Akupunkturbehandling til patienter med kroniske nakkesmerter er en omkostningseffektiv behandlingsform

Udgivet den 13 jun. 15, 8:44

Opdateret den 17 jun. 15, 14:20

Kategori: Forskning i akupunktur

Kommentarer: 2

Videnskabelig dokumenteret forskning

Original overskrift: Cost-effectiveness of acupuncture treatment in patients with chronic neck pain

Dato: November 2006

Database: PubMed

Dette forskningsprojekt har fået økonomisk støtte af: Ukendt

Introduktion:

Akupunktur bruges i stigende grad til patienter med kroniske smerter, men der mangler dokumentation for cost-benefit-forholdet ved denne behandlingsstrategi. Formålet med dette studie var at vurdere omkostningerne og omkostningseffektiviteten af yderligere akupunkturbehandling til patienter med kroniske nakkesmerter sammenlignet med patienter, der alene fik rutinebehandling.

Materiale og metoder:

Der blev udført et forsøg med vilkårlig behandlingstildeling og kontrolgruppe. Forsøget inkluderede patienter (18 år) med kroniske nakkesmerter (> 6 måneder). Vi vurderede ressourceforbruget og sundhedsrelateret livskvalitet (SF-36) ved baseline og efter 3 måneder ved anvendelse af henholdsvis sociale sundhedsforsikringer og standardiserede spørgeskemaer. De vigtigste udfaldsparametre var direkte og indirekte omkostningsforskelle i den 3 måneder lange studieperiode og trinvis omkostningseffektivitet (ICER - incremental cost-effectiveness ratio) for akupunkturbehandling. I alt 3.451 patienter blev vilkårligt fordelt med 1.753 i en akupunkturgruppe og 1.698 i en kontrolgruppe (31 % mænd i alderen 53,5 ± 12,9 år og 69 % kvinder i alderen 49,2 ± 12,7 år).

Resultater:

Akupunkturbehandling var forbundet med signifikant højere omkostninger over de 3 måneder, studiet varede, sammenlignet med rutinebehandling (925,53 ± 1.551,06 EUR versus 648,06 ± 1.459,13 EUR, gennemsnitsforskel: 277,47 EUR [95 % CI: 175,71;379,23]). Denne omkostningsstigning skyldtes overvejende omkostninger til akupunktur (361,76 ± 90,16 EUR). ICER var 12.469 EUR pr. kvalitetsjusteret leveår, der var opnået og vist stabil i yderligere følsomhedsanalyser. Da der blev benyttet databaser fra sundhedsforsikringer, var private medicinudgifter, såsom håndkøbsmedicin, ikke inkluderet. Akupunktur kan være forbundet med yderligere sundhedsøkonomiske virkninger ud over de 3 måneder, studiet varede.

Konklusion:

Akupunktur er ifølge internationale tærskelværdier for omkostningseffektivitet en kosteffektiv behandlingsstrategi til patienter med kroniske nakkesmerter.

Brancheforeningen Danske Akupunktører har sponsoreret oversættelsen af ovenstående tekst.

Se flere detaljer om ansvar for tekst.

2 kommentarer til “Akupunkturbehandling til patienter med kroniske nakkesmerter er en omkostningseffektiv behandlingsform

  1. Er dette n korrekt oversættelse. Der er i hvert fald en meget stor afvigelse fra resultater til konklusion. I resultaterne vises, at omkostningerne er ca. 50% højere ved akupunktur, men i konklusionen anføres at akupunktur er kosteffektiv. Det må da siges at være modstridende data.

  2. […] Akupunkturbehandling til patienter med kroniske nakkesmerter er en omkostningseffektiv behandlingsfo… […]

Kommentér denne artikel

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Find os på:

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Kort om forskning.dk

Forskning.dk er en portal, som ønsker mere åbenhed om den forskning, der regulerer danskernes sundhed. Samtidig kan portalen bruges til at finde dokumentation for holistiske behandlingsmetoders virkning.

Siden giver også adgang til en række nyttige links.

Kontakt forskning.dk

Kontakt gerne forskning.dk hvis du har en artikel om forskning eller en en idé til en artikel. Forskning.dk ønsker at indrage brugerne, så hold dig ikke tilbage med eventuelle input.

Århusvej 22A, 8500 Grenaa
+45 86 84 88 88
info@forskning.dk

© Forskning - 2017

Web