Indtagelse af store mængder mælk, øger mængden af insulin (s-insulin) i blodet og øger insulinresistens hos 8-årige drenge.

Udgivet den 10 jan. 15, 0:21

Opdateret den 26 jan. 15, 21:53

Oversat af Forskning.dk

Kategori: Kostterapi

Kommentarer: 0

Videnskabelig dokumenteret forskning

Original overskrift: High intakes of milk, but not meat, increase s-insulin and insulin resistance in 8-year-old boys.

Dato: 17.11.2004

Tidsskrift: European Journal of Clinical Nutrition

Database: PubMed

Dette forskningsprojekt har fået økonomisk støtte af: Ukendt

Introduktion:

Vores formål var at undersøge, om indtagelse af en stor mængde dyreprotein fra mælk eller kød øgede forekomsten af s-insulin og insulinresistens hos raske præpubertetsbørn. Indtagelse af en stor mængde dyreprotein resulterer i højere koncentrationer i serum af aminosyrer med forgrenede kæder (leucin, isoleucin og valin), hvilket formodes at stimulere insulinsekretion. Endvidere har mælk en vis insulinstimulerende effekt efter måltider, som ikke er forbundet med dets indhold af kulhydrat.

Materiale og metoder:

I alt 24 8-årige drenge blev bedt om at indtage 53 g protein dagligt som mælk eller kød. Kosten blev registreret, og insulin, blodsukker og aminosyrer blev målt ved studiets start og efter 7 dage. Insulinresistens og beta-cellefunktionen blev beregnet ved anvendelse af en såkaldt homeostasemodel.

Resultater:

Proteinindtagelsen steg med 61 og 54 % i henholdsvis mælke- og kødgruppen. I mælkegruppen fordobledes koncentrationerne af s-insulin i fastende tilstand, hvilket medførte, at insulinresistensen steg tilsvarende. I kødgruppen var der ingen stigning i insulin og insulinresistens. Da koncentrationen af aminosyrer med forgrenede kæder steg ensartet i begge grupper, er stimulering af insulinsekretion via disse ikke understøttet.

Konklusion:

Vores resultater tyder på, at en korttidsindtagelse af en stor mængde mælk, men ikke kød, forøgede insulinsekretion og -resistens. Følgerne på langt sigt af dette kendes ikke. Effekten af indtagelse af store mængder protein fra forskellige kilder på blodsukker-insulin-stofskiftet kræver yderligere undersøgelse.


Forskning.dk er ansvarlig for rigtigheden af denne oversættelse. Se flere detaljer om ansvar for tekst.

Kommentér denne artikel

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Find os på:

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Kort om forskning.dk

Forskning.dk er en portal, som ønsker mere åbenhed om den forskning, der regulerer danskernes sundhed. Samtidig kan portalen bruges til at finde dokumentation for holistiske behandlingsmetoders virkning.

Siden giver også adgang til en række nyttige links.

Kontakt forskning.dk

Kontakt gerne forskning.dk hvis du har en artikel om forskning eller en en idé til en artikel. Forskning.dk ønsker at indrage brugerne, så hold dig ikke tilbage med eventuelle input.

Århusvej 22A, 8500 Grenaa
+45 86 84 88 88
info@forskning.dk

© Forskning - 2017

Web