Verdenssundhedsorganisationen WHO bekræfter sikkerheden ved HPV-vacciner

WHO’s globale komite for vaccinesikkerhed (Global Advisory Committee on Vaccine safety - GACVS) har den 17. december 2015 afgivet en udtalelse vedrørende sikkerheden ved HPV-vaccinerne.

Udgivet den 18 dec. 15, 19:30

Opdateret den 31 dec. 15, 15:37

Forfatter: Nyhedsbrev, Sundhedsstyrelsen

Kategorier: Sunde vaner, Sygdom, Tæt på forskningen

Kommentarer: 1

WHO’s komite GACVS har systematisk undersøgt de seneste sikkerhedsspørgsmål vedrørende HPV-vaccinerne og finder ikke sikkerhedsproblemer, der giver anledning til at ændre brugen af vaccinerne.

Udtalelsen handler blandt andet om de to syndromer POTS og CRPS, der for nyligt også er blevet vurderet af Det Europæiske Lægemiddelagentur. WHO vurderer, at selv om det er vanskeligt at diagnosticere og fuldt ud karakterisere syndromerne POTS og CRPS har en gennemgang af data før og efter godkendelsen af vaccinerne ikke påvist, at disse syndromer er relateret til HPV-vaccinerne.

”Fra Lægemiddelstyrelsens side synes vi, det er betryggende at WHO er enige med både EMA og de danske sundhedsmyndigheder i denne sikkerhedsvurdering” siger Line Michan, der er specialekonsulent i Lægemiddelstyrelsens Enhed for Lægemiddelovervågning og Medicinsk Udstyr.

”I Lægemiddelstyrelsen fortsætter vi vores intensive overvågning af sikkerheden ved vaccinen og opfordrer fortsat både læger, patienter og pårørende, der har formodninger om, at de selv eller deres patienter har fået bivirkninger, til at indberette til os, så får vi det bedst mulige grundlag for at vurdere sikkerheden ved vaccinen også fremover”, siger Line Michan.

Lægemiddelstyrelsen offentliggør hvert kvartal en status på antallet af indberettede bivirkninger i e-bladet Nyt om Bivirkninger, som findes på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside.

En kommentar til “Verdenssundhedsorganisationen WHO bekræfter sikkerheden ved HPV-vacciner

  1. Kirsten Merrild siger:

    Det er jo rystende, at undersøgelserne ikke foretages af uvildige personer – feks “Læger uden sponsor” og for mig at se, er det i det hele taget helt skævt at tro, at en vaccine kan forebygge cancer, som jo ikke er en sygdom fremkaldt af bakterier. Jeg vil meget gerne høre den videnskabelige forklaring på, hvordan vaccine mod cancer og influenza for den sags skyld skulle virke og hvorfor?

Kommentér denne artikel

Find os på:

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Kort om forskning.dk

Forskning.dk er en portal, som ønsker mere åbenhed om den forskning, der regulerer danskernes sundhed. Samtidig kan portalen bruges til at finde dokumentation for holistiske behandlingsmetoders virkning.

Siden giver også adgang til en række nyttige links.

Kontakt forskning.dk

Kontakt gerne forskning.dk hvis du har en artikel om forskning eller en en idé til en artikel. Forskning.dk ønsker at indrage brugerne, så hold dig ikke tilbage med eventuelle input.

Århusvej 22A, 8500 Grenaa
+45 86 84 88 88
info@forskning.dk

© Forskning - 2024

Web