Stråling: Argentinsk lovforslag mod elektromagnetisk forurening

I Argentina er man indstillet på at vedtage et lovforslag, der begrænser elektromagnetisk forurening, populært kaldet elektrosmog, og opfordrer blandt andet til kablede forbindelser i skoler og på hospitaler. I Frankring vedtog man en tilsvarende lov 29. januar 2015

Udgivet den 26 maj. 16, 22:04

Opdateret den 16 maj. 17, 16:30

Forfatter: Karin Nørgaard – redaktør i EHS Foreningen

Kategori: Sunde vaner

Kommentarer: 2

Det var den argentinske avis El Nuevo Cronista, der kom med nyheden for et par måneder siden. Lovforslaget har til hensigt at forebygge, reducere, kontrollere og sanktionere elektromagnetisk forurening for at sikre beskyttelsen af folkesundheden. Loven skal desuden sikre sænkning af grænseværdierne for stråling og anbefaler kablede internetforbindelser i skoler og på hospitaler, samt at mobilmastinstallationer inden opførelse skal placeres mindst 100 meter fra beboelse og skal være genstand for offentlig høring.

Det parlamentariske initiativ søger at imødekomme en udbredt offentlig efterspørgsel i landet og verden, som har forårsaget hundreder af protester, retssager og andragender til myndighederne mod ukontrolleret udbredelse af mobilmaster, elledninger og andre faktorer til elektromagnetisk forurening.

De vigtigste punkter i lovforslaget omfatter:

  • Sænkning af grænseværdierne for stråling
  • Ingen Wi-Fi i skoler og på hospitaler
  • Mobilmaster placeres mindst 100 meter fra beboelse og skal være genstand for offentlig høring
  • Installation af trådløst apparatur mindre end et hundrede (100) meter af grønne områder, institutioner for sundhed, uddannelse, sportslige aktiviteter og kulturelle institutioner med offentlig adgang forbydes
  • Ved markedsføring af kommunikationstjenester og mobiltelefonprodukter samt tilbehør, skal der angives om produktet afgiver stråling
  • Advarselsmærkning om skadelige konsekvenser skal være obligatorisk for alle producenter eller importører af udstyr eller et produkt samt tekniske specifikationer om, hvilke strålingsniveauer de genererer
  • Særligt anbefales det at disse apparater ikke anvendes af børn
  • Oprettelse af et Justitskontor samt et Rådgivende Råd

Projektet har til formål at skabe et regelsæt til en fornuftig national infrastruktur, hvor der i stigende grad anvendes strålingsskabende systemer, antenner og massevis af installationer der genererer elektromagnetisk stråling. Et sådant regelsæt skal sikre beskyttelsen af ​​folkesundheden mod de sundhedsskadelige virkninger.

Loven bygger på et solidt videnskabeligt grundlag om de biologiske virkninger af elektromagnetisk forurening på sundhed og adfærd, og fastlægger foranstaltninger og koncepter, der er i tråd med andre retslige initiativer efter de samme retningslinjer i andre lande. Forslaget støttes af mange ngo-er, fagforeninger og organisationer.

Ingen Wi-Fi i skoler og hospitaler

Lovforslaget beskriver, at i bygninger der anvendes til sundhed, uddannelse og kulturelle aktiviteter bør der iværksættes intensive beskyttelsesforanstaltninger. Installation af apparatur der kan udsende stråling eller generere elektromagnetiske felter inden for og mindre end et hundrede (100) meter af grønne områder, sundhed, uddannelse, sportslige og kulturelle institutioner med offentlig adgang skal forbydes. I uddannelses- og sundhedsfaciliteter skal der kun anvendes kabelforbundne forbindelser til datanetværk og internetadgang.

Forbrugeroplysning: advarselsetiketter

De selskaber, der leverer kommunikationstjenester skal i markedsføring af mobiltelefonprodukter samt tilbehør, anføre om produktet afgiver stråling der kan påvirke den menneskelige krop.

Det skal være obligatorisk for alle producenter eller importører af udstyr, produkter eller anordninger, der kan producere elektromagnetiske emissioner, at emballagen forsynes med advarselsetiket om skadelige konsekvenser for menneskers sundhed ved eksponering, herunder tekniske specifikationer om, hvilke strålingsniveauer de genererer. Særligt skal det specifikt anbefales, at disse apparater ikke anvendes af børn.

Offentlig høring ved installation af mobilmaster

Loven foreslår, at for at tillade installation af en mobilmast, skal der udføre en undersøgelse af virkningerne på miljøet, som skal kommunikeres pr. brev til ejere og lejere af alle ejendomme placeret inden for en radius af 100 meter fra opførelsesstedet. De tekniske karakteristika samt indkaldelse til den offentlige høring offentliggøres i områdets lokalavis. Den ansvarlige myndighed for installationen skal ved høringen forklare, hvordan der er taget hensyn til borgernes synspunkter.

Alle infrastrukturer der udsender ikke-ioniserende elektromagnetisk stråling, der er installeret før ikrafttrædelsesdatoen af denne lov, bør ændres, og fremover kun bruge den bedst tilgængelige teknologi for at være i overensstemmelse med de standarder, der etableres i denne lov.

Håndhævelse og kontrol

For at sikre virkeliggørelsen af ​​målene i denne lov skal der oprettes et Justitskontor vedr. tekniske aspekter vedrørende emissionskilder af Ikke-ioniserende elektromagnetisk stråling. Dette kontor skal være ansvarligt for fuldstændige og opdaterede oplysninger om de tekniske aspekter af antennenettet og holde det opdateret på en hjemmeside.

Der skal ligeledes oprettes et Rådgivende Råd om elektromagnetisk forurening der giver videnskabelige, tekniske og socioøkonomiske anbefalinger samt kontrolforanstaltninger. Rådet skal bestå af forskere, eksperter og anerkendte forskere på elektromagnetiske felter og deres indvirkning på sundheden.

 

2 kommentarer til “Argentinsk lovforslag mod elektromagnetisk forurening

  1. Berith Zenia Fagergaard siger:

    Super dejligt at læse; Måtte tiltag og initiativer som disse, bredde sig som ringe i vandet, også i vores breddegrader.

  2. Kirsten Maise Pedersen siger:

    Det giver håb for at budskabet snart må trænge igennem i Dk også. Så det igen bliver trygt at sende sit barn i skole.

Kommentér denne artikel

Find os på:

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Kort om forskning.dk

Forskning.dk er en portal, som ønsker mere åbenhed om den forskning, der regulerer danskernes sundhed. Samtidig kan portalen bruges til at finde dokumentation for holistiske behandlingsmetoders virkning.

Siden giver også adgang til en række nyttige links.

Kontakt forskning.dk

Kontakt gerne forskning.dk hvis du har en artikel om forskning eller en en idé til en artikel. Forskning.dk ønsker at indrage brugerne, så hold dig ikke tilbage med eventuelle input.

Århusvej 22A, 8500 Grenaa
+45 86 84 88 88
info@forskning.dk

© Forskning - 2024

Web