger målt ved afslutningen af behandlingen. Der er moderat evidens for, at de personer, der fik akupunktur, rapporterede færre smerter ved opfølgning efter kort tid end de personer, der var på en venteliste. Der er endvidere moderat evidens for, at akupunktur er mere effektiv end inaktive behandlinger til lindring af smerter efter behandling, og denne er opretholdt ved opfølgning efter kort tid.
Brancheforeningen Danske Akupunktører har sponsoreret oversættelsen af ovenstående tekst.
Se flere detaljer om ansvar for tekst.Sorry. No data so far.
Forskning.dk er en portal, som ønsker mere åbenhed om den forskning, der regulerer danskernes sundhed. Samtidig kan portalen bruges til at finde dokumentation for holistiske behandlingsmetoders virkning.
Siden giver også adgang til en række nyttige links.
Kontakt gerne forskning.dk hvis du har en artikel om forskning eller en en idé til en artikel. Forskning.dk ønsker at indrage brugerne, så hold dig ikke tilbage med eventuelle input.
Århusvej 22A, 8500 Grenaa
+45 86 84 88 88
info@forskning.dk
© Forskning - 2024