Skandale om mobilstråling

Mobiltelefoner stråler mere end producenterne hævder

Udgivet den 07 jun. 17, 22:35

Opdateret den 11 jul. 19, 9:31

Forfatter: Karin Nørgaard, redaktør, EHS Foreningen

Kategorier: Miljø, Sunde vaner, Sygdom, Tæt på forskningen

Kommentarer: 8

Den såkaldte “PhoneGate”-skandale udspringer fra en undersøgelse foretaget af den franske regering, som viser at 9 ud af 10 testede telefoner overskrider grænseværdierne. Men ikke nok med det. Den franske regering tilbageholdt oplysningerne.

Først efter en retskendelse har det franske strålingsagentur, National Frequency Agency (ANFR) oplyst, at de fleste mobiltelefoner overskrider regeringens strålingsgrænser, når de testes på den måde de bruges, dvs. i kontakt med kroppen.

Producenterne har ikke pligt til at teste telefonernes strålingsværdier, når de opbevares f.eks. i skjorte- eller bukselommer. Ifølge den franske regeringsundersøgelse blev hundredvis af mobiltelefoner testet i 2015, og 9 ud af 10 telefoner overskred producentens rapporterede teststrålingsniveauer, når de blev gentestet i positioner, hvor telefonen er i kontakt med kroppen. Regeringen nægtede at udlevere testresultaterne helt frem til der forelå en retskendelse. Efter måneders søgsmål fra den franske læge Dr. Marc Arazi, har ANFR d. 1. juni 2017 frigivet detaljerne vedr. mærke, model og testresultater. Arazi’s anmodning om oplysninger blev oprindeligt nægtet. Populære mærker som Apple, Motorola, Samsung og Nokia var blandt de testede mobiltelefon-modeller. Ved afprøvning i kontakt med kroppen, var visse af testresultaterne så meget som det tredobbelte af producentens tidligere rapporterede strålingsniveauer.

SAR-værdi

Mængden af en mobiltelefons stråling angives i måleværdi kaldet SAR, der står for Specific Absorption Rate og måles i watt pr kilo (W/kg). SAR-værdien er udtryk for den effekt, som et område af kroppen på 10 gram kropsvæv maksimalt modtager fra mobiltelefonen – altså i den mest ekstreme situation. I EU er ICNIRP’s SAR-grænseværdi 2.0 W/kg gennemsnitligt fordelt over 10 gram kropsvæv. (I USA er den 1.6 W/kg)

SAR-værdien varierer fra den ene mobiltelefonmodel til den anden. Generelt kan man sige, at jo lavere SAR-værdi en telefon har, des lavere effekt bliver man påvirket af. En lav SAR-værdi er dog ikke udtryk for at telefonen er ”sikker” at tale i, og derfor ingen garanti for at telefonen er ufarlig.

Sikkerhedsafstand ved brug

“Det med småt” har primært til formål at beskytte producenterne rent juridisk. Hvis vi ikke følger disse instruktioner i brugervejledningen, kan vi blive udsat for usikre og uafprøvede strålingsniveauer.

Sikkerhedsafstanden varierer mellem producenter fra 1 cm til 2,5 cm. Hvis man ikke overholder denne brugsafstand kan producenten gøre brug af sin produktansvarsfraskrivning – dvs. det er ikke deres ansvar, at du har brugt apparatet forkert og er blevet syg. Læs mere om sikkerhedsafstande her:

SHOW US THE FINE PRINT

– Som læge er jeg dybt bekymret over, hvad det betyder for vores helbred og sundhed især vores børn. Folk har ret til at vide, at når mobiltelefoner testes på måder som folk almindeligvist bruger telefoner – fx i direkte kontakt med deres krop – overstiger strålingen de nuværende grænseværdier. Dette er den første sejr for gennemsigtighed  i denne industriskandale, siger Arazi.

På grund af de indlysende paralleller til Volkswagens “DieselGate”, har Arazi og hans kolleger døbt situationen “PhoneGate”. Devra Davis, formand for Environmental Health Trust forklarer, “Volkswagens dieselbiler bestod emissionstests under laboratorieforhold. Men da bilerne kørte på virkelige veje udsendte de langt mere røg. På samme måde har hver eneste af disse mobiltelefoner ‘bestået’ laboratorieundersøgelser for SAR-stråling og betragtes  som lovlige. Men når telefonerne testes efter de faktiske forbrugsforhold, overtræder mængden af absorberet stråling i vores kroppe de lovgivningsmæssige rammer.”

Enorm international  skandale

Dette er en enorm international skandale. Det handler ikke kun om Frankrig og Europa. Det gælder for alle personer, der bruger mobiltelefoner i alle lande. Hvis telefoner blev testet på de måder, vi bruger dem, ville de være ulovlige,” udtalte dr. Davis.

Fund af højere strålingsniveauer end forventet er ligeledes dokumenteret af Holon Institute of Technology i Israel og bragt i de israelske nyheder. Samme resultater er desuden tidligere replikeret af et amerikansk FCC-certificeret laboratorium som del af en undersøgelse for canadisk TV, CBC.

Grænseværdierne beskytter ikke

– Men langt mere bekymrende er det at grænseværdierne ikke beskytter offentligheden mod sundhedsskadelige virkninger relateret til langsigtet brug, siger Davis og påpeger at de juridiske testmetoder er årtier gamle, forældede og ikke realistisk repræsenterer hvordan folk og især børn bruger telefoner i dag.

– Vi ser børn sidde med mobiltelefoner i skødet mens deres mødre gør indkøb. Teenagere sover med mobiltelefoner på deres bryst eller direkte ved siden af deres hoveder hele natten lang. Gravide kvinder holder mobiltelefoner og trådløse enheder på deres mave. Forældre har ret til at vide, at når børn bruger mobiltelefoner på disse måder, absorberer deres organer trådløs stråling på niveauer, der overstiger grænser defineret for voksne for 20 år siden, udtalte Theodora Scarato, programdirektør for Environmental Health Trust, hvor han henviste til, hvordan foreningen af amerikanske børnelæger (American Academy of Pediatrics) gentagne gange har opfordret den amerikanske regering til at opdatere mobiltestning for at afspejle de nuværende brugsmønstre.

Forbrugerne er uvidende

Frankrigs nationale sundhedsagentur (ANSES) erklærede i en rapport i juli 2016, at offentligheden i vid udstrækning er uvidende om producenternes instrukser om at holde afstand mellem mobiltelefoner og kroppen. ANSES udtalte, at det var “usandsynligt, at folk, især børn, er opmærksomme på betingelserne for brug tæt på kroppen, som defineret af producenterne.”

Den uafhængige undersøgelse fra Canadian Broadcasting Corporation (CBC) på mere end 11.000 canadiere fandt, at mere end 80 pct. var uvidende om producenternes anbefalede brugsafstand, og 67 pct. indrømmede, at de brugte og opbevarede deres telefoner helt ind mod kroppen.

Kilder:

1: Beskrivelse af ANFR’s (tvangs)offentliggørelse af mobiltest-resultater: Offentliggørelse af SAR-værdier
2: Lister med SAR-værdier for 379 mobiltelefoner
3: French Government Data Indicates Cell Phones Expose Consumers To Radiation Levels Higher Than Manufacturers Claim
4: ANSES – French Agency for Food, Environmental and Occupational Health & Safety: ANSES udsteder anbefalinger til begrænsning af eksponering for radiofrekvenser

Tags: Mobilstråling SAR SAR-værdier

8 kommentarer til “Skandale om mobilstråling

  1. Casper siger:

    Hvis denne historie var sand forstår jeg ikke at den kun er at finde på jeres kilde og ikke i et eneste nyhedsmedie jeg kan søge frem via Google

    • bente-ingrid bruun siger:

      Danske medier satser på digitale/trådløse abonnementer, og derfor hersker der en udtalt censur vedrørende trådløse skadevirkninger, der retfærdiggøres gennem bagatelisering og misinformation fra Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Strålebeskyttelse, der har frasorteret rigtig mange videnskabeligt dokumenterede biofysiske nontermale skadevirkninger, dvs. skader der ikke skyldes opvarmning.
      Kig ind på http://www.iemfa.org

  2. Gert Karlson siger:

    Hej Casper
    Det er en ny nyhed, som de danske medier først er orienteret om d. 8. juni. Prøv at google “PhoneGate”, så vil du se søgeresultater. Det er en sag, som har været eksponeret en del i de franske medier.

  3. Simon Jensen siger:

    Der er jo et link til listen, så den anonyme læser Casper (ansat i teleindustrien?) kan ligesom os andre downloade listen og se hvilke modeller det drejer sig om.

  4. Jens G. Hansen siger:

    Hvis man ønsker at undersøge omtalen i franske medier kan man faktisk indtaste Bing.fr i sin browser og skrive phonegate samt Marc Arazi. Der kommer over 8000 søgeresultater i Bings franske søgemaskine!

  5. […] Scandal about mobile radiation: Mobile Phones rays more than manufacturer’s claim, Forskning.dk, June 7, 2017 […]

  6. Axel Hammerschmidt siger:

    Hvordan i alverden skulle WiFi kunne skade et menneske?

    • Gert Karlson siger:

      Hej Axel. Hermed et lidt forsinket spørgsmål/svar:
      Er det mon fordi, at du ikke umiddelbart kan se, lugte eller mærke wiFi-strålingen, at du ikke kan forstå, at den kan skade et menneske?
      WiFi skaber et elektromagnetisk felt og da kroppens celler er elektriske, så vil de påvirkes. Det er der ingen tvivl om. Det der er spørgsmålet er, om HVORDAN vores celler påvirkes.

Kommentér denne artikel

Find os på:

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Kort om forskning.dk

Forskning.dk er en portal, som ønsker mere åbenhed om den forskning, der regulerer danskernes sundhed. Samtidig kan portalen bruges til at finde dokumentation for holistiske behandlingsmetoders virkning.

Siden giver også adgang til en række nyttige links.

Kontakt forskning.dk

Kontakt gerne forskning.dk hvis du har en artikel om forskning eller en en idé til en artikel. Forskning.dk ønsker at indrage brugerne, så hold dig ikke tilbage med eventuelle input.

Århusvej 22A, 8500 Grenaa
+45 86 84 88 88
info@forskning.dk

© Forskning - 2024

Web